Vi betragter verden

Paven skyder skylden på enkeltpersoner

I et brev stilet til kirkeledere, øvrighedspersoner og Rwandas befolkning har pave Johannes Paul II søgt at frikende den katolske kirke for medskyld i det folkemord der blev begået i 1994. „Kirken som sådan kan ikke gøres ansvarlig for ugerninger begået af medlemmer der har handlet i strid med evangeliets lov,“ hævdede han. Dog tilføjede han: „Alle kirkemedlemmer der har syndet under folkedrabet, må opbyde mod til at tage følgerne af det de har begået.“ Det er så vidt vides første gang at paven offentligt har udtalt sig om anklagerne mod Rwandas katolske gejstlige. Nogle præster beskyldes for at have deltaget i og aktivt tilskyndet til det massemord der kostede cirka 500.000 menneskeliv. Det katolske hierarki er blevet anklaget for passivitet over for rædslerne. Vatikankommentatoren Luigi Accattoli har i den italienske avis Corriere della Sera skrevet at pavens henstilling til katolikker om ikke at forsøge at unddrage sig strafansvar „rører ved et ømt punkt“, idet der „blandt dem der beskyldes for folkemord, også findes præster som er flygtet til udlandet“. Rwandas befolkning er overvejende katolsk.

Familien i en brydningstid

„Den typiske canadiske familie har ændret sammensætning i en sådan grad at gifte par med børn kun udgør 44,5 procent af alle familier,“ oplyser dagbladet The Globe and Mail. I forhold hertil „udgjorde gifte par med børn i 1961 næsten 65 procent af samtlige canadiske familier“. En anden overraskelse er tilvæksten i antallet af papirløse par — det næsten tredobledes fra 355.000 i 1981 til 997.000 i 1995. Undersøgelsen blev foretaget af Canadas Statistik, og i rapporten hed det blandt andet: „Hvis skilsmisser, nye ægteskaber og papirløst samliv bliver ved at forekomme i samme omfang, kan det ventes at familiestrukturen undergår flere drastiske forandringer.“

Franskmændenes fascination af det okkulte

„Hvordan kan det være at franskmændene går så tit til spåkoner og åndemedier i denne tid?“ spørger The New York Times. „Efter forlydende opsøger flere franskmænd end nogen sinde clairvoyante og numerologer. . . . Myndighedernes materiale viser at magien har kronede dage. Ifølge skattemyndighederne opgav knap 50.000 skatteydere, det største antal nogen sinde, indtægter fra arbejde som astrologer, healere og spiritistiske medier og fra beslægtede erhverv. Til sammenligning var der under 36.000 katolske præster og cirka 6000 psykiatere.“ Nogle tolker tendensen som et udtryk for frygt for hvad der vil ske ved årtusindskiftet. Andre ser den som en følgevirkning af at etablerede institutioner, såsom religionen, har mistet folks tiltro. De okkulte fags udøvere siger at deres klientel har skiftet sammensætning i de senere år. Førhen var de fleste kunder kvinder, men nu er der omtrent lige mange af begge køn. Folk spørger heller ikke så meget om sygdom og kærlighed, men hyppigere om deres arbejde.

Japan — salgsautomaternes land

„Der findes næsten ikke den ting der ikke kan trækkes i en automat i Japan,“ oplyser The Washington Post. Man kan således få diverse gaveartikler i smuk indpakning, CD’er, øl, boxershorts, æg, perler, tøjdyr, strømpebukser, engangskameraer, ja, næsten hvad som helst hjertet kan begære. Nogle automater er anbragt i bekvem højde så man ikke behøver at bukke sig ned for at trække noget, andre er lave for ikke at spærre for udsynet, og der findes endog maskiner der er dekoreret med påmalede blomster eller andre motiver. „Japan er kun på størrelse med Montana, men der findes næsten lige så mange automater her som i hele USA,“ tilføjer artiklen. „De fleste automater er opstillet udendørs. Der findes tilmed en på Fuji-bjergets sneklædte tinde.“ Selv dyre varer kan sælges fra udendørs automater da vandalisme forekommer sjældent i Japan. Butiksarealerne er dyre, så det er nærliggende at udvide en forretning med en automat. På næsten hvert eneste gadehjørne i Tokyo står der en af slagsen. Der lyder dog kritiske røster over at ethvert barn der kan indkaste nogle mønter, har adgang til spiritus, øl og cigaretter.

