De alpinske nationalparkers skønhed

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I FRANKRIG

KRYSTALKLART vand i en rivende strøm, vindens blide raslen med bladene, en skyfri himmel, sollyset der skinner gennem træernes grene. Dette er nogle af de dejlige indtryk og lyde der kommer os i møde, og vi er sikre på at det kun er begyndelsen på en herlig dag. Hvor befinder vi os? I Ecrin Nationalpark i Dauphiné-alperne i Frankrig.

Ved en af indgangene til parken ved Ailefroide i udkanten af skoven gør skilte os opmærksom på at det blandt andet er forbudt at overnatte og tænde bål i parken. Vi bliver bedt om at tage vores affald med hjem, og vi bemærker at det er forbudt at medbringe hunde, da de ofte skræmmer eller forstyrrer dyrene.

Nationalparkernes formål

Men hvad er en nationalpark egentlig, og hvilket formål tjener den? Verdens første nationalpark, Yellowstone, som ligger i staten Wyoming i USA, blev oprettet i 1872. Siden er mange andre blevet åbnet på alle kontinenter. I Frankrig er der syv nationalparker, hvoraf de tre findes i det halvmåneformede område i Alperne som strækker sig fra Frankrig til Østrig. Den første nationalpark i Europa blev oprettet i 1914 i kantonen Graubünden (Grisons) i Schweiz. Derefter blev Gran Paradiso Nationalpark i Italien åbnet i 1922. Af andre nationalparker i Alperne kan nævnes Berchtesgaden i Tyskland, Hohe Tauern i Østrig, Stelvio i Italien og Triglav i Slovenien. Den første nationalpark i Frankrig blev oprettet i 1963 ved Vanoise.

Nationalparkernes primære formål er at beskytte naturen. Det skal dog bemærkes at der findes mange andre parker uden national status som har nøjagtig det samme formål. Blandt disse er Vercors Regionalpark i Frankrig og Karwendel-reservatet i Østrig. Nationalparker nyder dog en særlig status som giver deres opsynsmænd visse beføjelser, blandt andet til at udskrive bøder til dem der ikke følger naturparkens reglement. For eksempel kan man i Schweiz få en bøde på op til 500 schweizerfranc (over 2000 kroner) for at tage en hund med ind i parken.

Nogle finder dette urimeligt. Men det er nødvendigt at man udsteder visse forbud og idømmer overtrædere bøder. Tænk engang over følgende episode. Da vi på et tidspunkt befandt os i Mercantour Nationalpark i Søalperne i det sydøstlige Frankrig, traf vi på en lille gemseunge. Den strejfede tilsyneladende omkring på egen hånd og var fuldstændig hjælpeløs. Vi undlod at røre den, for vi mente at duften fra os ville hindre moderen i at acceptere den igen. Men tænk hvis vi havde taget en hund med! Den stakkels lille gemse ville være blevet skrækslagen, især hvis hunden var begyndt at gø.

Vil det sige at opsynsmændenes arbejde blot består i at være en slags politibetjente? Nej, selvfølgelig ikke. En opsynsmand vi mødte i Mercantour Nationalpark, gjorde os opmærksomme på hvor en flok gemser lige havde passeret, hvilket kunne ses af de spor de havde efterladt sig i den nyfaldne sne. Han viste os hvordan klovene efterlod aftryk i sneen. Dette hjalp os til at forstå at opsynsmændenes opgave ikke alene er at beskytte den naturlige balance i naturparken, men også at informere og undervise de besøgende.

Naturens store menageri

Længere fremme på vores sti kan vi på en fjern bakkeskrænt se gemser springe omkring på firnen, et område med kornet sne. Vi får også øje på to murmeldyr der tumler omkring på en skrænt af nedstyrtede stenmasser. Nogle af disse murmeldyr er utrolig tamme. De nærmer sig bjergvandrere i håb om at disse vil give dem nogle godbidder.

