Vi betragter verden
Smitsomme sygdomme hjemsøger verden
En tredjedel af de 52 millioner dødsfald der indtraf sidste år, skyldes smitsomme sygdomme, siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Af disse cirka 17 millioner var flertallet små børn. Ifølge The World Health Report 1996, udgivet af WHO, er mindst 30 nye smitsomme sygdomme blevet opdaget inden for de seneste 20 år, deriblandt Ebolavirus og AIDS. De store sygdomme som tuberkulose, kolera og malaria kan forebygges eller behandles forholdsvis billigt, men de har alligevel fået en genopblomstring og er i stigende grad blevet resistente over for lægemidler. Ifølge rapporten skyldes dette en „ukontrolleret og uhensigtsmæssig brug af antibiotika“ samt andre faktorer, som for eksempel stadig flere udenlandsrejser og befolkningstilvækst i de myggeplagede tropiske områder.
Skriftestole i boghandeler
En katolsk forening i Italien har besluttet at der i dens kæde af religiøse boghandeler skal opstilles skriftestole med en skriftefader i hver. Forsøget begyndte i Milano. I en boghandel i byen stod en præst hver onsdag til rådighed for „alle som kunne tænke sig at gå til en præst — uden for kirken — for at søge åndelig vejledning eller for at skrifte,“ forklarer forretningsindehaveren. Han tilføjer: „De første resultater oversteg selv de mest optimistiske forventninger.“ Hvad skyldes dette tiltag? „Man vil vende den udvikling at stadig færre tager imod bodens sakramente,“ forklarer den italienske avis La Repubblica.
Intet går til spilde
Hvad sker der med resten af koen når de cirka 270 kilo kød er skåret af? Nogle af de indre organer, som for eksempel skjoldbruskkirtelen, bugspytkirtelen, lungerne, milten, binyrerne, æggestokkene, hypofysen og galden fra lever og galdeblære, bruges til fremstilling af medicin. Af knogler, hove og hud udvindes collagen, som anvendes i lotion. Brusk og fedt ender i komponenter som butylstearat, PEG-150 distearat og glykolstearat, der bruges i mange makeup- og hårprodukter. De fleste sæber fremstilles af dyrefedt. Knogler og hove bliver også knust til gelatine, som bruges i mange forskellige slags fødevarer, deriblandt is, nogle former for slik og mange „fedtfri“ produkter. Mange dele ender også i en lang række andre produkter, for eksempel farveblyanter, tændstikker, gulvvoks, linoleum, kølervæske, cement, ukrudtsmidler, cellofan, fotografisk papir, sportsudstyr, møbelmaterialer og tøj. Galdestenene indbringer den højeste pris, nemlig over 120 kroner pr. gram. Købmænd fra Fjernøsten køber dem som elskovsmiddel.
Tragiske børnefødsler
Cirka 585.000 kvinder dør årligt under graviditeten eller under selve fødselen, viser en ny omfattende undersøgelse foretaget af UNICEF (FN’s Børnefond). Ifølge rapporten The Progress of Nations 1996 kunne mange af disse tragedier forebygges. Den siger: „De fleste af dem der dør, er hverken syge, meget gamle eller helt unge, men sunde kvinder i deres bedste alder.“ Årligt mister cirka 75.000 kvinder livet på grund af sløsede abortforsøg; 40.000 dør på grund af fødselskomplikationer; 100.000 dør som følge af blodforgiftning; 75.000 dør af hjerne- og nyreskader der skyldes eklampsi (fødekramper og højt blodtryk sent i graviditeten); og mere end 140.000 forbløder. Mangelen på fødselshjælp siges at være hovedårsagen i mange lande. Embedsmænd inden for UNICEF siger at tallene viser at hver 35. kvinde i Sydasien og hver 13. i området syd for Sahara i Afrika dør i forbindelse med graviditet og fødsel; til sammenligning er antallet af dødsfald 1 til 7300 i Canada, 1 til 3300 i USA og 1 til 3200 i Europa. Det samlede tal ligger næsten 20 procent højere end et tidligere skøn på omkring 500.000 dødsfald om året.
