En kudu der huskede

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SYDAFRIKA

DEN smukke hankudu, en antilope med imponerende spiralhorn og særprægede ører, er som fuldvoksen cirka halvanden meter høj ved skuldrene. Hunnen har som regel ikke horn, men kan også kendes på sine store ører. Kuduen er sky, altid vagtsom og klar til at løbe i skjul. Det er derfor en bemærkelsesværdig oplevelse Karen fra Zimbabwe har haft.

Tidsskriftet African Wildlife fortalte beretningen om en lille kudukalv der var fundet indviklet i et trådhegn. Den blev reddet, og man gav den til Karen, som sørgede for at den fik flaskemælk i nogle uger. Den voksede sig større og forblev i nærheden af den gård hvor Karen og hendes familie boede, og den legede ofte med børnene og hundene. Den begyndte imidlertid at tage på smutture tilbage til naturen. Da den var næsten fuldvoksen, blev den ikke længere set i nærheden af gården.

Da Karen to år senere kom kørende ned ad vejen til gården, blev hun overrasket over at se en drægtig kudu der blev stående da bilen nærmede sig den. Den flygtede ikke da hun gik hen imod den. Det gik da op for hende at det måtte være den kudu som hun havde givet flaskemælk, og hun talte blidt til den imens hun forsigtigt nærmede sig den. Kuduen havde også genkendt hende, for den sænkede sit hoved, trykkede snuden imod hende og tillod at hun kælede med den.

Nogle måneder senere var kuduen igen i nærheden af vejen — denne gang med en lille bitte kalv. I Karens øjne virkede det som om den stolte moder ville vise sin kalv frem. Endnu en gang fik Karen lov til at kæle med moderen. Nogle uger senere gentog det sig, og denne gang så det ud til at kuduen ventede på Karen.

Efter endnu nogle måneder fortalte nogle landmænd at de havde set den samme kudu med en løkke om halsen. De havde prøvet at nærme sig kuduen for at fjerne løkken, men dyret løb væk. Karen gik derfor ud i skoven og begyndte at kalde på den. Inden længe trådte den ud foran hende. Karen havde klogeligt medbragt noget brød som hun vidste at kuduen var glad for, og mens denne godbid blev tilbudt, skar Karens mand den generende løkke over.

Dette nære og langvarige forhold mellem mennesker og dyr var til stor glæde for Karens familie.