Flodbreddens juveler

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SPANIEN

HVER gang jeg slentrer langs en flod eller en sø, er jeg på udkig efter de juveler jeg holder allermest af — de kan være røde, blå eller grønne. Nogle gange ser jeg en på et blad; måske ser jeg en anden svæve over vandet eller pile af sted foran mig. De juveler jeg kigger efter, er guldsmede — insektverdenens elegante „helikoptere“.

Første gang disse flyvende ædelsten fangede min opmærksomhed, var da jeg for mange år siden ved et tilfælde fik øje på en sværm der langsomt bevægede sig gennem en skov. Guldsmedene dansede i sollyset; nogle var metalblå, andre stærkt grøngule. Deres dans forvandlede skovlysningen til en balsal i miniatureformat. De har virket fængslende på mig lige siden.

Jo mere jeg lærte om guldsmedene, jo mere kom jeg til at værdsætte deres skønhed og værdi i naturen. Jeg opdagede som noget af det første at der er forskel på guldsmede og vandnymfer. Guldsmedene er stærke flyvere og er som regel kraftigere bygget, mens vandnymferne er spinklere og synes mere sky i deres flugt. Den vigtigste forskel er den måde de holder deres vinger på. En guldsmed i hvile slår sine vinger helt ud, mens en vandnymfe slår sine sammen over kroppen.a

I begyndelsen undrede det mig at guldsmedene så ubesværet kan fange myg i luften. Jeg synes selv at det er en næsten umulig opgave at få ram på en stor flue der slikker solskin på min køkkenvæg. Jeg tænkte: ’Hvad har guldsmeden som jeg ikke har?’ To ting: fantastisk flyvefærdighed og øjne der kan gøre en vagtmand grøn af misundelse.

Guldsmedens flyvefærdigheder

At give guldsmeden tilnavnet helikopter, som mange gør i Spanien, er i virkeligheden en nedsættende sammenligning. Dens luftakrobatiske udfoldelser foregår nogle gange så hurtigt at det er svært at følge dem med øjnene. Visse arter kan på få sekunder nå en tophastighed på næsten 100 kilometer i timen. Den kan også stå stille i luften eller flyve baglæns eller til siden på et øjeblik. Desuden har forskere regnet ud at guldsmeden må modstå et tryk på op til 2,5 G når den laver et skarpt sving i luften.

Guldsmede har to par smidige, kniplingsfine vinger, der, skønt de virker skrøbelige, kan slå op til 40 gange i sekundet og klare kraftige stød uden at tage alvorlig skade. Biologen Robin J. Wootton har beskrevet disse vinger som „små genialt konstruerede mesterværker“.

Han tilføjer: „Jo bedre vi forstår hvordan vingerne på et insekt fungerer, jo smukkere og mere sindrig forekommer deres konstruktion at være. . . . Der findes meget få, om overhovedet nogen, teknologiske paralleller til dem.“ Det er derfor ikke overraskende at flyingeniører for tiden er i færd med at studere guldsmedens flyveteknikker.

Et hoved fuldt af øjne

Guldsmedens syn er lige så enestående som dens flyvefærdighed. To store sammensatte øjne dækker næsten hele dens hoved, og begge øjne består af op til 30.000 sekskantede enkeltøjne. Alle disse små øjne sender hver en særskilt synsimpuls til hjernen. Det betyder dog ikke at guldsmeden ser tusinder af forskellige billeder på samme tid. Men i stedet for at opfatte et fuldstændigt billede som vi gør, opfatter guldsmeden bevægelse, mønstre, kontraster og omrids via sit syn.

Alle disse impulser må analyseres. Guldsmeden bruger da også 80 procent af sin hjerne til at bearbejde sådanne synsindtryk. Meget få optiske systemer er så følsomme som guldsmedens — dette insekt kan få øje på en myg på cirka 20 meters afstand. I tusmørket kan tropiske guldsmede endda fange små fluer som mennesker knap nok kan skimte i det svage lys.

