Korallen — truet og ved at uddø

I TROPERNE er havet krystalklart. Det føles næsten som om man kan røre den hvide sandbund 15 meter nede. Lad os tage svømmefødder, dykkermaske og snorkel på og hoppe i det varme vand. For et øjeblik vil bobler tilsløre udsynet. Men derefter kan vi betragte de store røde og blå papegøjefisk der bider af korallerne og spytter småstykker ud, stumper som bliver en del af sandbunden. Pludselig kommer en stime af røde, gule, blå, orange og violette tropefisk forbi. Der er så meget liv og bevægelse at det overvælder ens sanser.

Dette er en koraljungle. Med sine tusinder af levende arme rejser den sig fra sandbunden. Lige fremme er der en smuk skulptur af stenkoraller, over 6 meter høj og omtrent lige så bred. Cirka 23 meter derfra står en gruppe hjortetakskoraller, der er mindre end stenkorallerne, men deres grene breder sig i området som en skov. Korallernes navne er velvalgte fordi de faktisk ligner dyrehorn. Fisk og havdyr søger føde og tilflugt mellem deres grene.

Tidligere troede man at koraller var planter, men nu ved man at de består af kalkskeletter som nogle små kolonier af havdyr, polypper, har dannet. De fleste polypper er mindre end 2,5 centimeter i diameter. Den bløde koralpolyp hæfter sig til andre koraller med et geléagtigt væv. Om dagen ligner korallen en sten, eftersom polypperne har trukket sig ind i deres skelet. Men om natten undergår den en forvandling. Polyppernes udstrakte tentakler vajer blidt frem og tilbage og giver revet et blødt, dunet udseende. Polyppen danner et skelet ved at optage kalciumsalte fra havvandet og udskille en hård, kalklignende masse der danner et „stenbæger“ ved foden.

Hver type koralkoloni har sin egen særprægede skeletbygning. På verdensplan findes der over 350 forskellige typer koraller med hver sin utrolige form, størrelse og farve. Korallernes navne minder en om fænomener fra livet på landjorden, som for eksempel træer, søjler, borde eller paraplyer. Navnene kan også være hentet fra planteverdenen, som for eksempel nellike, salat, jordbær eller paddehat. Det er nemt at se hvorfor den store hjernekoral har fået dette navn.

Denne undersøiske jungle vrimler med liv, lige fra mikroskopiske planter og dyr til rokker, hajer, store muræner og havskildpadder. Nogle måske mere ukendte fisk er den lysegule klovnfisk, den blåviolette fisk Pomacentrus leucostictus, den sort-hvide tropefisk Zanclus canescens, den orange trompetfisk, den mørkeblå kirurgfisk, den indigoblå grouper eller den gule og brune dragehovedfisk. Vi må heller ikke glemme rejerne, hummerne eller de skarlagenrøde cirrhitider. Hver har sin særprægede farve, størrelse og form. Nogle er smukke, andre er mere sjældne end kønne, men alle er interessante. Bag en søjlekoral gemmer en blæksprutte sig. Den er ved at fortære en musling som den har åbnet. Ligesom i en jungle på land er der i denne koraljungle en vældig mangfoldighed som alle livsformer er afhængige af. Hvordan en koral opstår, og hvordan den evner at lade sig drive med havstrømmene for at bygge nye koralkolonier, er behandlet i Vågn op! for 8. juni 1991.

