Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g97 8/3 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1997
  • Lignende materiale
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1997
  • „Waltzing Matilda“
    Vågn op! – 1996
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1998
  • Panikanfald — Hvad kan man gøre?
    Vågn op! – 1996
Se mere
Vågn op! – 1997
g97 8/3 s. 30

Fra vore læsere

Den ortodokse kirke Som ortodoks kristen var jeg interesseret i jeres artikel „Den græsk-ortodokse kirke — Et trossamfund i splid med sig selv“. (8. januar 1996) Næste gang I rakker ned på den græsk-ortodokse kirke, bør I være ærlige nok til at omtale de ting den har udrettet, som for eksempel hvordan den beskyttede kristendommen under den islamiske forfølgelse og sovjetstyret. Desuden er adskillelsen af kirke og stat ikke bibelsk. Var kong Davids og Salomons regering adskilt fra kirken?

M. F., USA

Vi fokuserede på den krise som den ortodokse kirke i øjeblikket står over for — en sag som medierne i Grækenland har skrevet meget om. Denne krise skyldes at kirken ikke har adlydt Jesu bud om ’ikke at være en del af verden’ og at holde sig politisk neutral. (Johannes 17:16) — RED.

Panikanfald Tak for artiklen „Panikanfald — Hvad kan man gøre?“ (8. juni 1996) Jeg har haft sådanne anfald i 14 år og troede at jeg var den eneste der var plaget af det. Nogle gange får jeg endda disse fornemmelser når jeg er i rigssalen. Selv om problemet måske ikke forsvinder, har artiklen virkelig hjulpet mig.

C. C., Spanien

Der flød en strøm af tårer fra mig da jeg læste artiklen om panikanfald. Den vil hjælpe mig næste gang panikken forsøger at få tag i mig. Jeg føler at artiklen er et svar på mine bønner.

M. B., Skotland

I næsten 30 år har jeg ikke kunnet klare at køre med tog og bus eller at være omgivet af mennesker. Det har været en stor udfordring at overvære stævnerne og møderne i rigssalen. I kan derfor nok forstå at denne artikel har været til stor opmuntring og trøst for mig. Jeg takker jer af hele mit hjerte fordi I har skrevet om denne lidelse på en opbyggende og trøstende måde.

Y. T., Japan

Jeg er heltidsforkynder og har lidt af disse frygtelige anfald siden 1994. Jeg mistede glæden og havde ikke lyst til at gå uden for en dør. Jeg troede disse følelser skyldtes manglende tro, men nu ved jeg at jeg ikke er den eneste blandt kristne der har det på den måde.

S. A., Brasilien

„Waltzing Matilda“ Sangen „Waltzing Matilda“ kalder gode minder frem. Tak for artiklen (8. juni 1996) der oplyste os om baggrunden for sangen. Den gav mig fornyet lyst til at læse alle artiklerne i Vågn op!

J. M., Tyskland

Telefonkultur Tak for den glimrende artikel „Har du telefonkultur?“ (8. juni 1996) Jeg arbejder i en bank som yder kundeservice pr. telefon. Jeg gav artiklen til min chef, og han sagde at han fandt den gavnlig, aktuel og praktisk anvendelig. Han bad mig lade artiklen cirkulere blandt alle vore 32 telefonister.

N. J. S., Brasilien

Vi har tidligere haft problemer med opkald fra nogle med forbryderiske hensigter og har længe fulgt telefonselskabets råd om at lægge røret på hvis den der ringer, ikke har identificeret sig efter tre venlige forespørgsler. Det har resulteret i sårede følelser ved et par lejligheder hvor en ven har ringet og brugt gæt-hvem-det-er-metoden som blev omtalt i artiklen. Artikler som denne fremmer venligheden og forståelsen selv på dette tilsyneladende så ubetydelige område.

G. A., USA

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del