Tror De kun på det, De kan se?
DET HÆNDER, at man hører folk sige: „Jeg tror kun det, jeg kan se.“ Det, de egentlig mener, er, at eftersom de ikke kan se Gud, tror de ikke, han er til. Den kendsgerning, at de ikke kan se ham, synes de, er tilstrækkelig begrundelse for deres manglende tro på Gud og deres mangel på interesse for alt, hvad der peger hen til, at Guds ord, Bibelen, skulle kunne give en forklaring på årsagerne til jordens nuværende vanskeligheder. Men er denne indstilling nu fornuftig? Nej. Deres påstand er ikke engang sand. De tror på mangt og meget, som de ikke kan se.
Tag for eksempel elektricitet. Har De nogen sinde set elektricitet? Hvordan ser den ud? Hvilken farve har den? Har De kunnet pege på ledningerne, der fører strømmen ind i huset, og sige: „Nå, dér kommer en portion elektricitet“? Godt, hvis De ikke kan se den, hvorfor tror De så alligevel, at der er noget, som hedder elektricitet? Det tror De, fordi De kan se dens virkninger; De kan se, hvad den præsterer. Når De trykker på kontakten, føres den elektriske strøm gennem ledningerne, møder modstand i den elektriske pæres tråde, som begynder at lyse. At der kommer lys, er for Dem et tydeligt bevis på, at den elektricitet, som De aldrig har set, virkelig er til, og derfor accepterer De denne kendsgerning og tror på den.
Har De nogen sinde set radiobølgerne, der i dette øjeblik går gennem det værelse, De befinder Dem i, og passerer rummet mellem Deres øjne og denne side, mens de usynligt bærer lyd og stemmer, ja fjernsynsbilleder? Nej, De er ikke i stand til at se dem. De er usynlige. Men De vil sikkert ikke påstå, at blot fordi De ikke kan se radiobølgerne, eksisterer de ikke, og at hele radio- og televisionsteknikken er et kolossalt bedrag, der fører godtroende mennesker bag lyset. Det ville jo være latterligt at hævde noget sådant. Ganske rigtigt, det eneste, De har set, er tegnene på, at radiobølgerne eksisterer, nemlig resultaterne af deres virksomhed. Men virkningerne (lyden og stemmerne i radioen og billederne på fjernsynsskærmen) må have sin logiske årsag (bølgerne, som frembringer dem), og det får Dem til at godtage, den rimelige forklaring, at radiobølgerne virkelig er til, selv om De aldrig har set dem.
Hvor længe er det i øvrigt siden, De sidst så et atom eller de endnu mindre elektroner, protoner og neutroner, som atomet består af? Hvad siger De, har De aldrig set dem? Mange af dem, der hævder, at de kun tror på det, de har set, er fuldstændig overbeviste om, at sådanne bitte små partikler findes, og man hører også ofte sådanne mennesker give udtryk for stor frygt, idet de mener, at noget, som de aldrig har set, på den mest drastiske måde vil indvirke på verdens fremtid.
Udtalelsen, „Jeg tror kun det, jeg kan se“, er falsk og vildledende. Enhver tror noget, han ikke kan se. Han tror, fordi han kan se virkningerne af det usete. Den usynlige elektriske strøm skaber varme og lys; usynlige radiobølger frembringer lyd og billeder; ubetydelige små partikler i atomet kan bringes til at frigive enorme kræfter.
Men hvad har dette at gøre med troen på Gud? Ikke så lidt, for akkurat som virkningerne af den usynlige elektricitet, de usynlige radiobølger og atompartikler beviser disses eksistens, således bevises den kendsgerning, at der eksisterer en usynlig Skaber, en almægtig Gud, hvis navn er Jehova, af lige så klare og synlige virkninger af hans magt. Hvilke virkninger? Den efterfølgende artikel giver Dem svaret.