Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g98 8/8 s. 25-27
  • Et særpræget paradis

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Et særpræget paradis
  • Vågn op! – 1998
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En særpræget park
  • Områdets farverige historie
  • Et panorama
  • Nogle af verdens smukke naturparker
    Vågn op! – 1989
  • Nairobi National Park — Hvor dyrene strejfer frit omkring
    Vågn op! – 2003
  • De alpinske nationalparkers skønhed
    Vågn op! – 1997
  • Skabt til at finde glæde i naturen
    Vågn op! – 1989
Se mere
Vågn op! – 1998
g98 8/8 s. 25-27

Et særpræget paradis

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I CANADA

NÅR man står på toppen af bjergskråningen og ser ned over dalen, fyldes man med ærefrygt over det betagende landskab med bakker og dybe kløfter. Foran ligger et tilsyneladende uendeligt hav af græs. Et vindstød bringer en stærk duft af salvie med sig — præriens duft.

Hvis man for blot to hundrede år siden havde rejst i Canada, kunne man i dagevis have set vældige flokke af amerikanske bisoner formørke det store græshav og følt jorden ryste under sig på grund af millioner af dundrende klove. Selv de berømte dyrevandringer i Afrika ville ikke have kunnet hamle op med disse bisonflokke der dengang gennemstrejfede de græsbevoksede stepper.

At der virkelig engang har været bisoner her, kan ses på nogle af de store sten. Man kan mærke stenenes glatslebne hjørner og se fordybningerne omkring dem, lavet af bisoner i tusindvis som har gnubbet deres kløende hud imod dem. Det er ikke blot den stærke vestenvind der får øjnene til at løbe i vand. Man overvældes af en følelse af ærefrygt over det vidunderlige skaberværk der påvirker alle sanserne. Hvor befinder vi os? I et særpræget paradis.

En særpræget park

Vi vil gerne byde dig velkommen til Grasslands National Park, der ligger i det sydvestlige Saskatchewan i Canada — den eneste park i Nordamerika hvis formål er at værne om de uberørte græsstepper. Parken består af en østlig og en vestlig del, adskilt af et område på over 20 kilometer. Den omfatter et areal på 900 kvadratkilometer.

Terrænet er ujævnt og fyldt med mange krævende forhindringer. Udforskningen foregår bedst til fods eller på hesteryg. Det er kun de eventyrlystne der vælger at campere om natten under åben himmel, og som er indstillet på at medbringe en tilstrækkelig vandforsyning og anden nødvendig proviant. (Se „Gode råd til naturparkens gæster“ ovenfor.) I parken ser man ingen moderne bygninger, ingen anlagte grusveje, ingen elmaster, ingen lossepladser og ingen parkeringspladser. Man vil sikkert ikke møde et eneste menneske i dette særprægede paradis. Når man kommer ind i parken, er man i en verden af uforlignelig skønhed.

Nordamerikas præriestepper er et af de økosystemer i verden der har gennemgået de mest drastiske forandringer. For mindre end to hundrede år siden var disse stepper fuldstændig uberørt natur. Men i dag er mindre end 25 procent af præriestepperne i Canada forblevet uudnyttede. I 1830’erne opstod idéen med at bevare præriens stepper ved at gøre området til en park. Over hundrede år senere, i 1957, påbegyndte Saskatchewan Natural History Society arbejdet med at oprette en nationalpark.

Men det var først i 1988 at man i forbundsprovinsen enedes om at åbne Grasslands National Park. Denne og andre naturparker på de canadiske prærier beskytter nu 22 planter, pattedyr og fugle som er på Canadas officielle liste over truede arter. Mange andre arter, hvoraf nogle ikke findes andre steder på jorden, nyder også godt af denne beskyttelse.

Grasslands Park er et område med ekstreme klimaforhold. Den ligger midt på kontinentet, og verdenshavene har derfor ingen stabiliserende indflydelse på klimaet. Det er således ikke ualmindeligt med vintertemperaturer på 50 minusgrader og sommertemperaturer på 40 plusgrader. De meget sparsomme nedbørsmængder og den konstante blæst gør klimaet meget barskt.

Området har et rigt dyreliv, men det kan være svært at få øje på. Hvis man fotograferer, kan man med lidt tålmodighed og udholdenhed, specielt ved daggry og i skumringen, være så heldig at få billeder af hjorte, prærieulve, rødlosser, hvidhalede æselharer, salvie-grouser, klapperslanger, huleugler, rustfarvede våger, kongeørne, eksotiske gaffelbukke (sandsynligvis det hurtigste større dyr i Nordamerika) eller den sidste nulevende koloni af sorthalede præriehunde i Canada. Der findes mange andre fugle, insekter og planter der har deres oprindelse i dette område.

