Det kan være sjovt at lave mad

„HOLD dig væk fra køkkenet!“ Denne besked har mange sultne børn fået når de har forsøgt at tiltuske sig en lille forsmag på middagen. Men frem for at holde børnene væk har forældrene gode grunde til at lade dem være med i køkkenet. Hvorfor? Fordi køkkenet faktisk er et glimrende undervisningslokale.

Køkkenet er et sted hvor børnene kan udvikle sig kreativt og lære at løse problemer, et sted hvor de kan lære at gøre noget for andre og indgå i et samarbejde, et sted hvor meningsfyldte samtaler kan opstå spontant, et sted hvor man i fred og ro kan indgive børnene gode værdinormer. Ja, de fyldte skabe, skuffer og hylder gemmer på mange værdifulde lektioner — lektioner der kan gives under forberedelsen af det næste måltid.

Vi lever i teknologiens og informationernes tidsalder, og man kunne spørge: Hvorfor bruge køkkenet som læreplads for børnene? Svaret er: For at bruge tid sammen. Mange forældre har indset at det bedste de kan gøre, er at bruge tid sammen med børnene — masser af tid.a Problemet er bare hvor man skal få tiden fra. Nogle autoriteter tilskynder forældre til at overveje om noget af det rutinearbejde de udfører i og omkring hjemmet, kunne bruges som en lejlighed til at inddrage børnene og oplære dem. Dette stemmer med det bud som Gud gav forældre i fortidens Israel: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ — 5 Mosebog 6:6, 7.

Eftersom vi med jævne mellemrum bruger tid i køkkenet, må det helt oplagt være et sted hvor man gør noget sammen som familie. Og i modsætning til udflugter, som ofte må vente indtil vi har tid, energi eller penge til at få dem arrangeret, lader en sund appetit sig ikke så let udskyde. Desuden føler børn sig automatisk draget mod køkkenet. Hvor lærer de ellers at bruge knive og at betjene andre redskaber? Det kan godt være at børnene kommer til at rode temmelig meget mens de morer sig i køkkenet. Men de lærer også noget. Hvad for eksempel?

Køkkenet som undervisningslokale

Louise Smith, der blandt sine fireårige elever er bedst kendt som honningkagedamen, har gjort følgende erfaring i sine 17 år som husholdningslærer for mindre børn: „Fødevarer er glimrende som undervisningsredskaber fordi det er noget alle børn har et forhold til. Deres lugte-, føle- og smagssans er så skarp mens de er små, at de bliver fuldstændig opslugt af at lave mad. Gennem madlavning kan man også lære dem lyde, matematik og evnen til at løse problemer.“ Når forskellige madvarer enten skal hældes, stødes, pilles, sies, omrøres eller rulles, lærer børnene fingerfærdighed, og deres koordinationsevne forbedres. Sortering (lægge rosiner og nødder i hver sin bunke) og sekvensering (ordne målebægre efter størrelse) er fundamentale begreber som er gode at kende når man skal lære matematik. Ved at følge en opskrift øver man sig i at anvende tal, mål, tidsberegning, logik og at kommunikere. Og man kan ikke begive sig ind i den komplekse og farefulde køkkenverden uden også at lære noget om sikkerhed, ansvarsfølelse, organisering og samarbejde.

Man må ikke overse værdien af at lære at lave mad. Hvis børnene allerede som små hjælper til i køkkenet, vil de i mange tilfælde kunne tilberede et helt måltid på egen hånd når de bliver teenagere. Hvilke travle forældre ville ikke fra tid til anden sætte pris på det? Unge lærer desuden gennem madlavning at kunne klare sig selv, og de får større selvtillid — egenskaber der kan gavne dem når de senere skal påtage sig en voksens ansvar, enten som gift eller ugift. — Jævnfør Første Timoteusbrev 6:6.

Lee, der forblev ugift indtil han var først i trediverne, husker: „Min mor begyndte at lære mig de grundlæggende køkkenregler da jeg var omkring seks år. Først var jeg hovedsagelig interesseret i at lave småkager, kager og andre søde sager. Men da jeg var ni, kunne jeg planlægge og tilberede et helt måltid til vores familie, og det gjorde jeg regelmæssigt. Da jeg senere skulle stå på egne ben, opdagede jeg at dét at kunne klare forskellige huslige pligter, deriblandt madlavning, gjorde hverdagen lettere. Det har helt afgjort været medvirkende til at jeg nu har et godt ægteskab.“

Det er sjovt at lave mad!

Hvordan kan man som forældre finde tid til at oplære børnene i køkkenet? En mor giver det råd at man sætter et tidspunkt til side hvor der er så få afbrydelser som muligt. Hvis du har flere børn, vil du måske i begyndelsen oplære dem ét ad gangen. Vælg derfor et tidspunkt hvor de andre er lagt hen for at sove eller er i skole. Sæt mere tid af end hvis du var alene om det. Vær også indstillet på at I skal have det sjovt i køkkenet.

Til den første lektion kunne du lade barnet vælge noget han eller hun kan lide at spise.b Find en enkel opskrift på noget der ikke tager for lang tid at lave. Sørg for at der er opgaver som han kan løse tilfredsstillende. For at han ikke skal blive rastløs eller kede sig, kan han få til opgave at finde ingredienser og redskaber frem. Du kan måske endda delvis forberede nogle af ingredienserne så det ikke trækker i langdrag eller bliver trættende.

