Diamanter — hvorfor er de så dyre?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SPANIEN

SKØNHED er nogle gange noget man finder. Andre gange er det noget man må skabe. En diamant må både findes og skabes.

Rå, uslebne diamanter er afgjort nogle af naturens smukke frembringelser. Et voldsomt tryk og høje temperaturer under jordskorpen kan langsomt omdanne almindeligt kulstof til hårde gennemsigtige krystaller. Men disse sjældne sten er ofte svære at finde. Nogle af de største huller man har gravet i jordoverfladen i Australien, Sibirien og Sydafrika, er opstået i menneskets søgen efter disse kostbare ædelsten. For blot at udvinde cirka 6 gram diamanter må man måske udgrave og undersøge et hundrede tons jord!

Når man har fundet en diamant, må dygtige fagfolk omhyggeligt bearbejde den for at få dens skjulte skønhed frem før den kan forskønne en ring eller et halssmykke.

De anstrengelser og den ekspertise det kræver, er naturligvis ikke gratis. Alligevel synes de fleste kvinder — og mænd — at diamanter er prisen værd. Især hvis der er tale om en gave til ens ægtefælle eller forlovede som udtryk for varig hengivenhed og kærlighed. Skønhed og kærlighed har gjort diamanten til det mest værdsatte krystal i verden.a

Et besøg i Antwerpen

Under et besøg i Antwerpen i Belgien, en by hvis rigdom i høj grad har noget med diamanter at gøre, blev min interesse for disse enestående ædelsten vakt. ’Hvad er det der gør diamanter så attraktive?’ spurgte jeg mig selv. ’Hvad er hemmeligheden bag fremstillingen af diamanter?’

For at få svar på disse spørgsmål talte jeg med Dirk Loots. Hans familie har været i diamantbranchen i tre generationer. „Vi kalder Antwerpen for diamantens bedste ven fordi byen er et af verdens store diamantcentre,“ forklarede han. „Hvis du gerne vil vide noget om hemmeligheden ved at fremstille diamanter, er du kommet til det helt rigtige sted.“

Allerførst viste han mig en håndfuld rå diamanter som han netop havde købt. Selv om de udgjorde en værdi af 350.000 dollars (cirka 2,3 millioner kroner), var de ikke særlig imponerende ved første øjekast. De lignede nærmest en håndfuld glasskår. Men når man tog dem lidt nærmere i øjesyn, åbenbaredes en indre funklen som afslørede den skønhed en diamantsliber ville kunne få frem. Jeg begyndte at forstå hvorfor diamanter er så eftertragtede.

„Når jeg betragter en stor, rå diamant, får jeg en gang imellem følelsen af at være tryllebundet, en fornemmelse af en næsten følelsesmæssig tilknytning til den,“ indrømmede Dirk. „Uvilkårligt får jeg lyst til at købe den. Det minder mig om Jesu illustration med manden der fandt en perle af stor værdi som var så fuldendt at han var villig til straks at sælge alt hvad han havde, for at købe den. Så langt er jeg nu aldrig gået,“ sagde han smilende, „men jeg må indrømme at nogle ædelsten af høj kvalitet udøver en vis tiltrækning, selv på os der lever af at købe og sælge dem. Når man skal fremstille et smykke af den rå diamant, er der dog visse faldgruber undervejs, uanset hvor imponerende den ubehandlede sten ser ud.“

Slibning af den rå diamant

Jeg havde hørt at selv en uvurderlig diamant kan ødelægges af en uforsigtig diamantsliber og spekulerede på hvor tit den slags mon forekom. „Det er ikke så sjældent,“ erkendte Dirk, „og det er ikke kun noget der kan ske når diamanten spaltes. Det kan også ske at diamantsliberen rammer en gletz, en indre uregelmæssighed i form af en revne eller et fremmedlegeme, og derved ødelægger diamanten. Vi undersøger altid den ubehandlede sten meget nøje ved hjælp af polariseret lys. På den måde kan man lokalisere de steder der kan give problemer. Men der findes ikke en hundrede procent sikker metode, er jeg bange for.

