Er lovløsheden virkelig stigende?

HVAD mener De? Er lovløsheden for nedadgående, som nogle har påstået? Hvad så med denne udtalelse, som politichef E. M. Davis fra Los Angeles i Californien for nylig kom med:

„For ti år siden blev forbryderne lukket inde bag tremmerne, og folk befandt sig godt på gaderne.

I dag bliver folk lukket inde i deres hjem og på kontorer, og forbryderne befinder sig godt på gaderne.“

Det synes at stride imod det synspunkt at lovløsheden er i aftagende, gør det ikke? Hvordan forholder det sig da — er lovløsheden stigende eller faldende? Overvej følgende:

Det er sandt at i et enkelt land og i tilfældige korte tidsperioder stiger kriminaliteten måske ikke så meget som den gjorde i en lignende kort tidsperiode. Imidlertid betyder det ikke at den er faldende som helhed. R. Egan kommenterer i National Observer: „En speaker fra en radiostation i Washington, D.C., meddelte med noget der lignede forundring i stemmen at ’kriminaliteten i 1971 kun steg 7 procent’. . . . Det der bør huskes er at kriminaliteten stadig går op procentvis.“

I 1971 blev der indberettet næsten seks millioner større forbrydelser over hele De forenede Stater; der var mindre end to millioner i 1960. I løbet af tresserne steg befolkningstallet 13 procent, mens antallet af mord steg 70 procent, voldtægt 113 procent og røveri 212 procent. Ungdomskriminaliteten steg 148 procent i samme periode. Men disse tal fortæller kun en del af historien!

De fleste forbrydelser bliver aldrig opklaret. Chancerne for at pågribe gennemsnitsindbrudstyven „er ikke større end 50 til 1“, siger en juridisk professor ved Harvard-universitetet. R. M. Cipes stiller et centralt spørgsmål i sin bog The Crime War [Krigen mod kriminaliteten]:

„Hvis mange forbrydere ikke bliver pågrebet, hvorfor så forudsætte at dem vi pågriber er de farligste? På en måde går sandsynligheden i den modsatte retning: de mest intelligente og uhæderlige overtrædere er dem der har størst sandsynlighed for ikke at blive opdaget.“

Ydermere bliver mange forbrydelser aldrig anmeldt. I 1967 rapporterede den amerikanske præsidents kriminalkommission at der begås et sted mellem tre og ti gange flere forbrydelser end der anmeldes til politiet. Men hvordan er billedet af lovløsheden i øvrigt?

Stigende lovløshed i alle lande

● Vesttyskland melder: Forbrydelser i forbindelse med narkotika steg fra 1969 til 1970 med ikke mindre end 238 procent.

● Det vestaustralske blad Sunday Times meddelte i august 1972: „Antallet af voldsforbrydelser i Vest-Australien er næsten blevet fordoblet i de forløbne tolv måneder. Og der er tilsyneladende ingen indlysende begrundelse for den ’utrolige’ forøgelse.“ Og fra den anden side af dette kontinent bemærker Melbourne Herald: „Antallet af voldsforbrydelser [siden 1960] begået at personer under 21 i staten Victoria steg . . . 187,9 procent. Antallet af personer under 21 i staten Victoria steg . . . i samme periode . . . 29,6 procent.“

● „I Afrika og Latinamerika,“ siger FN-rapporten Crime Prevention and Control, „kan det samme billede tegnes . . . I løbet af 1960erne er kriminaliteten [i et afrikansk land] mere end fordoblet, nogle typer af alvorlige forbrydelser er øjensynlig blevet tredoblet, og som det fremholdes i landets udviklingsplan, er det ’langt mere sandsynligt at dette problem vil vokse end at det vil formindskes’.“

● Japans kriminalitet synes procentvis lille sammenlignet med vestlige nationers. Men Tokyo-bladet Daily Yomiuri siger, idet det henviser til nogle af den senere tids forbrydelser: „De er forfærdende, og dog er de tegn på de alvorlige brud der er sket inden for det japanske samfund.“

● Israel har, efter hvad New York Times meddeler, haft en 35 procents forøgelse i antal forbrydelser i løbet af de sidste fem år; indbrudstyverier er gået op med 200 procent.

● I Kwangtung-provinsen i Kommunistkina har utilfredshed blandt unge, efter hvad der oplyses, ført til „et opsving i kriminaliteten i Canton“, indbefattet kampe mellem bander.