Områdets farverige historie

Hvis man beslutter sig for at besøge denne enestående park, vil det være en god idé at få lidt at vide om den. Der ligger en interessant historie bag. For eksempel findes der stadig afmærkninger der angiver en historisk sti der kaldes North West Mounted Police Red Coat Trail. I 1874 hørtes rygter om uroligheder mellem de indfødte og de hvide. Derfor sendte den canadiske regering et detachement på tre hundrede fra det beredne politi til det vestlige Canada for at genoprette lov og orden. Det beroligede mange som frygtede at området var ved at blive indlemmet i De Forenede Stater. Det beredne politi med deres skarlagenrøde uniformsjakker og smukke velplejede heste gjorde så stort et indtryk at der den dag i dag findes en rute kendt som Red Coat Highway.

Interessant nok bosatte en af Nordamerikas mest frygtede indianerkrigere, den store siouxhøvding Siddende Tyr, sig i dette område i 1878. Efter siouxernes sejr over Custers styrker ved Little Bighorn flygtede tusinder af amerikanske siouxindianere til denne del af Canada for at undgå det amerikanske kavaleri.

Der er cirka 1800 arkæologiske fundsteder i parken der daterer sig længere tilbage i tiden. På mange bakkedrag, bjergtoppe og små stejle høje findes store sten anbragt i rundkredse, kaldet tepee- eller tipiringe. Disse sten skulle forhindre bisonskindteltene i at blæse væk. Der findes også adskillige gamle bisonstier som prærieindianerne brugte når de jagede bisoner. For mange hundrede år siden var området en rig jagtmark for forskellige indianerstammer såsom Gros Ventre, Cree, Assiniboin, Blackfoot og Sioux.

I parkens østlige del har man gjort fund der går endnu længere tilbage i tiden, idet man har afdækket rester af dinosaurer i de stærkt eroderede bjerge med leraflejringer i Killdeer Badlands.

Et panorama

Hvis denne overflod af forskelligartet flora og fauna eller landets fascinerende historie ikke imponerer dig, vil alle de andre indtryk man får i området, helt sikkert gøre det. Blandt andet de utallige fuglearters sang, den stærke duft af salvie, solens varme og vindens susen. Smagen af mad tilberedt på et transportabelt gasblus forstærkes af panoramaudsigten, der er en konstant fryd for øjet. Noget af det der gør størst indtryk, er at man kan se horisonten hele vejen rundt, specielt langs Two Trees Interpretive Trail, der ligger i den vestlige del af parken. Den vidtstrakte blå himmel er til tider dekoreret med en dunet hvid sky der ligner et svævende bjerg. Det dramatiske landskab giver en overvældende følelse af frihed, men samtidig føler man sig meget lille og fyldt med ærefrygt.

Ude på prærien er det ikke kun det man ser, men også det man føler, der gør indtryk. Det er de følelser man får for stedet, der vil drage en tilbage til dette særprægede paradis. Oplevelsen fylder ens hjerte med taknemmelighed mod den store Skaber, Jehova, som står bag alt dette. Meget snart vil vi opleve den dag hvor hele jorden vil være et paradis med naturlig skønhed, en dag vi ser frem til og længes efter.

[Ramme på side 26]

Gode råd til naturparkens gæster

Husk følgende:

1. Bliv indregistreret hos parkens medarbejdere ved ankomsten, og få de nødvendige oplysninger før du begiver dig ind i parken.

2. Medbring rigeligt med vand. Drikkevand fås kun ved parkens informationskontor.

3. Brug solhat og vandrestøvler der dækker anklerne og beskytter mod stikkende kaktus.

4. Tag en kæp med til at svinge foran dig når du går gennem højt græs og krat.

5. Kamera og eventuelt en kikkert. Det er bedst at iagttage dyrene ved daggry og i skumringen.

ADVARSEL: Vær opmærksom på hvor du sætter hænder og fødder. Klapperslanger kan angribe hvis de forskrækkes eller føler sig truet. Det er ulovligt at forstyrre eller jage de vilde dyr i nationalparken.

[Kildeangivelse på side 25]

Alle billeder: Parks Canada

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del