Min hobby er astronomi

JEG bor på North Island i New Zealand i Stillehavet. Siden jeg var 15 år, har jeg interesseret mig for astronomi. Det er en hobby man kan nyde i fred og ro, og som man efter ønske kan gøre enkel eller avanceret. Man behøver ikke at have en eksamen i fysik eller at være et matematisk geni.

De fleste hobbyer kræver noget udstyr. Hvad har du brug for til denne hobby? Hovedsagelig dine øjne. Når du fra et oplyst værelse træder ud for at betragte nattehimmelen, vil der gå omkring ti til tyve minutter før dine øjne har vænnet sig til det reducerede lys. Hvis du bor i byen, vil lys fra gadelygter og huse virke generende. Hvad kan man gøre ved det? Det er bedst at stille sig et sted hvor man er skærmet fra disse lyskilder.

De ideelle betingelser for stjernekiggeri er en skyfri og måneløs nattehimmel. Da Månen spreder sollyset som måneskin, vil det få mange lyssvage stjerner til at forsvinde. Hvor mange stjerner kan man se på himmelen med det blotte øje? Som regel mellem 2000 og 4000. Stjernerne nærmest horisonten er vanskelige at se fordi man kigger gennem et større lag af atmosfæren, hvilket resulterer i et uklart og forvrænget billede. Nogle bliver overrasket over at det kun er et forholdsvis lille antal stjerner de kan se med det blotte øje fordi der ved første øjekast synes at være millioner af stjerner på himmelen.

En stjerne eller en planet?

Når man får øje på et lyspunkt på himmelen, opstår spørgsmålet: ’Er det en stjerne eller en planet?’ Stjerner er lyskilder, store kernekraftværker der sender elektromagnetiske signaler ud i rummet. Afstanden til den nærmeste stjerne — bortset fra Solen — er 4,3 lysår. Lysets hastighed er cirka 300.000 kilometer i sekundet. Eftersom lyset fra stjernerne må tilbagelægge så store distancer for at nå os, bliver det meget svagt. Det må derefter passere gennem Jordens atmosfære, som bøjer lysstrålerne i forskellige retninger. „Twinkle, twinkle, little star, how I wonder what you are?“ („Blinke, blinke, lille stjerne, hvad mon du er i det fjerne?“) lyder et børnerim. Ja, hvis det blinker, er det en stjerne.

Planeter reflekterer imidlertid kun lys fra Solen, ligesom Månen. De befinder sig forholdsvis tæt på os og er medlemmer af Solens familie, solsystemet. Hvis du får øje på et lyspunkt der ikke bevæger sig og som ikke blinker, er det en planet.

Hjælpemidler

Hvis du kunne tænke dig at udforske mere, så lad mig fortælle dig om nogle af mine hjælpemidler der gør min hobby mere interessant. Det første er et stjerneatlas. Det eksemplar jeg i øjeblikket har, hedder Norton’s Star Atlas, revideret udgave. Det har nogle fortræffelige kort over himmelen samt oplysninger der lærer en nybegynder astronomiens fagudtryk at kende.

Det andet hjælpemiddel er et stjernekort. Det består af to plasticskiver hvoraf den ene er placeret oven på den anden og fastgjort i midten med en stift. Den øverste skive har et vindue og kan drejes rundt på den nederste skive, hvorpå der er trykt et stjernekort. Stjernekortet kan indstilles til den ønskede tid og dato. Du kan nu finde ud af hvilke stjerner du kan se fra dit udsigtspunkt på netop den dag, det klokkeslæt og fra den breddegrad hvor du foretager observationen. I New Zealand kan man i mange boghandeler købe et Philips’ Planisphere. Du er nødt til at kende den breddegrad din hjemby ligger på, nord eller syd for ækvator, for at få det rigtige stjernekort.

Skal du købe et teleskop? Hvis du har tænkt dig at gøre astronomien til din hobby, vil det nok i sidste ende blive løsningen. Der findes tre typer teleskoper — en refraktor (et linseteleskop), en reflektor (et spejlteleskop) og en kombineret refraktor-reflektor. Tag på biblioteket og lån bøger om astronomi og teleskoper. Du vil blive overrasket over hvor nemt det er selv at lave et spejlteleskop. Man kan for et rimeligt beløb købe en bog der forklarer hvordan man fremstiller et astronomisk teleskop. Du vil opdage at det er et spændende projekt.

En almindelig kikkert giver et bredt billede af himmelhvælvingen. Du kan se smukke stjernehobe der hænger som juveler på den sorte fløjlshimmel. Du kan se skyer der viser sig at være tåger af gas og støv der befinder sig ude i det dybe himmelrum, mange lysår væk. Fra et hvilket som helst sted på Jorden kan du se den strålende Mælkevej. Det er også bedst at bruge en kikkert hvis du systematisk vil observere eller undersøge himmelen for kometer — omstrejfere der en sjælden gang lister sig ind i vort nærliggende himmelrum. Lokalaviser bringer måske også en ugentlig rubrik med nyttige oplysninger for dem der vil betragte nattehimmelen.

