Sendebud med fred i Østeuropa

DE DØVE hørte! Fanger fik frihed! Politiet havde næsten ingenting at bestille! Hvad taler vi om? Det der fandt sted ved Jehovas Vidners internationale stævner i Østeuropa i juli og august sidste år.

Stævnets tema var „Sendebud med fred fra Gud“, og mange så at Jehovas vidner, trods de uroligheder gejstligheden i Rumæniena anstiftede, ejer den fred der er en følge af at kende Gud og Kristus Jesus. — Esajas 26:2, 3; Filipperne 4:7.

Der blev holdt stævner i Prag i Tjekkiet, i Budapest i Ungarn, i Warszawa og Łódź i Polen, i Tallinn i Estland samt i Brasov og Cluj-Napoca i Rumænien.

Delegationer fra mange lande overværede disse stævner som derved fik et internationalt præg. I Prag kom der store grupper fra Japan, Polen, Tyskland og USA. I en rapport fra Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Tjekkiet hedder det: „Det var til stor opmuntring for os at have besøg af så mange loyale tilbedere af Jehova Gud fra andre lande. De fleste japanske delegerede var pionerer, og deres noble påklædning og orden pyntede på deres sektion af stadion. Vi lagde også mærke til de polske delegeredes hjertelighed, vore slovakiske brødres taknemmelighed, tyskernes gavmildhed og amerikanernes altfavnende kærlighed. Vi lærte noget af dem alle.“

Hvilken virkning havde stævnerne på de nyinteresserede? En 85-årig forsker, forfatter og sprogkyndig overværede stævnet i Prag til trods for at han lider af diabetes og har en sygdom i benet. Han havde i omkring seks måneder studeret Bibelen ved hjælp af ’Kundskabsbogen’. Under programmet fokuserede han ikke på de sproglige og grammatiske aspekter ved foredragene, men på noget andet. „Det var storslået!“ udbrød han. „Den kærlighed og omsorg I viser hinanden, siger meget mere end ord.“ — Johannes 13:34, 35; 1 Korinther 13:1-8.

De udenlandske delegerede der overværede stævnet i Prag, glædede sig over at besøge historiske steder og aflægge uformelle vidnesbyrd ved enhver lejlighed. På en borg syd for Prag gik en amerikansk søster hvis mand er advokat, op i tårnet for at uddele traktater på tjekkisk til alle der kom derop. Andre uddelte traktater da de mødte en flok skolepiger der besøgte en gammel jødisk kirkegård. Alle guider og buschauffører modtog naturligvis også publikationer. — 1 Peter 3:15.

En guide gav i et brev udtryk for sin værdsættelse af Jehovas vidner og deres opførsel: „Jeg har aldrig før i mit liv mødt så mange venlige og hjertelige mennesker. Selv om jeg er katolik, blev jeg dybt fascineret af den åndelige indstilling I har. I gav mig håb om at verden endnu ikke er fortabt. Jeg vil gerne takke jer for jeres venlighed. Måtte Gud velsigne jer!“

Selv om det regnede kraftigt om fredagen i Prag, sad familierne på stadion og lyttede til den åndelige føde der blev fremholdt af lokale og udenlandske talere. Der var så mange spædbørn til stede at man for at undgå ulykker i midtergangene lavede en parkeringsplads til barnevogne uden for stadion.

Stævnet i Prag blev overværet af mere end 22.000, og 432 nyindviede vidner for Jehova lod sig døbe, deriblandt to i kørestole og fem andre invalide.

De døve „hører“ i Budapest

Den smukke by Budapest der ligger på begge sider af Donaufloden, var i juli vært for et internationalt stævne. Stævnet blev overværet af 23.893, deriblandt 3341 delegerede fra 11 andre lande.

