Radioen — en opfindelse der forandrede verden

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ITALIEN

ET RIFFELSKUD skar gennem den landlige stilhed et sted i Italien. Dette signal fortalte Guglielmo Marconi at hans primitive udstyr fungerede. Elektromagnetiske bølger som en sender 2,5 kilometer borte havde frembragt og sendt ud i rummet, var blevet opfanget af en modtager. Dengang i 1895 fattede ingen fuldt ud hvad dette riffelskud rummede af muligheder, men det markerede at en helt ny teknologi havde taget sin begyndelse. Denne teknologi, som kaldes radiokommunikation, har siden revolutioneret vores verden.

Flere videnskabsmænd havde allerede studeret de elektromagnetiske bølger og deres egenskaber. I 1831 demonstrerede den engelske fysiker Michael Faraday at elektrisk strøm kunne frembringe et magnetisk felt og inducere en elektrisk strøm i et andet kredsløb isoleret fra det første, men anbragt i nærheden af det. I 1864 fremsatte den skotske fysiker James Maxwell en teori om at energi frembragt af sådanne felter strålede ud i bølger, som krusninger på en sø, blot med lysets hastighed. Senere blev Maxwells teori bekræftet af den tyske fysiker Heinrich Hertz, som frembragte elektromagnetiske bølger og opsporede dem på kort afstand. Det samme gjorde Ernest Rutherford (senere lord Rutherford) fra New Zealand. Men ved tilpasning og forbedring af det udstyr der var til rådighed, og ved hjælp af en primitiv antenne formåede Marconi at transmittere et telegrafisk signal over en betydelig afstand. Snart ville trådløs telegrafi blive en realitet.

I 1896 flyttede den 21-årige Marconi fra Italien til England, hvor han blev præsenteret for William Preece, der arbejdede som chefingeniør i postvæsenet. Preece ønskede at gøre brug af Marconis system og gøre det muligt at kommunikere mellem punkter som ikke kunne forbindes via kabel, hvilket for eksempel var aktuelt når man var til søs. Han tilbød Marconi teknisk assistance og laboratorier hvor han kunne udføre sine eksperimenter. På få måneder lykkedes det Marconi at øge signalernes styrke, så de kunne transmitteres over en afstand på op til ti kilometer. I 1897 grundlagde Marconi sit Wireless Telegraph and Signal Company Ltd. med det formål at gøre trådløs telegrafi til en rentabel forretning.

I år 1900 etableredes en radiotelegrafisk forbindelse på 300 kilometer mellem Cornwall og øen Wight i England, og derved beviste man at radiobølger kunne anvendes trods Jordens krumning, noget man ellers anså for umuligt. Før mente man at horisonten dannede grænsen for hvor langt fra signalerne kunne modtages, eftersom elektromagnetiske bølger bevæger sig i lige linjer.a Derefter modtog man de første store ordrer på radioer. Den britiske flåde bestilte radioapparater til 26 af sine skibe, foruden opførelse og vedligeholdelse af seks landstationer. Året efter lykkedes det Marconi at sende et svagt signal på tre prikker, der betegnede bogstavet S i morsealfabetet, tværs over Atlanterhavet. Fremtiden for denne opfindelse var sikret.

Den teknologiske udvikling

Til at begynde med var det ikke muligt at overføre ord eller musik ved hjælp af trådløs telegrafi, kun morsetegn lod sig transmittere. Men i 1904 blev et stort skridt taget med opfindelsen af dioden, et elektronrør der gjorde det muligt at transmittere og modtage tale. Dette ændrede den trådløse telegrafi til det vi i dag kender som radiokommunikation.

I 1906 udsendte Reginald Fessenden i USA et musikprogram der blev modtaget af skibe 80 kilometer derfra. I 1910 arrangerede Lee De Forest en direkte transmission fra en koncert som den berømte italienske tenor Enrico Caruso gav til fordel for radioamatører i New York. Året før var der for første gang fra Eiffeltårnet i Paris blevet udsendt signaler til regulering af tidsmålere. Samme år, i 1909, gjorde man for første gang brug af radioteknik ved en redningsaktion da to dampere, Florida og Republic, kolliderede i Atlanterhavet. Tre år senere blev mere end 700 overlevende fra Titanic reddet fordi man havde sendt et SOS over radioen.

