En søgen efter løsninger
I VISSE situationer er vi tilbøjelige til at fokusere langt mere på virkningen af noget end på årsagen til det. For at undgå denne faldgrube bør vi holde os for øje at det der sker med regnskoven, blot er en afspejling af dybere problemer, og at ødelæggelsen af skoven vil fortsætte medmindre de grundlæggende årsager behandles. Hvilke årsager er det? Ifølge en FN-undersøgelse er det „fattigdom og menneskets uretfærdighed der udgør de fundamentale kræfter som modarbejder bevarelsen af Amazonskoven“.
Den ikke så grønne revolution
Nogle forskere fremholder det synspunkt at ødelæggelsen af skoven er en bivirkning af den såkaldt grønne revolution der begyndte for nogle årtier siden i det sydlige og centrale Brasilien. Inden da levede tusinder af småbrugsfamilier af at dyrke ris, bønner og kartofler samt af kvægopdræt. Men de lokale afgrøder og køer blev fortrængt af store projekter med mekaniseret sojabønnedyrkning og vandkraftværker for at der kunne fremstilles landbrugsprodukter til de industrialiserede lande. Mellem 1966 og 1979 steg arealet af landbrugsjord til eksportafgrøder med 182 procent. Det medførte at 11 ud af 12 husmænd mistede deres jord og levebrød. For dem blev den grønne revolution en dyster revolution.
Hvor kunne disse jordløse landmænd nu tage hen? Politikerne, der ikke brød sig om uretfærdig landtildeling i deres lokalområde, anviste landmændene en løsning ved at reklamere for Amazonområdet som „landbrugsjord uden mænd til mænd uden landbrugsjord“. Inden for ti år efter åbningen af den første hovedvej i Amazonas havde mere end to millioner fattige landmænd fra det sydlige Brasilien og fra det tørke- og fattigdomsramte nordøstlige Brasilien slået sig ned langs vejen i tusindvis af skure. Da der blev anlagt flere veje, drog flere potentielle landbrugere til Amazonas for at omdanne skov til landbrugsjord. Forskere der ser tilbage på disse koloniseringsprogrammer, siger at „resultaterne af næsten 50 års kolonisering er negative“. Fattigdom og uretfærdighed er blevet „eksporteret til Amazonas“, og „der er blevet skabt nye problemer i Amazonområdet“.
Tre skridt fremad
Som en hjælp til at gøre noget ved årsagerne til skovrydning og forbedre leveforholdene i Amazonregnskoven har Kommissionen for Udvikling og Miljø i Amazonia udsendt et dokument der anbefaler at myndighederne i Amazonområdet indledningsvis tager følgende tre skridt: (1) Sætter ind mod de økonomiske og sociale problemer i de fattige områder uden for Amazonregnskoven. (2) Gør brug af den tilbageværende skov og igen begynder at udnytte de områder hvor skoven er blevet fældet. (3) Sætter ind mod de grove uretfærdigheder i samfundet — de egentlige årsager til folks elendige tilstand og ødelæggelsen af skoven. Lad os se nærmere på disse tre skridt.
Investeringer
De sociale og økonomiske problemer. „En af de mere effektive løsninger med henblik på at reducere skovrydningen,“ siger kommissionen, „er at investere i nogle af de fattigste områder i landene ved Amazonas, dér hvor befolkningen er tvunget til at søge en bedre fremtid ved at flytte til Amazonområdet.“ Men, tilføjer kommissionens medlemmer, „denne mulighed overvejes sjældent i den nationale eller regionale udviklingsplanlægning og af dem i de industrialiserede lande som er tilhængere af en stærk reduktion af skovrydningen i Amazonjunglen.“ Det påpeges at hvis regeringsembedsmænd og andre landes regeringer sætter deres ekspertise og økonomiske støtte ind på at løse problemerne med utilstrækkelig landtildeling og fattigdom i byerne omkring Amazonas, vil de mindske tilstrømningen af landmænd til Amazonområdet og være med til at redde skoven.
Hvad kan der så gøres for de eksisterende landbrug i Amazonskoven? Deres overlevelse beror på afgrøder der kan dyrkes på jord som ikke egner sig til landbrug.
Bevar skoven, og udnyt træerne
Brug, og genbrug skoven. „Der drives rovdrift på tropeskovene, men de udnyttes ikke nok. Deres bevarelse afhænger af dette paradoks,“ siger FN-publikationen The Disappearing Forests. Eksperter mener at i stedet for at slide på skoven ved at fælde træerne skulle man hellere udnytte den ved at samle og tappe det den frembringer, såsom frugter, nødder, olie, gummi, ekstrakter, lægeplanter og andre naturprodukter. Det hævdes at disse produkter udgør „cirka 90 procent af skovens økonomiske værdi“.