I et telt i nærheden af scenen blev hele programmet tolket for døve, og der var omkring 100 til stede. I velkomsttalen til alle delegerede der ikke talte ungarsk, lød der en særlig velkomst til de døve med ordene: „Der er et sprog som vi ikke vil glemme at nævne, nemlig tegnsprog. Hele programmet vil blive tolket for de døve, og vi er taknemmelige for at have dem iblandt os.“

Andre hører om sandheden

Ved stævnerne blev der udgivet nye bibelske publikationer, deriblandt bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv. Efter at have modtaget denne nye publikation steg nogle af de franske delegerede på en bus der skulle køre dem til deres hotel. På vejen så de et brudepar og deres bryllupsgæster. Brødrene bad chaufføren standse bussen. En af brødrene steg ud og gav brudeparret et eksemplar af den nye bog på ungarsk. De tog med glæde imod bogen og begyndte straks at se den igennem. Det var sikkert en af de første bøger der blev uddelt efter udgivelsen.

Fra katolik til kommunist til et af Jehovas vidner

De 510 der blev døbt ved dette stævne, udgjorde over 2 procent af de tilstedeværende. Tre af disse nye Jehovas vidner sidder stadig i fængsel hvor de afsoner straffe for nogle forbrydelser de begik før de lærte sandheden fra Bibelen at kende. Lokale brødre besøger dem regelmæssigt og studerer Bibelen med andre af de fængslede. I et fængsel i Budapest bliver der ledet omkring 50 bibelstudier med indsatte.

En mand der har gået i en katolsk benediktinerskole, mistede troen på den katolske kirke og blev som tyveårig medlem af kommunistpartiet. Senere gik han ind i hæren hvor han blev løjtnant. Som medlem af arbejdernes hjemmeværn underviste han i marxisme-leninisme ved universitetet. Han var betaget af det kommunistiske slogan „frihed, lighed og broderskab“. Men eftersom de der havde myndighed, misbrugte slagordene om folkestyre, begyndte han at tvivle på kommunismen. Han følte at der manglede noget. Til sidst gik han på pension. Da Jehovas vidner bankede på hans dør, var han parat til at lytte. Han skriver: „Første gang jeg kom hen i rigssalen, blev jeg overbevist om at jeg omsider havde fundet det sande brodersamfund. Jeg var omgivet af den kærlighed der kendetegner Jesu sande disciple. Min metamorfose fra kommunist til et af Jehovas vidner tog fire år. Men jeg har valgt sandheden.“ Han blev døbt ved stævnet.

De politibetjente der arbejder ved stævnerne, må ofte vænne sig til et noget andet arbejdstempo end det de er vant til. En politibetjent der holdt vagt ved hovedindgangen til stadion, sagde at det er meget vanskeligt at have vagten ved Jehovas Vidners stævner. Hvorfor? Fordi alt går så glat at politibetjentene har svært ved at holde sig vågne!

Positiv presseomtale i Polen

Der blev holdt to stævner i Polen. I hovedstaden Warszawa kom der over 20.000, og i Polens næststørste by, Łódź, kom der næsten 12.000.

Warszawas førende avis, Życie Warszawy, skrev følgende: „’Der er godt nyt at forkynde! Det er en nyhed om fred — sand fred. Vor kærlighed til Jehova og til vor næste driver os til at fortsætte med at forkynde indtil Gud siger at arbejdet er færdigt,’ sagde Carey Barber, et medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd.“

En journalist ved avisen Sztandar Młodych skrev: „I to dage samledes omkring 12.000 Jehovas vidner til et religiøst stævne på Legia stadion i Warszawa. Der herskede en eksemplarisk orden, og selv om jeg så omhyggeligt efter, lagde jeg ikke mærke til nogen politibiler eller nogen anden form for overvågning.

Man siger at Polen er et næsten helt igennem katolsk land. Men når vore katolske unge samles på det samme stadion, er der altid en stor politistyrke til stede, parat til at gribe ind.

Det er afgjort alarmerende at folk der er faldet fra katolicismen, sekterere, eller hvad man nu kalder dem [Jehovas vidner], er i stand til at samles i vældige skarer uden at være til fare for den offentlige ro og orden, mens vore katolske unge når de samles i flok, bliver farlige så politiet må beskytte borgerne mod deres udskejelser. Det giver en del stof til eftertanke.“