Det er ikke overraskende at FNs generalsekretær, Kurt Waldheim, efter at have analyseret det internationale billede af lovløshed, kom til denne slutning:

„Til trods for materiel fremgang har der aldrig været en større følelse af usikkerhed blandt mennesker end den man erfarer i dag. . . . Der er således omfattende og voksende vidnesbyrd om en kriminalitetskrise af betydelig størrelsesorden.“

Ja, disse rapporter viser at lovløsheden er stigende.

Større frygt for lovløshed

Men stigningen i lovløsheden kan spores ud fra mere end statistikken. Som generalsekretær Waldheim også bemærker: „Ligesom fattigdom, uvidenhed og underernæring, kan [lovløshed] snarere mærkes end registreres.“

Med andre ord, folk er bange. „Den frygt som Amerikas ghettoer og endog nogle middelklassekvarterer har kendt i årevis, er nu blevet til tyndslidte nerver . . . i de ’pæne’ kvarterer i den nordvestlige del“ af byen New York, siger National Observer.

„Før i tiden var terroren fortrinsvis begrænset til gader, gyder og steder, hvor folk vidste, hvad de risikerede,“ skrev B.T. den 30. marts 1970. Men „i dag er terror blevet almindelig. Den optræder overalt, i busser, sporvogne, tog og på åben gade ved højlys dag — og den kan ramme enhver. Få kvinder vil i dag føle sig trygge ved at gå alene på gaden efter mørkets frembrud.“

Den daglige frygt for kriminaliteten er forståelig, for ikke blot er den stigende, men den forstærkes også, bliver mere brutal. „Den store forandring i løbet af de sidste ti år,“ siger politiløjtnant W. Koenig, San Francisco, „går i retning af mere og mere brutalitet.“ Den britiske udenrigsminister Sir Alec Douglas-Home er enig heri: „Denne meningsløse vold imod sagesløse mennesker er et frygteligt træk ved de tider vi lever i.“

Frygten gælder ikke blot liv men også ejendom. Ofrene for forbrydelser ved at alt for ofte ledsages indbrudstyverier af unødig ødelæggelse. Officielle tal over tab ved tyverier indbefatter i mange tilfælde ikke omkostningerne ved skade på offerets ejendom. Unødvendig ødelæggelse af kartoteker og dokumenter har tvunget firmaer til at lukke. Forbrydere brænder somme tider ganske formålsløst hjem eller forretninger af efter at have begået indbrud i dem.

En stor del af lovløsheden foregår i storbyer. En politiassistent fra det indre København siger: „Der har altid været vold, fortrinsvis omkring værtshusene, men i dag har det bredt sig over hele byen.“ I Washington, D.C., er medlemmer af kongressen, funktionærer i Pentagon, ja endog præsident Nixons egen pressesekretær og hans privatsekretærer blevet udplyndret. Med et gran af humor, der dog røber en del sandhed, siger en skribent fra Washington: „Der er grund til at tro at De forenede Staters regering gerne ville folde hele Capitol, Det hvide Hus og Lincoln Memorial sammen og flytte til Easton,“ Pennsylvanien, til forstæderne.

Kriminaliteten stiger i forstæderne

Ja, efterhånden foretrækker en hel del mennesker at flytte ud til forstæder eller andre „pæne kvarterer“ af sikkerhedsmæssige grunde. Det kan give en midlertidig lindring mod visse forbrydelser. Men er det virkelig sådan man undgår virkningerne af den stigende lovløshed? En artikel i U.S. News & World Report bemærker:

„I forstadsområder der engang var fredelige stiger antallet af alvorlige forbrydelser hurtigt, år for år. Landdistrikterne bliver også ramt hårdt.“

Tallene viser ubestrideligt at kriminaliteten er i vækst over hele verden. Lad os imidlertid antage at vi for et øjeblik ser bort fra de førnævnte rapporter, der klart viser lovløshedens vækst. Selv da kan De se vidnesbyrd om stigningen i lovløshed. Hvor?

Forretningsverdenen beskytter sig

Når De går ind i en lokal forretning, har De så lagt mærke til ’sikkerhedsanordninger’ eller detektiver der skal forhindre butikstyverier? Måske har De set spejle, fjernsynskameraer, eller skilte der fortæller at forretningen overvåges.

