Der findes en som interesserer sig for os

TUSINDER af mennesker viser at de bekymrer sig om andre. De anlægger ikke det følelseskolde og selviske syn at andres problemer ikke kommer dem ved. De gør alt hvad de kan, til tider med livet som indsats, for at lindre andres smerte. Men det er en kolossal opgave, der besværliggøres af stærke kræfter som de ikke har kontrol over.

Faktorer som grådighed, politiske intriger, krige og naturkatastrofer kan kuldkaste selv „den mest fornuftige og målbevidste indsats for at afskaffe hungersnøden,“ siger en nødhjælpsarbejder. At afskaffe hungersnøden er kun ét af de mange problemer som hjælpeorganisationerne står over for. De kæmper også mod sygdom, fattigdom og uretfærdighed samt de ufattelige lidelser der skyldes krig. Men er de ved at få bugt med problemerne?

Den administrerende direktør for en nødhjælpsorganisation har sagt at de der gør en ’fornuftig og målbevidst indsats’ for at afskaffe hungersnød og lidelser, er som den barmhjertige samaritaner der beskrives i Jesu Kristi lignelse. (Lukas 10:29-37) Men uanset hvor meget de gør, tilføjer han, vokser antallet af ofre fortsat. Han stiller derfor spørgsmålet: „Hvad skal den barmhjertige samaritaner gøre hvis han hver dag i mange år følger den samme rute og hver uge finder en i vejkanten der er blevet offer for røvere?“

Det ville være let at bukke under for den dødbringende ’sygdom’ der er blevet kaldt ’omsorgstræthed’, og blot give op i frustration. De der virkelig engagerer sig i andre og ikke giver op, skal roses. (Galaterne 6:9, 10) En mand skrev til den engelske avis Jewish Telegraph og roste Jehovas Vidner som i Nazityskland „hjalp i tusindvis af jøder til at overleve lidelserne i Auschwitz“. Han fortsatte: „Da der var knapt med mad, delte de deres brød med vore [jødiske] brødre og søstre!“ Vidnerne blev ved med at gøre hvad de kunne for at hjælpe andre med de ressourcer de havde.

Det er imidlertid et faktum at ingen form for fødevarehjælp i sig selv kan gøre ende på menneskenes lidelser. Dette er på ingen måde ment som en underkendelse af alt det som medfølende mennesker har gjort. Enhver handling der mindsker lidelser, er umagen værd. De føromtalte Jehovas vidner skaffede deres medfanger en vis lindring, og nazistyret blev til sidst udryddet. Men den verdensordning som forårsager undertrykkelse, eksisterer endnu, og den er stadig fyldt med mennesker der er ligeglade med andre. Ja, „der er en generation hvis tænder er sværd og hvis kæber er slagterknive, hvormed de fortærer de nødstedte på jorden og de fattige blandt menneskene“. (Ordsprogene 30:14) Måske har du spekuleret over hvorfor det er sådan.

Hvorfor er der fattigdom og undertrykkelse?

Jesus Kristus sagde engang: „De fattige har I jo altid hos jer, og når som helst I ønsker det, kan I altid gøre godt mod dem.“ (Markus 14:7) Mente Jesus at der altid ville findes fattigdom og undertrykkelse? Troede han, ligesom nogle i dag, at lidelser er et led i en plan udtænkt af Gud for at give menneskene lejlighed til at vise hvor meget de interesserer sig for andre? Nej, han gjorde blot opmærksom på at fattigdom ville være en del af livet så længe denne tingenes ordning bestod. Men Jesus vidste også at det ikke var hans himmelske Faders oprindelige hensigt at der skulle være sådanne tilstande på jorden.

Jehova Gud skabte jorden til at være et paradis, ikke et sted der var hjemsøgt af fattigdom, uretfærdighed og undertrykkelse. Han viste hvor stor omsorg han havde for menneskene, ved at sørge for meget som ville øge glæden ved livet. Alene navnet på den have vore første forældre, Adam og Eva, blev sat i, viser noget om dette. Den blev kaldt Eden, der betyder „glæde“. (1 Mosebog 2:8, 9) Jehova gav ikke blot menneskene det allermest nødvendige så de lige kunne klare sig i et trist og undertrykkende miljø. Da han havde fuldført sit skaberværk, så han alt hvad han havde frembragt, og betegnede det som „virkelig godt“. — 1 Mosebog 1:31.