En diamant der bliver ødelagt på den måde, er vores værste mareridt, men det er ikke den eneste vanskelighed vi kan løbe ind i. Nogle gange bliver diamanten mørkere når den er blevet slebet og poleret, og det forringer dens værdi. Du må heller ikke glemme at vi ofte er nødt til at slibe hele 60 procent af den rå diamant væk for at fremstille en førsteklasses smykkesten.“

Før jeg helt forstod hvad diamantfremstillingen går ud på, forekom det mig at der måtte gå mange penge til spilde på den måde. Dirk viste mig en stor hjerteformet diamant som netop var blevet slebet og poleret. „Kan du se hvor den funkler,“ spurgte han. „Den ’ild’ du ser inden i diamanten, er i virkeligheden blot reflekteret lys.

Diamantsliberens opgave er at slibe alle facetterne på en sådan måde at lyset bliver fanget inden i diamanten og kastet tilbage til iagttageren. Nogle af de traditionelle former for slibning, som for eksempel rundslibning, kaster lyset tilbage på den mest effektive måde. Men også når man vælger et mere specielt design, eksempelvis hjerteformen, gælder det om at få diamanten til at reflektere så meget lys som muligt. Det er deri kunsten består. Der er faktisk en velkendt diamantproducent der har valgt mottoet: ’Fortryllelsen ligger i forarbejdningen.’“

„Hvordan finder man ud af hvilken form en diamant skal have?“ spurgte jeg. „Allerførst undersøger vi den diamant vi har købt, meget omhyggeligt,“ svarede Dirk: „Og jeg mener virkelig meget omhyggeligt! Jeg husker at vi engang undersøgte en sten i en hel måned før vi tog endelig stilling til hvordan den skulle slibes. Nogle gange er det nemmere fordi den rå diamant har en form der gør at det næsten giver sig selv hvordan man skal slibe den. Det er altid vores mål at vælge den form der bevarer så meget af stenen som muligt. Hver eneste facet vi sliber — og en typisk diamant har mere end 50 facetter — medfører et vægttab.“

Dirk bad mig nu se nøjere på en bestemt ædelsten. „Kan du se urenheden øverst til højre i denne diamant?“ spurgte han, idet han rakte mig et af de forstørrelsesglas juvelerer anvender. Jeg kunne se nogle takkede linjer inde i et af diamantens hjørner. De lignede revnerne i et ituslået spejl. „Den slags defekter forringer i høj grad en diamants værdi. Vi kunne selvfølgelig slibe den væk, men det kan betyde at meget af stenen går tabt. Hvis fejlen ikke kan ses med det blotte øje, kan vi godt få den solgt til en lidt reduceret pris.“

Jeg ville gerne vide hvorfor så små ædelsten kan være så værdifulde. Tydeligvis gør adskillige faktorer sig gældende.

„Budskabet i klichéen ’diamanter varer evigt’ er, selv om der er tale om et salgsslogan, i det store og hele sandt,“ sagde Dirk. „Diamanter slides ikke, og deres glans blegner ikke. Selv om de ikke er helt så sjældne som de har været, er de stadig sjældne. Og de er smukke — ingen tvivl om det! Men den faktor der har størst indflydelse på diamanters værdi, er nok den globale efterspørgsel. Og den afhænger hovedsagelig af hvor meget der reklameres for dem.

Hvorfor ønsker en kvinde sig en diamantring?“ spurgte Dirk, og svarede selv: „Det er nok fordi hun forbinder diamanter med kærlighed og romantik. En diamant er noget særligt. Den kan beundres for evigt og minde hende om en kærlighed som hun håber vil vare lige så længe. Denne symbolik — nogle vil sikkert kalde det mystik — har diamantbranchen behændigt spillet på. I 1995 anvendte man næsten 1,2 milliarder kroner i markedsføringen af dette budskab, et budskab som får folk i hele verden til at blive ved med at købe diamanter.“

Diamanters værdi

„Jeg går ud fra at den færdigslebne diamants værdi afhænger af dens størrelse,“ sagde jeg. „Helt så enkelt er det nu ikke,“ svarede Dirk. „Blandt diamantforhandlere siger man at en diamants værdi afhænger af fire ting: slibning, karat, farve og klarhed. Hver af disse faktorer har indflydelse på diamantens skønhed — og dermed på dens pris.

