Rift Valley

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I KENYA

DET er en kæmpemæssig kløft i Jordens overflade, en fure så enorm at den kan iagttages fra månen! Den er 6400 kilometer lang og strækker sig fra Jordandalen i det nordlige Israel helt ned til Moçambique i det sydlige Afrika.

I 1893 blev dette naturfænomen for første gang undersøgt nærmere af den skotske geolog J. W. Gregory. Han opdagede at den kæmpemæssige kløft ikke var et resultat af regnens eller vindens erosion, men „af at store klippemasser var sunket sammen mens de tilstødende arealer var forblevet stationære“. (Jævnfør Salme 104:8.) Han kaldte denne enorme sprække i jordens skorpe Great Rift Valley, på dansk også kendt som Den Østafrikanske Gravsænkning eller Rift Valley.

I dag har forskerne stadig svært ved at fatte de kolossale geologiske kræfter der skabte denne dal for tusinder af år siden. Den store variation som kan iagttages i gravsænkningen, bliver dog ikke mindre betagende af den grund. I den afrikanske del af Rift Valley, hvis nordligste del ligger i Etiopien, findes et af de mest menneskefjendske områder på jorden, Danakilsletten med Kobarsænkningen. Denne 150.000 kvadratkilometer store saltsø og ørken grænser op til Det Røde Hav. Kobar ligger 119 meter under havets overflade. Det kan blive stegende hedt sådan et sted, for temperaturen kommer nogle gange op på 54 grader celsius. Herfra hæver forkastningen sig 1800 meter over havets overflade og skærer sig ind i Det Etiopiske Højland. Nogle bjergtoppe når helt op i 4300 meters højde. På højlandets skråninger vokser tæt regnskov hvorfra en række floder, som for eksempel Den Blå Nil, får tilført vand. Længere mod syd, i en østlig forgrening, fortsætter gravsænkningen med på dramatisk vis at hæve og sænke sig.

Langs Rift Valley kan man se vulkantinder i forskellige størrelser og formationer samt mindre forkastninger der munder ud i gravsænkningen. Ruwenzori- og Virungabjergkæderne som udgør grænseområdet mellem Rwanda, Zaire og Uganda og følger den vestlige forgrening af Rift Valley, er blevet til som følge af vulkansk aktivitet. Nogle kratere viser stadig tegn på geotermisk aktivitet og udspyr til tider røg og rødglødende lava. Ikke langt fra den østlige forgrening rager Kilimanjaros og Mount Kenyas vulkantoppe op, så højt at de dækkes af sne trods ækvators brændende sol. Damp og stærkt ophedet vand vælder op af varme kilder som findes spredt langs Rift Valley. Disse varme kilder er et vidnesbyrd om at der stadig er uro dybt nede i undergrunden.

Noget længere sydpå, i Tanzania, grænser en stor græsslette op til gravsænkningen. På det afrikanske sprog masai kaldes den siringet, der betyder „åbent landskab“. De fleste kender den nok bedst under navnet Serengetisletten. Vældige flokke af vilde dyr fouragerer i dette frodige græsland. Det er også på denne slette at gnuerne hvert år gennemfører deres berømte massevandring — et fascinerende skue!

Søerne i Rift Valley

Langs den østlige del af Rift Valley ligger en række søer med et stort indhold af natriumkarbonater (soda). Disse kemiske stoffer har fundet vej til søerne via vandstrømme fra ansamlinger i højtliggende vulkankratere eller via undersøiske sprækker som følge af vulkansk aktivitet i undergrunden. Nogle søer, som for eksempel Turkanasøen i det nordlige Kenya, er svagt basiske. Turkanasøen, der er omgivet af flere tusind kvadratkilometer spredt kratbevoksning, får til tider en smuk jadegrøn farve. Den er hjemsted for verdens største krokodillebestand. Søer som Magadisøen i Kenya og Natronsøen i Tanzania er mættede med forskellige salte i en sådan grad at de næsten er kæmpemæssige reservoirer af soda. Hvad er årsagen til dette? Disse søer har intet udløb, hvilket ellers ville føre saltene bort. Fordampning er den største årsag til søernes vandtab, og resultatet er en høj koncentration af mineraler. Det er kun få dyr der kan overleve i og omkring det bitre vand i Rift Valleys sodasøer. Et af disse særegne dyr, den spinkle lyserøde flamingo, flyver fra den ene sodasø til den anden for at æde mikroskopiske alger som trives i det stærkt basiske vand. Flamingoer flokkes i milliontal ved disse søer og farver synsfeltet lyserødt.

Den lille fisk Tilapia grahami er en anden beboer som trives i dette ellers dødbringende vand. Den er modstandsdygtig over for det basiske vand og holder til i nærheden af undersøiske sprækker hvor der strømmer damp ud. Vandet omkring disse sprækker er stærkt ophedet. Ikke desto mindre kan den lille fisk overleve, og den ernærer sig af algerne i søen.