En kæde på tretten stormagasiner i én amerikansk by siger at den bruger omkring seks millioner kroner om året på sikkerheden; det er over 50 procent mere end i 1969. Macy’s stormagasin i New York foretog for nylig ændringer på syv etager i deres hovedbygning for at modvirke butikstyve, og man installerede for næsten to millioner kroner elektronisk udstyr. I større amerikanske byer anvender nogle butikker en speciel prisseddel. Medmindre den fjernes af ekspedienten ved kontroldisken, sætter den et automatisk alarmsystem i gang når butikstyven forlader forretningen.

Selv i forstæderne indrømmer butiksindehaverne at de bruger 30 eller 40 procent at deres tid til at „være politibetjent i stedet for købmand“. For at beskytte deres ejendom om natten anvender nogle butikker lysstråler, tæpper der starter en alarm når de betrædes, og endog lydbølgeapparater.

Nogle steder har buschauffører ikke længere penge på sig; passagerer må have aftalte penge til turen. Taxivogne har skudsikre skillevægge der adskiller chaufføren fra passagererne; kørselspengene opbevares i indbrudssikrede pengekasser.

Nogle banker bruger nu „fjernsynskasserere“ for at reducere den aktuelle bølge af røverier. Kassererens billede viser sig på fjernsynsskærmen, men selve ekspeditionen af kunderne ordnes ved hjælp af et pneumatisk rør. For at beskytte sig imod falske checks tager forretningsfolk billeder af personer der indløser cheks og tager endda fingeraftryk af dem.

Ærlig talt: afslører de forholdsregler som forretningsfolk tager, og hvoraf vi kun har nævnt nogle få, ikke for Dem at lovløsheden virkelig stiger? Men det der gøres i hjemmene er ikke mindre overbevisende.

Sikringen af hjemmene forstærkes

Sikringen af hjemmene i Amerika er nu en industri med en årlig omsætning på over 500 millioner kroner. Der er rekordsalg af vagthunde og tyverialarmer. En indbrudsforsikring er, hvis den kan fås, yderst kostbar. „Forsikringsselskaberne,“ siger Springfield (Massachusetts) Daily News „mener ikke at de kan klare tabene, som er gået i vejret ved narkotikamisbrugets ankomst.“

Lokale borgere betaler frivilligt store summer for stærk gadebelysning. Der dannes private vagtværn for at beskytte samfundet imod indbrudstyve og voldtægtsforbrydere. Automobiler bliver forsynet med ratlås i et forsøg på at reducere biltyverierne. Selv om man ser bort fra statistikken — viser disse forsigtighedsforanstaltninger så ikke at kriminaliteten er stigende?

Nye metoder inden for politiet

Politiet bruger mere raffinerede metoder og moderne udstyr for at bekæmpe kriminaliteten. Datamaskiner forbinder omfattende radionet der anvendes af politiet. Snesevis af specielle anordninger er blevet opfundet for at klare en pøbelhob. Følsomt kemisk analyseudstyr kan afsløre en teskefuld LSD i 500 millioner liter vand. I en vis udstrækning er telefonaflytning nu lovlig i De forenede Stater. I storbyerne anvendes helikoptere af politiet til eftersøgning af forbrydere.

De har uden tvivl også lagt mærke til visse ændringer i den teknik politiet støtter sig til i kampen mod kriminaliteten. Alligevel, SELV MED bedre trænede og mere sværtbevæbnede politimænd samt specielle beskyttelsesforanstaltninger fra forretningsfolks og borgeres side, FORTSÆTTER KRIMINALITETEN MED AT STIGE!

En ledende artikel i The Wall Street Journal beskriver situationen således:

„For måske første gang i mands minde er der næsten ingen ansvarlige personer der længere vil fastholde at den voksende kriminalitet er en statistisk illusion . . . Og det allerførste skridt henimod at løse noget som helst dybt rodfæstet socialt problem er at være enig om at problemet virkelig eksisterer.“

For at løse kriminalitetsproblemet kræves der imidlertid også viden om hvorfor det eksisterer. Hvorfor stiger lovløsheden så hastigt?

[Grafisk fremstilling på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Kriminalitetens vækst i De forenede Stater 1960-1970

Befolkningstal: 13%

Mord: 70%

Voldtægt: 113%

Røveri: 212%

[Illustration på side 7]

Bedre sikkerhedssystemer i forretninger; MEN ALLIGEVEL STIGER KRIMINALITETEN!

[Illustration på side 8]

Vagthunde er efterspurgte som værn mod indbrud i hjemmet