Lad os begynde med slibningen. Det er en kunst at slibe en diamant rigtigt. Det er som at lave en skulptur i miniatureformat. Prøv at se lidt nærmere på den hjerteformede diamant du beundrede lige før. Det er ikke let at slibe en diamant i den facon, og for at få den form frem må man fjerne mere af den rå diamant end ellers. Se engang hvordan alle facetterne er anbragt symmetrisk for at gøre stenen smukkere. Denne diamant har hvad vi ville kalde en meget fin slibning.

Det første der gjorde indtryk på dig, var størrelsen, og det er forståeligt. Det er nemlig en diamant på 8 karat. Vægtenheden karat svarer i øvrigt til to tiendedele af et gram, så størrelsen af den faktor afgøres ganske enkelt ved at veje diamanten. I al almindelighed vil en højere karatværdi betyde en mere kostbar sten, men værdien påvirkes også af diamantens farve og klarhed.

Som det fremgik af den håndfuld rå diamanter du så først, fås de i alle mulige farver og faconer. Først sorterer vi dem efter farve. De farveløse er de mest værdifulde. Nogle diamanter har dog en helt speciel farve, som for eksempel pink, blå eller rød. Eftersom de er meget sjældne, er de endnu dyrere end de hvide.

Endelig skal vi så vurdere diamantens klarhed. En diamant som man ikke kan se nogle defekter ved, selv når man undersøger den ved hjælp af en lup, betegnes som fejlfri. Diamanters slibning, klarhed og farve kan altså have lige så stor betydning som deres vægt, angivet i karat. For eksempel udstillede Central Selling Organization i 1995 den største diamant (546,67 karat) man nogen sinde har slebet. Men trods sin størrelse — der næsten er som en golfkugles — er den ikke verdens mest kostbare diamant. Dens klarhed er mindre god, og farven er gulbrun.“

Inden jeg forlod Antwerpen, talte jeg med Hans Wins som har været involveret i diamantindustrien i 50 år. Der var et sidste spørgsmål jeg gerne ville have svar på. Hvad er det der gør en diamant til noget særligt?

„De små diamanter er heller ikke altid så spændende. De kan endda forarbejdes maskinelt,“ svarede han. „Men store diamanter er fascinerende. De er alle sammen forskellige. En diamant er noget helt enestående, skabt af kulstof som gennem millioner af år har været udsat for tryk af vulkanske dimensioner. Når man undersøger en diamant, kan man faktisk se vækstlinjerne i den nogenlunde på samme måde som man kan se årringene i en træstub. En erfaren forhandler kan endda fortælle dig hvilken diamantmine den kommer fra.

En diamantsliber betragter en rå diamant på samme måde som en billedhugger betragter en marmorblok. Han kan i forvejen se resultatet af sit arbejde for sig. I sin fantasi er han allerede i gang med at slibe og polere, og en pragtfuld smykkesten er ved at komme til syne. Jeg kan godt lide at tænke på at diamanten, når den engang finder sin endelige plads i en ring eller et halssmykke, vil bibringe sin ejer den samme glæde.“

Når alt kommer til alt, er det jo det der gør det umagen værd at fremstille en diamant.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 15]

Hjerteformet diamant på 8 karat (størrelsesforholdene er ikke korrekte)

Pæreformet diamant

„Kardinalens hat“

Uslebne diamanters karat fastslås ved vejning

Rå diamanter sorteres efter farve

Facetter undersøges for at vurdere om yderligere polering er påkrævet