Vi betragter verden

Elbiler og miljøet

Deutsche Automobilgesellschaft har foretaget en undersøgelse for at finde ud af om batteridrevne biler er mere miljøvenlige end benzindrevne. Ifølge avisen Süddeutsche Zeitung deltog 100 bilister i undersøgelsen, og de kørte i årene 1992 til 1996 1,3 millioner kilometer. Resultaterne viste at elbiler havde flere fordele trods deres begrænsede rækkevidde: De kørte lydløst og forårsagede ingen direkte udstødning. Men disse fordele bliver måske udjævnet af et stort problem. Til opladningen af batterier bruges mere primærenergi end der bruges af køretøjer der drives af fossile brændstoffer — mellem 1,5 til 4 gange mere, afhængigt af hvor meget køretøjet bruges — og denne energi skal produceres et eller andet sted. Afhængigt af hvordan energien produceres, kan „skaden på miljøet være større end den der forårsages af almindelige biler,“ skriver avisen.

Advarsel: Krydsende colobusaber

Diani Forest, nær Kenyas sydkyst, er et af de få steder i Østafrika hvor der stadig findes colobusaber. Det er et problem at finde ud af hvordan man kan hjælpe disse dyr til uden risiko at krydse den befærdede strandvej. Ifølge et skøn dør der 12 aber om måneden fordi de påkøres af biler på vejen, rapporterer Swara, et tidsskrift der udsendes af East African Wild Life Society. En gruppe bekymrede indbyggere i Diani besluttede at gøre noget for at reducere dette antal. Ud over at opfordre bilisterne til at køre mere forsigtigt har de for nylig bygget en rebbro højt over vejen. Indbyggerne har nu planer om at bygge flere broer efter at de har set hvordan aberne flittigt benytter den.

Advarsel: Trafikfarlige telefonsamtaler

Det kan være farligt at tale i telefon når man kører bil. En undersøgelse som blev bragt i New England Journal of Medicine, viser at bilister der taler i biltelefon, er fire gange så udsatte for at blive involveret i et trafikuheld som det er tilfældet med bilister der koncentrerer sig om vejen. Dette faremoment svarer til at man kører med en alkoholpromille på 1,0. Bilister som brugte en håndfri mobiltelefon, var ikke bedre stillet end dem der holdt telefonen i hånden. Forskerne understregede med det samme at det ikke er telefonerne i sig selv der forårsager ulykkerne, men det at de blot er forbundet med dem, som for eksempel hvis bilisten bliver distraheret fordi han indleder et skænderi over telefonen. For øvrigt havde 39 procent af de bilister som var involveret i et trafikuheld, brugt deres biltelefoner til at ringe efter hjælp. Man råder til at man under bilkørsel kun bruger telefonen til vigtige opkald og gør samtalerne korte. Nogle lande, som for eksempel Brasilien, Israel og Schweiz, har allerede vedtaget love der forbyder bilister at telefonere mens de kører.

Tobaksindustriens strategi

„Har du nogen sinde spekuleret over hvorfor tobaksindustrien ikke har udnyttet sin betydelige politiske indflydelse til at få Kongressen [USA] til at mildne ordlyden på eller helt fjerne de advarselsmærkater der kræves på alle cigaretreklamer og cigaretpakker?“ spørger The Christian Century. „Svaret er ligetil: denne advarsel om faren ved rygning beskytter tobaksindustrien mod erstatningskrav. Hvis du begynder at ryge som 12-årig og får lungekræft som 45-årig, og du bestemmer dig for at lægge sag an mod det firma som har gjort dig afhængig, svarer tobaksindustrien slet og ret: ’Vi har advaret dig om at rygning er sundhedsfarligt.’“ En af de seneste salgsteknikker er at opmuntre til cigarrygning ved at få berømtheder og modeller til at reklamere for produktet. Cigarer forurener imidlertid mere end cigaretter og udgør en større sundhedsfare. „Det eneste kvindelige cigarrygere får ud af det, er en øget risiko for at pådrage sig en livstruende sygdom og blive frarøvet den styrke og modstandskraft som er nødvendig for at leve et godt liv,“ siger dr. Neil Schachter fra Mount Sinai Medical Center i New York.