Varsel om ’kriminalitetsstorm’ blandt teenagere

„Voldskriminalitet i USA er en ’tikkende tidsindstillet bombe’ der vil eksplodere i de kommende år,“ skriver The New York Times i en omtale af en rapport fra Amerikas Kriminalitetsråd, en sammenslutning af anklagere og kriminaleksperter. „Voksne begår færre voldsforbrydelser, men antallet af teenagere der er indblandet i voldskriminalitet, er steget drastisk i de seneste ti år. . . . Siden 1950’erne har hver generation af teenagere været mere voldelig end den foregående.“ I år 2005 vil antallet af 14-17-årige unge mænd være steget med 23 procent, og det er denne voldsomme tilvækst der bekymrer eksperterne. John J. DiIulio, der er professor i politik og samfundsanliggender ved Princeton-universitetet, er bekymret over at de groveste lovovertrædelser begås af mænd som i en ung alder er slået ind på forbryderbanen, og han siger derfor: „Det vi oplever, er stilheden før kriminalitetsstormen.“ I hans rapport til rådet påpeges det at cirka en tredjedel af alle voldsforbrydelser begås af prøveløsladte, dømte med betingede domme eller anklagede der er løsladt mens de venter på at deres sag kommer for en domstol. Myndighederne har pligt til at beskytte borgerne, men svigter ansvaret, hedder det i rapporten.

Kirurgi uden blod vinder frem

Fra sidst i 1996 har et hospital i Hartford i den amerikanske stat Connecticut ligesom 56 andre hospitaler fordelt over hele landet tilbudt Jehovas vidner hospitalsbehandling uden blod, meddeler avisen The Hartford Courant. „Efter at have undersøgt perspektiverne konkluderede hospitalets administration at Jehovas vidners ønsker ikke længere adskiller sig særligt fra de ønsker de fleste andre patienter har.“ Ved hjælp af bestemte medikamenter og avancerede kirurgiske teknikker udfører kirurgerne organtransplantationer og udskiftning af led foruden indgreb på åbent hjerte, kræftkirurgi og andre operationer — alt sammen uden at give blod. Inden for lægestanden vedgår mange nu åbent risikoen ved at modtage blodtransfusioner. Dr. David Crombie, der er overkirurg ved Hartford Hospital, indrømmer ærligt: „Jeg fik min lægeuddannelse i en tid hvor blod blev regnet for et tonikum. Nu regnes det for en gift.“ Bibelen påbyder konsekvent at man afholder sig fra at indtage blod. — 1 Mosebog 9:4; 3 Mosebog 17:14; Apostelgerninger 15:28, 29; 21:25.

Har du teknostress?

Mobiltelefoner, personsøgere, telefaxapparater, hjemmecomputere og modemer har revolutioneret kommunikationen. Men dr. Sanjay Sharma, der har specialiseret sig i stresskontrol, er betænkelig ved det indhug den nye teknologi gør i folks privatliv og fritid. Følgen er det der kaldes teknostress. Ifølge en artikel i The Toronto Star „er stress i væsentlig grad medvirkende til sygdom, dalende produktivitet og for tidlig død“. Blandt virkningerne kan nævnes forhøjet blodtryk, hjertelidelser, humørsvingninger, hovedpine, muskelspændinger, søvnløshed, depression og svækket immunforsvar. Hvordan undgår man teknostress? Det er naturligvis altid en god idé at tale med sin læge. Desuden anbefaler artiklen at man regelmæssigt dyrker motion, jævnlig tager en weekend ud af kalenderen og hver dag sørger for at komme ud i sollyset, som „frigør hormoner der modvirker depression og stress“. Sidst, men ikke mindst: „Slå kaldesignalet på telefonen og telefaxen fra. Lad telefonsvareren klare opringningerne.“

Solsorte slår falsk alarm

Solsorte er årsag til et usædvanligt problem i den engelske by Guisborough i det nordlige Yorkshire. De imiterer lyden af bilalarmer og får folk til at springe ud af sengen i den årle morgen. „Når bilejeren farer ud for at stoppe biltyven, er der ofte kun en syngende solsort at se,“ beretter Londonavisen The Times. En lokal beboer gengav en episode sådan: „Tonehøjden og klangen passede fuldstændig. Vi bliver alle drevet til vanvid.“ Og det har sikkert lange udsigter med en pause. Fuglene kan nemlig lære melodier af hinanden, og de falske alarmer kan derfor brede sig. Faktisk er cirka 30 af Storbritanniens fuglearter i stand til at efterligne lyde. Stæren er den mest talentfulde, idet den med lethed kan imitere andre fugles sang. En stær var så god til at gengive en telefons ringelyd at efterligningen var umulig at skelne fra virkelige opkald.

Hedensk højtid stadig populær

Sankthansfesten „har mindre at gøre med den katolske helgen end man forestiller sig,“ oplyser det brasilianske dagblad Folha de S. Paulo. Der står at højtiden ganske vist „falder på den dag der angivelig er helgenens fødselsdag, . . . men det man egentlig fejrer, er en agerbrugsfest af hedensk beskaffenhed“. Bladet citerer antropologen Câmara Cascudos udtalelse om at „germanske og keltiske solkulter“ fejrede en tilsvarende højtid som en midsommerfest „for at bortjage goldhedens, kornsygdommenes og tørkens dæmoner“. Højtiden kom med portugiserne til Brasilien. En tilhørende skik der blandt andet kendes herhjemme, er sankthansbålet. Hvor har det sin oprindelse? „Traditionen . . . kædes sammen med tilbedelsen af solguden, der dyrkes for at formå ham til ikke at fjerne sig for langt fra jorden, men skåne den for en hård vinter,“ siger avisen.