Læs opskriften igennem sammen med ham, og vis ham hvordan hvert af punkterne kan klares. Giv ham en separat plads i køkkenet — for eksempel en skuffe med et par skåle og nogle få redskaber — og giv ham et forklæde. I stedet for et dameforklæde kan man måske få fat på et kokkeforklæde. Understreg lige fra begyndelsen hvor vigtigt det er at være sikkerhedsbevidst, og lav nogle fornuftige køkkenregler. — Se rammen med titlen „Første lektion — Sikkerhed“, side 18.

Prøv frem for alt at gøre det sjovt. Lad ikke blot drengen kigge på; bed ham om først at vaske hænder, og lad ham være travlt optaget af selve tilberedningen af maden. Lad ham udforske, eksperimentere og stille spørgsmål. Og hvis maden ikke bliver helt som den skulle, er der ingen grund til panik. Hvis drengen har været med til at lave den, vil han sikkert spise den alligevel.

Familiesammenhold

Det bedste der kommer fra et køkken, har utvivlsomt med familiens enhed og værdinormer at gøre. Som du måske har bemærket i nogle hjem, er familiens medlemmer i mange tilfælde travlt optaget af deres egne gøremål og har derfor ikke megen kontakt med hinanden. Under sådanne forhold bliver hjemmet ikke meget andet end en rasteplads, en tankstation hvor man stopper op for at få fyldt på. I modsætning hertil vil en familie der er sammen om madlavningen, sikkert også spise sammen og være fælles om oprydningen bagefter. Dette giver dem lejlighed til regelmæssigt at kommunikere, at have føling med hinanden og at være noget for hinanden. En mor mindes: „Jeg snakkede altid bedst med mine drenge ved køkkenvasken.“ Hermann, en kristen far, tilføjer: „Vi sørgede for at klare os uden opvaskemaskine i adskillige år, så vi tog opvasken i hånden. Det blev drengenes opgave at tørre af på skift, og det var de stunder hvor vi talte allerbedst sammen.“

Ja, den tid du bruger sammen med dine børn i køkkenet — uge efter uge, år efter år — skaber en god grobund hvor åndelige værdinormer og gudfrygtige egenskaber kan opdyrkes. Det er i sådanne afslappede situationer at dybe samtaler mellem forældre og børn opstår, og det er dér forældrenes eksempel stille og roligt kan påvirke barnets hjerte. Denne oplæring kan være til gavn for barnet resten af livet, som det udtrykkes i Ordsprogene 22:6: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“

Hvis du søger efter muligheder for at tilbringe mere tid sammen med dine børn, hvorfor så ikke bede dem hjælpe med at bage en kage eller tilberede et måltid? Ved at arbejde sammen med dine børn i køkkenet kan du både sørge for at de får mad, og at de bliver oplært.

[Fodnoter]

[Ramme på side 18]

Første lektion — Sikkerhed

Vær sikkerhedsbevidst

• Fortæl alvorligt, men ikke for at skræmme, hvilke potentielle farer der er forbundet med at arbejde i et køkken, nogenlunde på samme måde som du ville fortælle om farerne på en befærdet vej. Sæt selv et godt eksempel.

• Lad altid en voksen føre tilsyn når børnene arbejder i køkkenet. De bør ikke bruge noget køkkenredskab eller husholdningsapparat, især ikke et elektrisk, før de kan håndtere det sikkert.

• Hold orden i køkkenet. Ryd op, og tør det der er blevet spildt, op med det samme. Kæledyr og andet der kunne aflede opmærksomheden, bør ikke befinde sig i køkkenet mens der tilberedes mad.

Beskyt fingrene

• Elektrisk røremaskine, blender og foodprocessor bør kun anvendes under tilsyn af en voksen. Sørg for at apparatet er slukket og stikket trukket ud før barnet kommer en ske eller andet ned i røreskålen.

• Hold knivene skarpe. En sløv kniv kræver et større tryk og smutter derfor lettere.

• Når barnet skal lære at bruge en kniv, bør det anvende følgende fremgangsmåde: (1) Tag fat om knivens skaft, (2) sæt kniven på det der skal skæres, (3) læg den anden hånd på ryggen af knivsbladet, og (4) pres kniven igennem.

• Anvend et skærebræt. For at undgå at grøntsagerne ruller rundt når barnet skal snitte dem, kan du skære dem halvt over og lægge den flade side ned mod skærebrættet.

Forebyg forbrændinger

• Sluk altid for ovn og kogeplader efter brug. Hold viskestykker, kogebøger og grydelapper på afstand af varmelegemer.

• Sørg for at håndtag på stegepander og kasseroller vender ind mod midten af komfuret så der ikke så let bliver stødt til dem og de vælter ned.

• Hvis du lader barnet arbejde ved komfuret, bør du sikre dig at han står på et solidt og stabilt underlag.

• Løft ikke noget der er varmt, medmindre du ved hvor du vil stille det fra dig. Sørg for at andre i køkkenet er klar over at du bærer på noget varmt, især hvis du går bag om dem.