Koralrev danner jordens største biologiske formationer. En af disse er Det Store Koralrev ud for Australiens nordøstkyst. Det strækker sig små 2000 kilometer langs kysten, og dets areal er cirka 8 gange større end hele Danmark. En koral kan veje adskillige tons og nå en højde af over 9 meter fra havbunden. Koralrev vokser i alle lavvandede tropefarvande og i en dybde af 60 meter. Koraller har forskellige karaktertræk fra område til område, og derfor kan eksperterne ved at undersøge et stykke koral bestemme hvilket hav og endda hvilken lokalitet de har vokset i. Revbyggende koraller kræver et stabilt miljø, hvilket forklarer hvorfor havet er usædvanlig klart på deres voksesteder. Korallerne ernærer sig af alger (det videnskabelige navn er zooxantheller) der lever i de gennemsigtige polypper, og af mikroskopiske dyr der indfanges af korallens tentakler. Enderesultatet er et koralrev som er tilholdssted for tusinder af havlevende livsformer i de ellers åbne oceaner.

Biologisk set er koralrev også havets mest produktive økosystem. U.S.News & World Report beskriver det på denne måde: „Koralrevene er havenes regnskove, idet de myldrer med en mangfoldighed af livsformer: vuggende hornkoraller og gopler, fjerlignende søliljer, stærktfarvede fisk og svampe, rejer, hummere og søstjerner samt frygtindgydende hajer og gigantiske muræner. Disse dyr er afhængige af den vedvarende produktion af koraller som levested.“ Koralrevene er også med til at opretholde livet på land, idet de skaber en barriere mellem de frådende bølger og kystlinjen og lægger grunden til tusinder af tropeøer.

Levende koraller er brune, grønne, røde, blå eller gule, afhængigt af den type alger der findes i de gennemsigtige koralpolypper. De mikroskopiske algeplanter tager næring til sig i form af affaldsstoffer, deriblandt kuldioxid, fra de polypper som de lever i symbiose med. Denne proces sker ved hjælp af sollys. Til gengæld sørger algerne gennem fotosyntesen for ilt, føde og energi til koralvævet. Dette makkerskab med algerne får korallen til at vokse hurtigere og gør at den kan overleve i det næringsfattige miljø i de tropiske oceaner. Hvilken mesterlig og vís indretning!

Livløse og farveløse skeletter

Der er stor aktivitet i denne underjordiske verden. Men gælder det alle koralrev? Nej, nogle steder ser man livløse og farveløse skeletter. Porøse grene er brækket af. Nogle er allerede gået i opløsning. Denne del af koralskoven er død eller døende. Der er hverken fisk, rejer eller hummere. Alt er dødt i denne undersøiske ørken. Det er ikke til at fatte. Dykkerens idylliske oplevelse er ødelagt. Tilbage på båden nager de foruroligende spørgsmål: Hvad har spoleret dette havmiljø? En ulykke? Sygdom? Naturlige årsager? Vi vil gerne finde svaret.

Stenkoraller ser meget robuste ud, men de er faktisk yderst skrøbelige. En enkelt berøring kan beskadige dem. Dykkere bør derfor ikke røre ved dem, og påpasselige sejlere undgår at kaste anker på dem. Kemisk forurening, olieudslip, kloakvand, erosion som følge af skovfældning, spildevand fra landbruget, udgravning, sedimentering og ferskvandstilførsel er til fare for korallerne. Påsejling og ekstreme temperaturer kan også anrette skade og dræbe korallerne. Når korallen underkastes stor belastning, udstøder den alger i en tyk sky, som fiskene hurtigt fortærer. Hvis denne belastning fortsætter i uger eller måneder, mister korallen sin farve og dør. Og når korallen dør, dør livet i revet også.

I alle tropiske oceaner er affarvede koraller blevet et almindeligt syn. Det har fået havforskerne til at råbe vagt i gevær. Når først et stort antal koraller mister deres farve, er skaden uoprettelig. Efter det der i de senere år er sket i de tropiske have, står det smerteligt klart for verden hvor stort omfanget af affarvede og døde koraller er blevet. I mange år er affarvning af koraller forekommet i perioder og har været begrænset til bestemte områder, men i dag har flere koraller end nogen sinde før mistet deres farve, og problemet er globalt. Hvad er det der har angrebet de fleste levende koralarter, og som truer med at ødelægge miljøet i koralrevene rundt om på jorden?