Man havde allerede så tidligt som i 1916 visse forestillinger om at der en dag ville findes en radio i alle hjem. Brugen af elektronrør i radioproduktionen havde gjort det muligt at fremstille billige og effektive radioapparater, og dermed var vejen åbnet for at radioen i stadig større udstrækning kunne blive udviklet og udnyttet kommercielt. Det blev De Forenede Stater der først oplevede en kraftig stigning i efterspørgselen efter radioer. Ved udgangen af 1921 havde denne nation otte radiostationer, og den 1. november 1922 havde 564 stationer modtaget sendetilladelse. Radioen var, bortset fra de elektriske lysinstallationer, det første apparat der blev tilsluttet elforsyningen.

Inden for to år efter at den regelmæssige udsendelse af kommercielle radioprogrammer var begyndt, benyttede bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, også radioen til udbredelse af deres budskab. I 1922 holdt J. F. Rutherford, daværende præsident for Vagttårnsselskabet, sit første radioforedrag i Californien. To år senere begyndte WBBR, en station der var bygget og ejet af Vagttårnsselskabet, at sende fra Staten Island i New York. Med tiden organiserede Selskabet verdensomspændende radionet der udsendte bibelske programmer og foredrag. I 1933 blev Rigets budskab sendt til seks kontinenter af 408 stationer! — Mattæus 24:14.

I mange lande kontrollerede staten radioudsendelserne. Mussolinis regering i Italien brugte radioen til at udbrede politisk propaganda og forbød folk at lytte til udenlandske radioprogrammer. At radioen var et magtfuldt medie, blev tydeligt i 1938 da Orson Welles i USA læste en science fiction-historie op i radioen og spredte panik blandt dele af befolkningen. Mange troede at der i New Jersey var landet rumskibe med marsmænd som brugte dødbringende „varmestråler“ til at dræbe alle som modstod dem!

Hundrede år med radio

I 1954 var dét at lytte til radio blevet italienernes yndlingsbeskæftigelse. Trods fjernsynets store udbredelse er radioen stadig meget populær. I de fleste europæiske lande lytter 50 til 70 procent af befolkningen til radioen med henblik på information såvel som underholdning. Det anslås at 95 procent af alle biler, 80 procent af alle soveværelser og mere end 50 procent af alle køkkener i USA er forsynet med et radioapparat.

Radioens lette vægt er en af forklaringerne på at den er blevet så populær, selv i vore dage hvor så mange ser fjernsyn. En undersøgelse viser desuden at man „i langt højere grad involverer sine følelser og sin indlevelsesevne når man lytter til radio end når man ser fjernsyn“.

Fejringen i Italien af hundredåret for Marconis eksperiment har i 1995 givet mange lejlighed til at tænke over den udvikling radioen har gennemgået. Mange videnskabsmænd har bidraget til at de første primitive anordninger er blevet omdannet til vore dages avancerede systemer. Takket være radioprogrammer der transmitteres digitalt, et numerisk kodesystem af sendesignalerne, kan man nu garantere en fortræffelig lydkvalitet. Men ud over utallige anvendelsesmuligheder af radiokommunikation i dagligdagen har denne opfindelse været et springbræt til udviklingen af tv, radar og anden ny teknologi.

Radioastronomi er for eksempel baseret på at man opfanger og studerer de radiobølger himmellegemerne udstråler. Uden radioteknik ville det være umuligt at udvikle rumteknologisk udstyr. Enhver anvendelse af satellitter — fjernsyn, telefon og dataindsamling — er umulig uden brug af radiobølger. Transistorernes teknologiske udvikling til mikrochips førte først til at lommeregneren og computeren blev udviklet og senere til udviklingen af internationale informationsnetværk.

Mobiltelefoner der kan bruges til samtaler næsten overalt på jorden, er allerede en realitet. Det næste man i fremtiden vil kunne opleve, er en trådløs modtager på størrelse med en knyttet hånd — en kombination af fjernsyn, telefon, computer og telefax. Med en sådan modtager vil det være muligt at stille ind på hundreder af video-, radio- og tekstkanaler, og brugerne af denne modtager vil kunne sende elektronisk post til hinanden.

Det er umuligt at forudsige hvordan fremtiden vil forme sig inden for dette område, men radioteknologien fortsætter med at udvikle sig, så det er derfor sandsynligt at vi i fremtiden vil få endnu mere bemærkelsesværdige ting at se.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 21]

Trods fjernsynets store udbredelse er radioen stadig meget populær

[Kildeangivelser på side 19]

Øverst til venstre og højre, nederst til venstre: „MUSEO della RADIO e della TELEVISIONE“ RAI--TORINO; nederst til højre: NASA foto