Fattigdom — „Den tavse nød“

„VI HØRER meget om de larmende nødsituationer som for eksempel global opvarmning, ozonlaget og forurening af havene,“ siger FN-rådgiver dr. Mahbub Ul-Haq, men tilføjer så: „Den globale opvarmning og mange andre larmende nødsituationer har endnu ikke slået nogen ihjel, [hvorimod] den tavse nød daglig kræver mange menneskeliv i udviklingslandene.“ Dr. Ul-Haq nævner hvad han blandt andet tænker på, og siger: „Fattigdom er i virkeligheden den største dræber.“ Hvordan skal det forstås?

Mange af de 1,3 milliarder mennesker på jorden der må klare sig for en dollar eller mindre om dagen, har erfaret at fattigdom kan vise sig at være en dødbringende katastrofe. Ifølge bladet UN Chronicle dør der årligt op mod 18 millioner mennesker af „grunde der kan tilskrives fattigdom“. En rystende statistik! Forestil dig blot hvilke „larmende“ overskrifter det ville give hvis hele Australiens befolkning, omkring 18 millioner, sultede ihjel inden for et år. Men at millioner af fattige dør, blev der sagt i en FN-radioudsendelse, „tales der ikke meget om“. Det er en ’tavs katastrofe’.

For at bryde denne tavshed talte repræsentanter fra 117 lande ved det første verdenstopmøde for social udvikling om hvordan man kan tackle fattigdomsproblemet. „For 150 år siden indledte verden et felttog mod slaveriet,“ oplyste James Gustave Speth, administrator for FN’s Udviklingsprogram. „Nu må vi indlede et verdensomspændende felttog mod massefattigdom.“ Hvorfor denne bekymring? Fattigdom, advarede han, „skaber fortvivlelse og ustabilitet og [er] en fare for verden.“

Mens de delegerede drøftede hvordan man kunne gøre ende på fattigdom, viste en ’fattigdomstæller’ at det globale fattigdomsbillede tegner sig stadig mere dystert, idet den talte hvor mange børn der daglig blev født i fattige familier. Tælleren kunne ses på kongresområdet, og den viste at under det ugelange topmøde var næsten 600.000 nyfødte blevet føjet til den stadigt voksende skare af fattige. Mod slutningen af topmødets sidste dag blev tælleren slukket; men, som Speth bemærkede, „den tæller jo stadig.“ Spørgsmålet er nu: Vil man overhøre alarmklokkerne?