Hvis du har en computer, findes der både enkle og indviklede astronomiprogrammer du kan have nytte af. Jeg bruger min computer til at lagre alle de oplysninger jeg finder frem til om min hobby. Der findes også populære tidsskrifter om astronomi, og fra tid til anden bringer Vågn op! artikler om emnet.

Månen og planeterne

Der er selvfølgelig ingen ben i at lokalisere Månen. Når den er synlig, dominerer den nattehimmelen. Det er et smukt syn at betragte fuldmånen, der ser ud som om den sejler fra øst til vest efterhånden som natten viger for morgengryet. Hvis du bruger stjernerne som fikspunkt, vil du ved nærmere eftersyn se at Månen rent faktisk bevæger sig i samme retning som os, fra vest mod øst. Kontrollér dette over en periode på en eller to timer eller to nætter i træk, idet du lægger mærke til hvilken position fiksstjernerne indtager i forhold til Månen. Eftersom Jorden roterer hurtigere om sin akse end Månen bevæger sig i sin bane, vil vi lægge Månen bag os.

Astronomerne kan løbe ind i et problem ved fuldmåne — for meget lys. Jeg har altid foretrukket at observere Månen 4 til 7 dage eller 22 til 24 dage efter nymåne, hvor skyggerne fra dens bjerge og kratere er længere og skarpere. Månen er det eneste himmellegeme der er så tæt på os at vi med det blotte øje kan studere dets overflade. Overfladen vil tage sig forskellig ud alt efter om du befinder dig nord eller syd for ækvator.

Det gælder også for konstellationer eller stjernebilleder. Du skal derfor vælge et kort der er beregnet til den halvkugle du bor på, for ellers vil konstellationerne både vende på den gale led og være spejlvendte, hvilket især er forvirrende for nybegyndere. Det skal også nævnes at et astronomisk teleskop stiller billedet på hovedet. Men hvor er planeterne? Hvis vi skal finde ud af det, er der to ting vi bør vide: Hvad er ekliptika og zodiakus (dyrekredsen)?

Ekliptika er den imaginære storcirkel på himmelkuglen som aftegnes af Solens tilsyneladende bevægelse stjernehimmelen rundt i årets løb. Ekliptika krydser himmelens ækvator ved omkring 23,5 grader. Zodiakus, der betyder „dyrenes kreds“, er et imaginært bånd på himmelen der følger ekliptika omkring 8 grader på hver side. Solen, Månen og de planeter der kan ses med det blotte øje, befinder sig altid inden for dyrekredsens grænser. Hvis man vil være sikker på at man har fået øje på en planet, må man betragte himmelen flere aftener i træk. Det skyldes at en planet skifter position i forhold til fiksstjernerne.

Men hvilken planet kigger du på? Merkur og Venus vil altid stå i vest på aftenhimmelen og i øst om morgenen. De vil aldrig være lige lodret over ens hoved. Du kender uden tvivl Venus som morgen- eller aftenstjernen, og dens eneste rival i lysstyrke er Månen. De planeter der løber i bane om Solen uden for Jordens bane, bevæger sig fra øst mod vest. Mars, Jupiter, Saturn og Uranus kan også ses med det blotte øje. Til at begynde med må man finde deres position ved hjælp af fagbøger da de er skjult mellem stjernerne.

Stjerner

Stjerner er altid fascinerende lyspunkter på himmelen. Ved at sætte sig ind i stjernebillederne kan man lære Skaberens betagende værk at kende.

Nogle stjerner har især interesse for os. For eksempel er Sirius himmelens klareste stjerne. Den er også en dobbeltstjerne, det vil sige to stjerner der bevæger sig omkring et fælles tyngdepunkt. Den næstklareste stjerne er Canopus (som dog ikke er synlig fra Danmark). Ved at pejle efter denne stjerne har rumraketter kunnet fastslå deres egen position og været i stand til at dreje deres antenner mod Jorden for at kommunikere med kommandocentralen.

Advarselsord

(1) Astronomi bør være en hobby, ikke en besættelse. En god regel er: „Sæt Skaberen før det skabte.“ (2) Kig aldrig direkte mod Solen eller på himmelen i dens nærhed med et teleskop eller en kikkert; det kan koste dig synet. (3) Tro ikke alt hvad du læser. Ældre bøger kan indeholde misvisende oplysninger eller ubeviste teorier. (4) Vær tilbageholdende med at bruge penge på udstyr da du kan miste interessen for din hobby.

Min hobby er et endeløst eventyr med opdagelser og undere. Selv ikke med evigt liv i Guds nye verden vil vi kunne lære alle universets mysterier at kende. (Prædikeren 3:11; 8:17) Men hvor vil det blive fascinerende for evigt at kunne lære mere og mere om det. — Indsendt.