I nogle naturparker i Alperne lever der flokke af stenbukke. De fleste findes i Gran Paradiso Nationalpark i Italien. Det var spændende at se stenbukke i den sydlige Mercantour Nationalpark, som har et rigt dyreliv. Her strejfer muflonfår, en slags vildfår, frit omkring, og ulvene er i de senere år vendt tilbage. Men det behøver ikke at forurolige de besøgende, for ulve vover sig sjældent hen i nærheden af vandrestierne, og de forsøger at undgå mennesker. Tidligere strejfede der også bjørne omkring i De Schweiziske Alper, men i 1904 blev den sidste observeret i området. I Vesteuropa kan man nu finde brunbjørne i Pyrenæerne på grænsen mellem Frankrig og Spanien, i De Cantabriske Bjerge i det nordlige Spanien og i Abruzzo Nationalpark i det centrale Italien. Til gengæld kan man nogle gange høre kronhjorte brøle i Schweiz’ Nationalpark, hvor de findes i stort tal.

Ud over de større dyr er der også masser af mindre dyr som den besøgende kan glæde sig over, som for eksempel lækatte og sneharer der får en hvid pels om vinteren, samt ræve, murmeldyr og egern. Desuden er området beboet af myriader af insekter, deriblandt prægtige sommerfugle og arbejdsomme myrer. Fugleinteresserede vil bestemt ikke blive skuffede. Måske vil man kunne se en ørn der svæver højt oppe eller, hvis man besøger Schweiz’ Nationalpark og naturparkerne Vanoise og Mercantour, endda lammegribbe. Det er også ret almindeligt at høre den karakteristiske lyd af spættens næb der banker mod en træstamme i sin søgen efter insekter. Mange undrer sig over hvordan disse dyr der holder til i bjergene, kan overleve vinteren i Alperne. Dyrene er egnede til at leve i disse omgivelser, bortset fra de syge og gamle dyr der bukker under på grund af de barske forhold.

Alpefloraen

Selv planterne beskyttes i naturparkerne. Det er derfor forbudt at plukke blomster, deriblandt de smukke orange liljer som gror langs den sti vi følger. Grunden er selvfølgelig at nogle planter, som for eksempel den berømte edelweiss, alpekobjælden, alperosen, bjerg-knopurten og nogle arter ensian, er sjældne. Det er meget vigtigt at beskytte dem for at de ikke skal uddø. Den store variation af blomster er virkelig imponerende.

Naturens skønhed afspejler sig også i de træer der pryder naturparkerne. Om efteråret smykkes skoven af lærketræernes gyldne farver. Cembrafyr synes derimod at trodse vinterens bidende kulde og sørger for en stadig forsyning af føde til en fugl der almindeligvis omtales som nøddekrigen. Denne fugl transporterer frø fra fyrrekogler i sin kro og graver dem ned så den senere kan fortære dem. Ved at gøre dette medvirker fuglen til at sprede forekomsten af fyrretræer til steder hvor disse træer ikke normalt ville sætte frø. Vi kunne uden tvivl bruge hele dagen på at iagttage den skønhed der omgiver os. Men hvis vi skal nå hen til bjerghytten, må vi skynde os.

Vi fortsætter vores vandretur og kommer snart til en noget mere ufremkommelig sti. Det ser ud som om gemserne venter på os i skoven, og vi får mulighed for at tage nogle billeder. Men da vi nærmer os disse smukke skabninger, bliver de tilsyneladende skræmte og flygter. Det får os til at tænke på det fantastiske løfte Gud har ladet nedskrive i Esajas 11:6-9: „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem. Og både koen og bjørnen vil græsse; deres unger ligger sammen. . . . De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg.“ Vi glæder os over at hele jorden snart vil blive omdannet til en vældig naturpark hvor mennesker og dyr vil leve sammen uden at nære frygt for hinanden.

[Illustration på side 13]

En gemse i De Franske Alper

[Illustration på side 14]

Et forsigtigt murmeldyr i Vanoise nationalpark i Frankrig

[Illustration på side 14]

En ørn i Mercantour nationalpark i Frankrig

[Illustration på side 15]

Klatrende gemser i De Franske Alper

[Illustration på side 15]

En gemseunge

[Illustration på side 16]

Alperose

[Illustration på side 16]

Bjergtidsel

[Illustration på side 16]

Akeleje

[Illustration på side 16]

Stenbuk

[Illustration på side 17]

Orange lilje

[Illustration på side 17]

Kranslilje

[Illustration på side 17]

Alpe-mandstro

[Illustration på side 17]

Murmeldyr