Doug Daly fra New Yorks Botaniske Have forklarer hvorfor han tror at det er en god idé at skifte fra ødelæggelse af skoven til udnyttelse af den: „Det formilder myndighederne — de ser ikke store bidder af Amazonas blive fjernet fra handelen. . . . Det giver grundlag for en tilværelse som skaffer folk et udkomme og bevarer skoven. Det er faktisk vanskeligt at finde noget negativt at sige om det.“ — Wildlife Conservation.
At skåne skoven og udnytte træernes ressourcer ville i virkeligheden forbedre leveforholdene for skovens beboere. Forskere i Belém i det nordlige Brasilien har for eksempel regnet ud at det kun giver et overskud på knap 150 kroner om året at omdanne en hektar skov til græsgang. For at kunne tjene blot minimumslønnen i Brasilien skulle man bruge 49 hektarer græsgang og 16 stykker kvæg. Men, siger Veja, en potentiel landmand kunne tjene mange flere penge ved at hente af skovens naturprodukter. Og mængden af produkter der venter på at blive indsamlet, er forbløffende, siger biologen Charles Clement. „Der er i dusinvis af planteafgrøder og i hundredvis af frugter, harpikser og olier der kan nyttiggøres og udvindes,“ tilføjer dr. Clement. „Men problemet er at folk først må lære at skoven er en kilde til velstand og ikke en hindring for at blive velstående.“
Nyt liv til gold jord
Økonomisk udvikling og bevarelse af miljøet kan godt gå i spand, siger João Ferraz, en brasiliansk forsker. „Se engang på den mængde skov som allerede er blevet ødelagt. Der er ingen grund til at fælde mere uberørt skov. Vi kan i stedet genindvinde og genbruge de områder der er blevet ryddet og udpint.“ Og den slags områder er der rigeligt af i Amazonområdet.
Fra og med slutningen af 1960’erne ydede myndighederne store tilskud for at opmuntre investorer til at omdanne skov til græsgange. Det skete også, men som dr. Ferraz forklarer: „Græsgangene var udpinte efter seks år. Senere, da alle havde indset at det var en stor fejltagelse, sagde de store jordbesiddere: ’Okay, vi har fået penge nok ud af myndighederne,’ og så drog de bort.“ Hvad har resultatet været? „Cirka 200.000 kvadratkilometer forladte græsgange ligger øde hen.“
Men i dag finder forskere som Ferraz frem til nye måder at bruge disse områder på. Hvilke? For nogle år siden plantede de 320.000 frøplanter af paranøddetræer på en forladt kvægfarm. I dag er disse planter frugtbærende træer. Eftersom træerne gror hurtigt og leverer værdifuldt gavntræ, plantes disse paranøddetræer på ryddede områder i forskellige dele af Amazonas. Eksperterne mener at man kan bevare skoven ved at bruge saglige alternativer, såsom at udvinde produkter, lære landmændene at plante flerårige afgrøder, skaffe træ på måder som ikke skader skoven, og genoplive ødelagt jord. — Se rammen „Indsatsen for at bevare skoven“.
Men, siger embedsmændene, at redde skovene kræver mere end at omdanne ødelagt jord. Det kræver en forandring af den menneskelige natur.
Hvordan man retter det krogede ud
Gør noget ved uretfærdighed. En uret adfærd der krænker andres rettigheder, udspringer ofte af havesyge. Og som filosoffen Seneca sagde: „Til havesygen er selv al naturen for lille“ — også den kæmpemæssige Amazonregnskov.
I modsætning til de fattige, hårdtarbejdende landmænd i Amazonskoven kan de store jordbesiddere ribbe skoven og fylde deres tegnebøger. Myndighederne peger på at de vestlige lande også bærer en del af skylden ved at have en hånd med på de kædesave der fælder Amazonskoven. En gruppe tyske forskere har udtalt: „Det er i det store og hele de rige, industrialiserede lande der [har] anrettet den eksisterende skade på miljøet.“ Kommissionen for Udvikling og Miljø i Amazonia siger at hvis Amazonskoven skal bestå, kræver det intet mindre end „en ny, global etik, en etik der vil afføde en forbedret udvikling, baseret på menneskelig solidaritet og retfærdighed“.
