Den sorte død var ikke verdens ende

I OKTOBER måned 1347 anløb handelsskibe fra Østen havnen i Messina på Sicilien. Ved årerne sad der syge og døende mænd. Deres kroppe var fyldt med mørke bylder på størrelse med æg der væskede med blod og pus. Sømændene havde voldsomme smerter og døde få dage efter at de første symptomer havde vist sig.

Rotter fra skibene pilede i land og blandede sig med den lokale bestand af gnavere. De var befængt med lopper som var inficeret med en bacille der var dødelig for mennesker. På den måde spredte der sig en epidemisk sygdom, en pest kaldet den sorte død. Der var tale om den hidtil værste pestsygdom i Europas historie.

Pesten antog to former. Den ene, der smittede når man blev bidt af en inficeret loppe, spredte sig gennem blodbanen og forårsagede hævelser og indre blødninger. Den anden, der blev overført til andre når man hostede eller nøs, inficerede lungerne. Da epidemien omfattede begge former, spredtes sygdommen hurtigt og i et uhyggeligt omfang. På blot tre år slog den en fjerdedel af Europas befolkning ihjel; man anslår at den kostede 25 millioner mennesker livet.

Dengang vidste man ikke hvordan sygdommen smittede. Nogle troede at luften var forgiftet, måske som følge af et jordskælv eller på grund af en usædvanlig stjernekonstellation. Andre mente at man kunne blive syg blot ved at se på en der var smittet. Opfattelserne varierede, men det var tydeligt at sygdommen var overordentlig smitsom. En fransk læge sagde at det var som om en enkelt syg person „kunne smitte hele verden“.

Folk kendte intet til forebyggelser, og man havde ingen kur. Mange tænkte på Bibelens profetier, for eksempel den der findes i Lukas 21:11 hvor det forudsiges at der i endens tid skulle være pest. Pengene strømmede ind til kirkerne, men pesten rasede videre. En italiener der levede dengang, skrev: „Der var ingen kirkeklokker der ringede, og ingen der græd uanset hvilket tab de havde lidt, for alle ventede at dø . . . Folk mente det når de sagde: ’Dette er verdens ende.’“

Men det var ikke verdens ende. Ved slutningen af det 14. århundrede havde pesten raset ud, og verden fortsatte sin gang.

[Kildeangivelse på side 3]

Archive Photos