Også ved disse stævner blev der forrettet dåb. I Warszawa blev der døbt 462, og i Łódź 278. En af disse var Sylwia på 19 år der førhen nærede fordom mod Jehovas Vidner. En regnvejrsdag blev hun kontaktet af et af Jehovas vidner på gaden. „Det lykkedes mig at ryste hende af, og jeg gik min vej. Men så tilbød jeg en pige at komme ind under min paraply så hun ikke blev våd. Det viste sig at hun også var et af Jehovas vidner! Hun tilbød at skaffe bogen Unge spørger — Svar der duer til mig. For ikke at være uhøflig gav jeg hende min adresse, og . . . i dag blev jeg døbt!“

Et stort vidnesbyrd i det lille Estland

Estland, Letland og Litauen udgør de baltiske lande. Der bor kun omkring 1,5 millioner i Estland, og hovedstaden har omkring 450.000 indbyggere. Her blev der i august 1996 holdt to stævner.

Den virkning disse store møder havde, fik en avis til at skrive: „Tallinn er bogstavelig talt fyldt med Jehovas Vidners gudsdyrkelse. Det stævne de holder i Linnahall, siges at være det største møde noget trossamfund nogen sinde har holdt i Estland.“ Alle hoteller var belagt med Jehovas vidner.

Broder Carey Barber aflagde senere en rapport hvori han sagde: „Det er ikke så mærkeligt at de finske brødre og andre der er blevet sendt til Estland, elsker at være der. Dette lille, men smukke land er blevet løbet over ende og trådt under fode af store nationer og har udholdt mange lidelser. Nu ser esterne . . . meget frem til at opnå varig fred og sikkerhed fra Jehova.“ Der findes over 3100 aktive Jehovas vidner i Estland, hvoraf halvdelen taler russisk.

Stævnerne blev overværet af estere, russisktalende estere og letter, litauere og besøgende fra 15 lande, deriblandt 155 fra England og 300 fra Finland.

De døve „hører“ også i Estland

For tre år siden rejste en døv ældste fra Finland til Tallinn i Estland for at se hvad han kunne gøre for de døve i dette land. Han kendte ikke en eneste døv, så han tog hen til de døves mødested i Tallinn med stakkevis af blade og andre publikationer. De estiske døve bød ham velkommen og var nysgerrige efter at se hvad han havde med. Han spredte alle publikationerne under sit første besøg og skrev navne og adresser ned på 70 interesserede.

Næsten alle ville gerne have et bibelstudium, og broderen indså at han ikke kunne overkomme alle disse studier. Han måtte derfor vælge dem ud der var mest interesserede. Kort efter sit første besøg i Estland havde han 30 bibelstudier og 40 på venteliste! Der er nu fire der tolker til tegnsprog for de døve i Tallinn.

„Et nyt kapitel i Det Nye Testamentes spændende beretning“

En forkynder arbejdede i en færgeterminal hvor hun bød stævnedeltagerne velkommen. Hun henvendte sig til en estisk guide og spurgte hende hvad hun mente om det store stævne. Guiden fortalte at hun havde guidet adskillige grupper af Jehovas vidner fra forskellige europæiske lande og havde lagt mærke til at det var gode mennesker der altid opførte sig eksemplarisk. Hun var blevet indbudt til at se Vagttårnsselskabets kontor på Puhangugade og var overrasket over at se den fine orden og de venlige og glade unge mennesker. Hun kunne ikke forstå hvorfor Jehovas vidner bliver udsat for så voldsom modstand og falske anklager når kendsgerningerne viser at der ikke er hold i beskyldningerne. Hun sagde: „Efter min mening er jeres arbejde et nyt kapitel i Det Nye Testamentes spændende beretning.“

Som sendebud med fred fra Gud ønsker Jehovas vidner at skabe sig et godt omdømme i hele verden ved at have en respektfuld adfærd og vise venlighed mod fremmede. (1 Peter 3:16) Disse stævner i Østeuropa viser at Jehovas vidner, trods religiøse fjenders og frafaldnes bagvaskelse og æreskrænkelser, har Guds velsignelse og forkynder det fredens budskab som vores krigshærgede og hadfyldte verden har så stærkt brug for. — Esajas 2:2-4; Markus 13:10.

[Fodnote]

[Illustration på side 23]

Familier lyttede opmærksomt til programmet trods regnvejr

[Illustration på side 24]

Glade polske Jehovas vidner med nyudgivelser

[Illustration på side 25]

Estiske Jehovas vidner i folkedragter