En verden uden begærlighed

„MEDMINDRE der sker en omvæltning i hele verdens tankegang, vil intet ændre sig til det bedre, og den katastrofe som verden styrer mod . . . vil ikke kunne afværges.“ — Tjekkiets præsident, Václav Havel.

Mange erkender at den nuværende verdensordning går sit endeligt i møde. Nogle mener ligesom Václav Havel at en global forandring i menneskers tankegang er den eneste løsning. En iagttager af tidens strømninger siger for eksempel: „For hundredmillioner af de dybt forarmede vil udsigten til at få mad og andre livsfornødenheder ikke blive meget bedre . . . medmindre nationerne i verden tager skridt til at ændre den nuværende udvikling.“ — Food Poverty & Power.

Men er det realistisk at gøre vort håb om at overleve afhængigt af en eller anden form for dybtgående ændring i den menneskelige natur? Kan vi tillidsfuldt stole på at regeringer vil ’tage skridt til at ændre den nuværende udvikling’? Det er der nogle der mener. ’Gud har givet os en fri vilje, og vi har ansvaret for at ændre forholdene,’ siger de. De barske historiske kendsgerninger rejser imidlertid alvorlig tvivl om menneskets vilje og evne til at gøre de nødvendige forandringer. Denne holdning er ikke pessimistisk, men snarere realistisk. Ville du betro dit liv i en kirurgs hænder hvis du vidste at ingen af hans tidligere patienter havde overlevet?

Et spørgsmål om oplysning?

„Løsningen ligger i større oplysning,“ skriver Ted Trainer i bogen Developed to Death — Rethinking Third World Development. Han siger at medmindre folk kan blive overbevist om behovet for en fundamental ændring, „er der ikke nogen realistisk forhåbning om et skifte til en verdensordning der kan bestå“. Det kan ikke diskuteres at der er behov for at folk bliver undervist i hvor vigtigt det er at ændre holdning og adfærd hvis verden skal bestå. Det er faktisk en ubetinget nødvendighed, og Bibelen omtaler et sådant undervisningsprogram. Den siger at „jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova“. Til den tid vil ingen „volde skade eller forårsage ødelæggelse“ noget sted på jorden. — Esajas 11:9.

Men ingen form for undervisning, ikke engang Guds undervisningsprogram, kan i sig selv befri jorden for begærlige mennesker som volder stor skade og forårsager omfattende ødelæggelse. Undervisning medfører kun en forandring hos dem der har lyst til at forandre sig og leve efter Guds normer. Ifølge Jesus ville de udgøre et fåtal. (Mattæus 7:13, 14) Bibelens løfte om en forandring bygger ikke på et illusorisk håb om at hele menneskeheden en dag får øjnene op for hvor stort problemet er, og ændrer kurs. Den siger at Gud vil gribe aktivt ind og fjerne begærlige mennesker.

En indgriben fra Gud

Mange betragter tanken om en indgriben fra Guds side som en drøm eller en illusion. Bogen World Hunger: Twelve Myths skriver: „Intellektuelle gennembrud i det 18. århundrede tvang os til at opgive den trøsterige forestilling om en Gud der vil gribe ind og rette op på menneskers forhold.“ Men skal vi sætte vores lid til intellektuelle ræsonnementer og teorier der kommer fra nogle som har mistet troen på „en Gud der vil gribe ind“? Er deres løsninger ikke en illusion?

Det er langt fornuftigere at basere sit håb om overlevelse på de usvigeligt sikre profetier i Bibelen der beskriver en indgriben fra Guds side. At tro på Guds løfter er ikke blot en ’trøsterig forestilling’ — det er det eneste realistiske grundlag vi har for håb om at overleve!

Gud vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“

Hvad er det egentlig Gud har lovet? For det første har han lovet at befri jorden for dem som forurener og ødelægger miljøet. Åbenbaringen 11:18 erklærer at han har en ’fastsat tid’ til at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. Det vil medføre at alle der fortsat undertrykker de fattige og svage, vil blive fjernet. Gud vil ’dømme folkets nødstedte retfærdigt, frelse den fattiges sønner, og knuse udbytteren’. Han vil udrydde de begærlige og lade deres uskyldige ofre opleve fremgang. „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp . . . Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl.“ — Salme 72:4, 12-14.

Hvilken forandring vil det ikke betyde! Ifølge apostelen Peter vil denne forandring være så altomfattende at den vil medføre „nye himle og en ny jord“. (2 Peter 3:13) Til den tid vil alle på denne ’nye jord’ få deres del af jordens afgrøder. (Mika 4:4) Selv under de nuværende forhold er der rigeligt med føde til alle. Problemet er at der ikke sker en ligelig fordeling. „Det anslås at vi på verdensplan kunne producere fødevarer nok til 38-48 milliarder mennesker hvis jordens opdyrkelige arealer blev udnyttet fuldt ud,“ siger Anne Buchanan i sin bog Food Poverty & Power.

Planeten Jorden vil overleve. Dens Skaber „skabte den [ikke] forgæves, men dannede den til at bebos“. (Esajas 45:18) Guds indgriben mod begærlige mennesker vil medføre en kortvarig ’stor trængsel’. (Mattæus 24:21) De der overlever denne trængsel, vil kunne glæde sig over en paradisisk jord hvis indbyggere er fuldstændig fri for begærlighed. (Salme 37:10, 11; 104:5) Det vil være som Bibelen lover: ’Jehova vil tørre tårerne af alle ansigter.’ — Esajas 25:8.

Du kan være blandt dem der nyder gavn af en jord som Gud har renset for begærlighed. Hvis du virkelig ønsker at gøre Guds vilje, må du benytte dig af alle tilgængelige foranstaltninger der kan sikre at du overlever i denne begærlige verden. Gør det nødvendige for at overleve den ’store trængsel’. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig til at lære hvad du i den forbindelse bør vide. Du er velkommen til at kontakte dem i deres lokale rigssal eller skrive til nærmeste adresse. (Se adresserne på side 5.)