Stadig stigning i antallet af AIDS-tilfælde
„Det virus der forårsager AIDS, spredes stadig hurtigt i store dele af verden, især i Asien og Sydafrika, og antallet af AIDS-syge er også steget drastisk,“ rapporterer The New York Times. De oplysninger som United Nations Joint Program on H.I.V.-AIDS har indsamlet, viser at cirka 1,3 millioner havde AIDS-lignende symptomer i 1995, hvilket er 25 procent flere end året før. Det anslås nu at 21 millioner voksne i hele verden er smittet med HIV, og cirka 42 procent af disse er kvinder. Hver dag bliver yderligere 7500 smittet. Adskillige millioner børn siges også at være smittet. Det tager omkring ti år fra man bliver smittet, til man bliver alvorligt syg. I FN-rapporten anslås det at 980.000 døde af AIDS-relaterede sygdomme i 1995, og at dette tal vil stige til 1.120.000 i 1996. Senest er dette virus blevet spredt vidt omkring i det sydlige Afrika og Indien, og det forventes at Kina og Vietnam snart rammes. Antallet af smittede i nogle afrikanske lande er allerede helt oppe på 16 til 18 procent. Det er foruroligende at antallet af unge smittebærende kvinder hastigt stiger på verdensplan. En tredjedel af disse kvinders børn vil også bære viruset.
Hold farten nede!
Bilister der kører for stærkt, er årligt skyld i at 1000 englændere dør og at andre 77.000 kommer til skade, oplyser Londonavisen The Daily Telegraph. Under visse omstændigheder kan det endda være farligt at køre med den tilladte hastighed. Over 10 procent af de ulykker der sker på veje hvor man må køre hurtigt, skyldes at bilisten kører for tæt på den forankørende. I den britiske færdselslov anbefales det at man holder en afstand på to sekunder til den forankørende, men denne afstand bør fordobles når man kører på våd eller glat vej, eller hvis sigtbarheden er nedsat. At køre med for kort afstand er ikke blot farligt, det er også trættende og stressende. Bilister klager ofte over at når de kører med behørig afstand, smutter en anden bil ind foran. Det bedste man da kan gøre, er at reducere farten og skabe den fornødne afstand. Da en pludselig opbremsning kan forårsage ulykker, bør man være opmærksom på mulige farer. Hastigheden afgør bremselængden, også selv om man kører med ABS-bremser. Kørelærer Paul Ripley udtaler: „Den sikre hastighed i en given situation er utvivlsomt meget lavere end de fleste tror.“
Kirurg, var din tunge
Forskere fra Erasmus-universitetet i Holland har opdaget at patienter der får foretaget kirurgiske indgreb, kan „høre“ selv om de er under narkose. Efter et indgreb blev 240 patienter præsenteret for den første stavelse i et ord der var blevet sagt under indgrebet, og de blev så bedt om at sige resten af ordet ved at nævne det første ord der faldt dem ind. Selv et døgn efter kunne de fleste patienter huske ord som blot var blevet sagt én gang. Dette viser, siger forskerne, at patienter under bedøvelse kan „lytte med“ under operationen og måske påvirkes af negative eller stødende kommentarer. Research Reports From the Netherlands, udgivet af Hollands Institut for Videnskabelig Forskning, konkluderer: „Lægerne må derfor være opmærksomme på hvad de siger under operationen.“
„Kogalskab“
■ Udbruddet af „kogalskab“ i England har bragt et gammelkendt faktum om kvægavl frem i lyset. Dyr er blevet ændret fra at være planteædere til at være kødædere, idet de er blevet fodret med dele af andre dyr. Tørret blod, benmel og kødmel, eller foder der i malet form indeholder indvolde, rygmarv, hjerne eller andre indre organer, som for eksempel bugspytkirtel, luftrør og nyrer, bruges rutinemæssigt i bestræbelserne for at spare på andre midler, øge profitten og fremme dyrenes vækst. En typisk kalv på seks måneder vil for eksempel være blevet fodret med 12 kilo rester fra andre dyr, siger dr. Harash Narang, en af de eksperter som først slog alarm om sygdommen. „Jeg var forbløffet,“ siger han om sit besøg på et slagteri. „Vi genbruger faktisk kvæg til kvæg. I mine øjne er det kannibalisme.“
■ Fra det mere muntre hjørne kommer historien om hvad en britisk landmand har fundet på efter at han ikke længere kan tjene på sine køer på grund af faren for „kogalskab“. Newsweek fortæller at han bruger dem som reklametavler. Han lader firmaer anbringe reklamer på de køer der græsser ved en befærdet hovedvej, og tager 40 dollars om ugen pr. ko. „Vi må finde nye metoder at tjene penge på,“ siger han. „Dette synes at være en god måde hvorpå køerne kan gøre gavn for føden.“