Hvorfor er fattigdom, undertrykkelse og andre former for lidelser da så udbredt i dag? Den nuværende onde tingenes ordning eksisterer fordi vore første forældre valgte at gøre oprør mod Gud. (1 Mosebog 3:1-5) Det rejste spørgsmålet om hvorvidt det var rigtigt af Gud at forlange lydighed af sine skabninger. Jehova har derfor givet Adams efterkommere en vis tid hvori de kunne disponere uafhængigt af ham. Men Gud fortsatte med at interessere sig for hvordan det gik menneskene. Han traf foranstaltning til at rette op på al den skade som oprøret mod ham ville resultere i. Meget snart vil Jehova gøre ende på fattigdom og undertrykkelse, ja, al lidelse. — Efeserne 1:8-10.

Et problem der ikke kan løses af mennesker

I de århundreder der er gået siden menneskets skabelse, har menneskeheden fjernet sig længere og længere fra Jehovas normer. (5 Mosebog 32:4, 5) Menneskene har vedblivende afvist Guds love og principper og har i stedet bekæmpet hinanden, hvilket har resulteret i at „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) Alle forsøg på at skabe et retfærdigt samfund der er fri for alt hvad der plager de lidende menneskemasser, er blevet modarbejdet af dem der selvisk vil gøre tingene på deres egen måde frem for at underlægge sig Guds suverænitet.

Der er også et andet problem — et som mange måske vil afvise som noget overtroisk sludder. Anstifteren af oprøret mod Gud forleder stadig menneskene til at handle ondt og selvisk. Denne oprørsstifter er Satan Djævelen, og Jesus kaldte ham „denne verdens hersker“. (Johannes 12:31; 14:30; 2 Korinther 4:4; 1 Johannes 5:19) I den åbenbaring der blev givet til apostelen Johannes, bliver Satan identificeret som hovedårsagen til veerne på jorden — den der mere end nogen anden „vildleder hele den beboede jord“. — Åbenbaringen 12:9-12.

Uanset hvor meget nogle interesserer sig for deres medmennesker, vil de aldrig være i stand til at fjerne Satan Djævelen eller forandre den nuværende tingenes ordning som kræver stadig flere ofre. Hvad skal der da til for at løse menneskehedens problemer? Løsningen ligger ikke kun i at nogen interesserer sig for os. Der er brug for en som har viljen og magten til at fjerne Satan og hele hans uretfærdige system.

„Din vilje ske . . . på jorden“

Gud har lovet at ødelægge denne onde tingenes ordning, og han har både viljen og magten til at gøre det. (Salme 147:5, 6; Esajas 40:25-31) I Daniels profetiske bog i Bibelen forudsiges det: „Himmelens Gud [vil] oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig,“ ja, for evigt. (Daniel 2:44) Det var denne varige og godgørende himmelske regering Jesus Kristus havde i tanke da han lærte sine disciple denne bøn: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

Jehova vil besvare sådanne bønner fordi han har ægte omsorg for menneskeheden. Ifølge de profetiske ord i Salme 72 vil Gud bemyndige sin søn, Jesus Kristus, til at bringe varig lindring til de fattige, de nødlidende og de undertrykte der går ind for Jesu styre. Salmisten skrev: „Måtte han [Guds messianske Konge] dømme folkets nødstedte retfærdigt; måtte han frelse den fattiges sønner, og måtte han knuse udbytteren. . . . Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ — Salme 72:4, 12-14.

I et syn der har forbindelse med vor tid, så apostelen Johannes „en ny himmel og en ny jord“, en helt ny tingenes ordning som Gud vil oprette. En storslået gave til alle der lider nød! Johannes forudsagde hvad Jehova vil udrette, med ordene: „Jeg [hørte] en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’ Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“ — Åbenbaringen 21:1-5.

Vi kan tro på disse ord, for de er pålidelige og sande. Jehova vil snart befri jorden for fattigdom, sult, undertrykkelse, sygdom og uretfærdighed. Som dette blad ofte har peget på, er der mange vidnesbyrd der viser at vi lever på den tid hvor disse løfter ifølge Bibelen vil gå i opfyldelse. Guds lovede nye verden er nær! (2 Peter 3:13) Inden længe vil Jehova „opsluge døden for bestandig“ og „tørre tårerne af alle ansigter“. — Esajas 25:8.

Indtil det sker, kan vi glæde os over at der i dag findes mennesker som oprigtigt interesserer sig for andre. En større grund til glæde er at Jehova Gud interesserer sig for os. Han vil snart fjerne al undertrykkelse og lidelse.

Du kan stole helt og fuldt på Jehovas løfter. Det gjorde hans tjener Josua. Med uforbeholden tillid sagde han til Guds folk i fortiden: „I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ (Josua 23:14) Så længe denne tingenes ordning består, må du derfor ikke lade dig slå ud af de prøvelser du kan blive udsat for. Kast al din bekymring på Jehova, for han ønsker oprigtigt at tage sig af dig. — 1 Peter 5:7.

[Illustrationer på side 7]

I Guds lovede nye verden vil jorden være fri for fattigdom, undertrykkelse, sygdom og uretfærdighed