Årtusindskiftets vanvid

„Det 20. århundrede, der begyndte som den totale krigs århundrede og gik over i atomalderen, synes at ende i forlystelsestidsalderen,“ siger tidsskriftet Newsweek. „Rundt om på jorden er hotellerne allerede fuldt bookede“ til fejringen af nytårsaften år 1999. Man er imidlertid meget uenige om hvor på jorden årtusindet først vil begynde. „Polemikken begyndte i Kiribati,“ bemærker U.S.News & World Report. „Den internationale datolinje plejede at skære lige igennem øgruppen: Når det var søndag i det østlige Kiribati, var det mandag i det vestlige.“ Kiribati løste problemet ved at erklære at datolinjen fra 1. januar 1995 og fremover ville gå rundt om den østligste ø, Caroline. Det betød at Kiribati ville blive det første sted på jorden som oplevede den nye dag. Men andre lande, som for eksempel Tonga og New Zealand, ønskede at få ’førstestatus’. Ifølge Royal Greenwich Observatory er spørgsmålet irrelevant. „Eftersom solen skinner på Sydpolen fra jævndøgn i september til jævndøgn i marts, vil årtusindet først begynde på Jordens sydligste punkt,“ siger rapporten. Observatoriet tilføjer imidlertid at det ikke vil være før 1. januar 2001 — ikke i år 2000.

Uforudsigelige jordskælv

For nylig mødtes en international gruppe af jordskælvseksperter i London for at drøfte hvorvidt man videnskabeligt kunne forudsige jordskælv. Hvilket resultat kom de til? „I over 100 år har mange forskere ment at [kraftige jordskælv] helt klart blev indledt af synlige og identificerbare forstadier der kunne bruges som grundlag for at slå alarm,“ skriver dr. Robert Geller fra Tokyo University i publikationen Eos. Der er i stedet brug for en grundlæggende holdningsændring, eftersom „det virker sandsynligt at forekomsten af enkelte jordskælv er uforudsigelig“. Det er ikke muligt at komme med præcise forudsigelser, men i områder med stor seismisk aktivitet kan forskere anslå sandsynligheden for et jordskælv og dets potentielle størrelse. For eksempel viser et nyt kort der er produceret af USA’s geologiske institut, hvor der i USA kan forekomme kraftige rystelser i løbet af de næste 50 år. På grundlag af disse oplysninger mener regeringsinstanser at over 70 procent af Californiens befolkning bor i risikofyldte områder.

Planter spiser sprængstof

Sukkerroer og en form for vandaks har evnen til at udtrække sprængstof fra jord og vand i grunde der er forurenede med våbenaffald, og nedbryde dem på en ufarlig måde, skriver tidsskriftet New Scientist. Forskere ved Rice University i Houston, Texas, fodrede de almindelige vandaksplanter Myriophyllum aquaticum (papegøjefjer) og Catharanthus roseus med trotyl (TNT). Inden for en uge var der ingen spor af eksplosive stoffer tilbage i plantevævet, og det resulterede ikke i en eksplosion hvis man antændte planten. Samtidig opdagede forskere ved Maryland University at almindelige former for sukkerroeceller og -udtræk kan optage og nedbryde nitroglycerin. Begge forskergrupper havde inden da steriliseret planterne for at bevise at de ikke modtog nogen hjælp fra mikroorganismer. „I øjeblikket er det som regel for farligt og for dyrt at rense grunde der er forurenede med våbenaffald, for at kunne bygge på dem, men dette kunne ændres hvis billige planter blev brugt til at udtrække sprængstoffer fra jord og vand og nedbryde dem sikkert,“ siger artiklen. Der er et presserende behov fordi „den nuværende praksis med at dumpe våbenaffald i havet efterhånden vil blive bragt til ophør“.

Farlig dans

Nogle dansere har ændret deres elegante dansestil så dansen nu er blevet „en voldsom konkurrencesport hvor der tjenes en formue“, rapporterer Londonavisen The Times. Sammenstød i høj fart og høje spark der tilfældigt kvæster konkurrerende dansere, udgør en fare på dansegulvet. Hvad der er værre, er at nogle farlige danse udføres med „koldblodigt overlæg“, udtaler Harry Smith-Hampshire, en førende dansedommer. Ifølge The Times præsenterer konkurrencedansere „manerer der hører hjemme på et fodboldstadion og i bokseringen“. Med udsigten til at dans snart opnår olympisk anerkendelse, har professionelle trænere og dommere opstillet en officiel „adfærdskodeks“ for at stoppe denne uheldige udvikling.