Der er kun få ferskvandssøer i den østlige forgrening. En af dem er Naivashasøen i Kenya. Den ligger 1870 meter over havets overflade. En række forskellige fisk holder til i dens krystalklare vand sammen med store flokke af livsnydende flodheste. Langs søens bredder er der frodige områder med papyrus og andre vandplanter som er tilholdssted for over 400 forskellige arter farverige fugle. Naivashasøen er med de gulblomstrende akacietræer og de omkringliggende bjergkæder som baggrund den smukkeste af Rift Valleys søer.

Midt imellem de to forgreninger af Rift Valley findes verdens næststørste ferskvandssø, Victoriasøen. Dens bredder er delt mellem Kenya, Uganda og Tanzania, og søen er en af kilderne til Nilen. Længere sydpå ligger Tanganyikasøen, som er 1440 meter dyb og dermed den næstdybeste sø i verden.

Et rigt dyreliv

Der lever mange forskellige slags vilde dyr i den østafrikanske Rift Valley. Kafferbøfler, giraffer, næsehorn og elefanter er nogle af de store pattedyr som vandrer omkring på gravsænkningens øde og endeløse vidder. I tørre og vandfattige områder kan man se zebraer, oryxantiloper og strudse. En yndefuld antilope løber i høje spring over græssletten. Leoparden og geparden jager på de åbne sletter, og i nattemørket kan man høre den majestætiske løve brøle. Langt oppe i Virungabjergkæden lever de sjældne bjerggorillaer. Langt nede i bunden af gravsænkningen bevæger flokke af bavianer sig langsomt gennem det vanskelige terræn i deres søgen efter insekter, frø og skorpioner. Højt oppe svæver kraftfulde ørne og gribbe med et enormt vingefang på termiske opvinde eller varme luftstrømme. Bananædere, skægfugle, næsehornsfugle og papegøjer i stærke farver flyver omkring i lavlandets kratbevoksning. Firben i alle former, størrelser og farver piler så hurtigt af sted at man skulle tro at der var ild i deres fødder.

Rift Valleys nomader

Den Østafrikanske Gravsænkning er hjemsted for mange halvørkenstammer der lever både som hyrder og nomader. Dette hårdføre folkefærd vandrer af sted med fjedrende skridt som det er karakteristisk for den afrikanske nomade. I områder med sparsom regn bryder en hel landsby ofte op og drager ud for at søge efter nye græsgange til deres dyr. Disse folk krydser de usynlige landegrænser uden pas eller visa på sig, og den ’civiliserede’ verdens fremskridt og anderledes levevis synes ikke at interessere dem. I disse afsidesliggende egne går livet sin egen rolige gang. Solopgangen og solnedgangen er tidsmålere. En mands rigdom afhænger af det antal kameler, geder, køer eller får han ejer, eller af hans børnefloks størrelse.

Hytterne er enkle, men opført med stor snilde. Tre grene bøjes og bindes sammen i en kuppelformet konstruktion. Derefter dækkes grenene med flettet græs, dyreskind eller mudder blandet op med kogødning. I disse hjem er der ofte et ildsted, en lille indhegning til husdyrene og en seng, som almindeligvis ikke er andet end et stykke dyreskind. Røgen fra ildstedet holder hytten fri for fluer og moskitoer. Ofte lader landsbyen eller klanen de kuppelformede hytter opføre i en cirkel, og rundt om hytterne rejser de et uigennemtrængeligt hegn af tjørnegrene for at beskytte deres kvæg mod vilde dyr om natten.

Der findes mange forskellige etniske grupper spredt langs Rift Valley. De adskiller sig fra hinanden ved deres ansigtstræk, sprog og skikke, alt efter hvilken stamme der er tale om, og hvor den geografisk holder til. Der er også stor forskel på hvilken religion de tilhører. Nogle er muslimer, andre navnkristne. Mange er overtroiske og tilbøjelige til at forklare det de ikke kan forstå, med overnaturlige kræfters spil. I de senere år er der i mange af disse afsidesliggende egne blevet lukket op for påvirkning udefra i form af tilbud til lokalbefolkningen om undervisning og lægebehandling.

Det kan ikke overraske at Jehovas Vidner også gør en indsats for at komme i kontakt med disse hårdføre nomader. Forkynderne ønsker at gøre dem bekendt med Bibelens løfte om at der vil komme en tid da det ikke længere vil være nødvendigt at fravriste et solsvedent område nogle sparsomme fornødenheder. Bibelen siger: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen.“ (Esajas 35:1) I mellemtiden forbliver Rift Valley et monument over Jehova Guds, altings Ophavs, alsidige skaberevner.

[Kort på side 14]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Israel

Egypten

Saudi-Arabien

Det Røde Hav

Yemen

Eritrea

Adenbugten

Djibouti

Etiopien

Sudan

Somalia

Kenya

Uganda

Rwanda

Burundi

Zaire

Tanzania

Zambia

Malawi

Moçambique

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps® Copyright © 1995 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 15]

Serengetisletten byder på et fascinerende skue — gnuernes imponerende massevandring

[Kildeangivelse]

Herunder: © Index Stock Photography and John Dominis, 1989

[Illustration på side 16]

Flamingoer flokkes i milliontal — et bølgende hav af lyserødt

[Illustrationer på side 17]