En guldsmed skal på brøkdele af et sekund træffe i hundredvis af beslutninger når den stryger gennem vandkantens vegetation — en kæmpeopgave som den klarer ved hjælp af sin evne til at opfatte op til hundrede billeder i sekundet. Det er fem gange så mange som vi kan opfatte. En film der viser 24 enkeltbilleder i sekundet, vil en guldsmed derfor opfatte som en serie lysbilleder.

En ændring af livsformen

Når guldsmeden begynder sit liv, er det umiddelbart svært at forestille sig at den en dag vil blive en fuldt udviklet mesterflyver. Efter at den er udklækket som larve, må den finde sin føde i vandet. Næsten ubevægelig ligger den i en sø eller et vandløb og venter på at noget spiseligt vil komme inden for dens rækkevidde. Når den efter adskillige måneder — eller år for nogle arters vedkommende — har skiftet hud mange gange, kravler larven op på et siv, hvorefter der finder en forvandling sted.

Huden åbner sig langs brystet, og den fuldt udviklede guldsmed kravler ud. Den netop fremkomne voksne guldsmed må ligesom sommerfuglen vente nogle få timer på at dens vinger hærdes og et nyt liv kan begynde. Dens instinktive visdom sætter den i stand til på blot nogle få dage at blive en dygtig jæger og mestre komplicerede flyveteknikker.

Snart er den unge guldsmed blevet ekspert i at fange fluer og myg i luften. Hver dag fortærer den hvad der svarer til dens egen kropsvægt, og udfører derfor en uvurderlig tjeneste. Mange guldsmedehanner udvælger sig et territorium som de ivrigt afpatruljerer for at sikre sig en stabil fødeforsyning.

Nogle guldsmedearter jager bladlus eller biller, andre fanger små frøer. En tropisk vandnymfe æder endog edderkopper. Den svæver omkring en stor hjulspinders net og griber små edderkopper der søger efter madrester som nettets ejer har ladt tilbage.

Vidnesbyrd mod udviklingslæren

Forskere der går ind for udviklingslæren, anser guldsmeden for at være det ældste flyvende insekt. I Frankrig har man fundet et fossilt aftryk af en vinge fra en guldsmed der havde et vingefang på 75 centimeter! Det er det største eksemplar man kender til. Den har været mere end tre gange så stor som de største guldsmede der lever i dag.

’Hvordan er det muligt,’ spurgte jeg mig selv, ’at en af de mest komplicerede flyvende skabninger mennesket kender til, pludselig dukker frem som et fuldstændig udviklet insekt?’ „Ingen insektfossiler viser mellemleddet mellem insekternes vingeløse og vingede stadium,“ indrømmer bogen Alien Empire — An Exploration of the Lives of Insects. Det er tydeligt at guldsmeden er frembragt af en intelligent Skaber.

Guldsmedene har bredt sig til næsten alle dele af jorden. De kan finde egnede levesteder langs en sø i Alperne, en sump ved ækvator, eller et svømmebassin i udkanten af en by.

Jeg har iagttaget sværme af guldsmede på en strand i det tropiske Afrika såvel som guldsmede af arten Anax imperator der uden ophør afpatruljerede deres foretrukne søer i Europa. Da jeg engang med kano sejlede igennem en tæt bevokset slugt i Filippinerne, blev jeg ledsaget af funklende vandnymfer der brugte mine bare arme som landingsplads.

Guldsmedene er måske blandt de mest raffinerede flyvemaskiner på jorden, men jeg har altid været endnu mere betaget af deres smukke elegance end af deres flyveegenskaber. Guldsmedenes liv og færden tilfører vore søer og vandløb et særligt glimt af skønhed. Som juveler er de ideelle — de kan nydes af alle.

[Fodnote]

[Illustration på side 17]

Guldsmede der hviler med vingerne i horisontal stilling, er normalt større end vandnymfer der folder vingerne sammen over kroppen.