De stadige røgskyer over Amazonskoven minder imidlertid en om at det, til trods for miljøbevidste menneskers indsats over hele jorden, er lige så vanskeligt at føre gode idéer ud i livet som at prøve at indfange røg. Hvorfor?
Roden til laster som havesyge når dybt ned i menneskesamfundets struktur, langt dybere end trærødderne i Amazonskoven når ned i jorden. Vi bør hver især gøre hvad vi kan for at bevare skovene, men det er ikke realistisk at forvente at mennesker, hvor oprigtige de end er, vil evne at fjerne de dybe og komplicerede årsager til ødelæggelse af skovene. Det fortidens kong Salomon, der havde indsigt i den menneskelige natur, skrev for cirka tre tusind år siden, er stadig sandt. „Det der er gjort kroget, kan ikke rettes ud“ ved menneskers hjælp alene. (Prædikeren 1:15) Et portugisisk ordsprog indeholder samme tanke: „O pau que nasce torto, morre torto“ (Det træ der er født kroget, dør kroget). Ikke desto mindre har regnskovene på jorden en fremtid. Hvordan kan man være sikker på det?
Lys forude
For cirka hundrede år siden var den brasilianske forfatter Euclides da Cunha så imponeret af Amazonskovens overvældende mangfoldighed af livsformer at han beskrev skoven som „en nutidig side af Første Mosebog der ikke er udgivet“. Og skønt mennesket har haft travlt med at tilsmudse og flænge denne „side“, er det tilbageværende af Amazonskoven stadig, som rapporten Amazonia Without Myths siger, „et nostalgisk symbol på jorden som den var ved skabelsen“. Men hvor længe endnu?
Overvej følgende: Amazonregnskoven og verdens andre regnskove er, som da Cunha udtrykker det, vidnesbyrd om „en enestående intelligens“. Fra rod til yderste blad viser skovens træer at de er frembragt af en Mesterarkitekt. Vil denne Mesterarkitekt tillade havesyge mennesker at udslette regnskovene og ødelægge jorden? En bibelprofeti svarer på dette spørgsmål med et kraftigt nej! Profetien lyder: „Nationerne blev vrede, og din [Guds] egen vrede kom, og den fastsatte tid . . . til at ødelægge dem der ødelægger jorden.“ — Åbenbaringen 11:18.
Bemærk at denne profeti ikke blot fortæller os at Skaberen vil gå til ondets rod ved at fjerne havesyge mennesker, men også at han vil gøre det i vor tid. Hvordan kan vi sige det? Profetien siger at Gud vil skride til handling på et tidspunkt hvor mennesket ville være ved at „ødelægge“ jorden. Da disse ord blev skrevet for næsten to tusind år siden, var mennesket ikke i stand til at gøre det. Men situationen har ændret sig. „For første gang i historien,“ siger bogen Protecting the Tropical Forests — A High-Priority International Task, „er mennesket i dag i stand til at ødelægge grundlaget for sin egen overlevelse, ikke blot i visse egne eller områder, men på globalt plan.“
„Den fastsatte tid“ hvor Skaberen vil gribe ind over for „dem der ødelægger jorden“, er nær. Amazonregnskoven og andre truede miljøer på jorden har en fremtid. Det vil Skaberen sørge for — og det er ikke en myte, men en realitet.
[Ramme på side 13]
Indsatsen for at bevare skoven
En frodig plet gengroet skov på næsten 0,4 kvadratkilometer i byen Manaus i det centrale Amazonas huser de forskellige kontorer for Brasiliens Nationale Forskningsinstitut for Amazonas, eller INPA. Denne 42 år gamle institution med 13 forskellige afdelinger der dækker alt fra økologi til forstvæsen og human sundhed, er områdets største forskningsorganisation. Her findes også en af verdens største samlinger af planter, fisk, krybdyr, padder, pattedyr, fugle og insekter fra Amazonas. De 280 forskeres arbejde giver os bedre indblik i de komplekse økosystemer i Amazonas. Besøgende tager herfra med en optimistisk fornemmelse. Trods bureaukrati og politiske begrænsninger har brasilianske og udenlandske forskere smøget ærmerne op og arbejder for at bevare kronjuvelen blandt verdens regnskove — Amazonskoven.
[Illustration på side 10]
Tømmervej ryddet i skoven
[Illustrationer på side 11]
Produkter fra regnskoven: Frugter, nødder, olier, gummi og meget mere
[Kildeangivelse på side 11]
J. van Leeuwen, INPA-CPCA, Manaus, Brasilien