Unge spørger:

Hvordan skal jeg reagere på forskelsbehandling?

„Min søster er to år yngre end mig, og hun får al opmærksomheden. . . . Det er ikke retfærdigt.“ — Rebecca.a

JO MERE opmærksomhed din bror eller søster får, jo mere føler du dig tilsidesat. Hvis en af dine søskende har særligt gode evner, er ude i alvorlige problemer eller har de samme interesser og personlighedstræk som dine forældre, kan det være en kamp for dig at få nogen opmærksomhed overhovedet. Jo mere du tænker på det, jo mere forurettet og vred bliver du måske.b

Men Bibelen advarer: „Bliv opbragte, men synd ikke. Sig det i jeres hjerte, på jeres seng, men sig det ikke højt.“ (Salme 4:4) Når man er vred og oprørt, er man mere tilbøjelig til at sige eller gøre noget som man senere fortryder. Husk hvor oprevet Kain blev fordi hans bror Abel havde et begunstiget forhold til Gud. Jehova advarede ham: „Synden [lurer] ved indgangen, og til dig står dens attrå; og vil du få herredømmet over den?“ (1 Mosebog 4:3-16) Det lykkedes ikke Kain at beherske sine følelser, og resultatet var katastrofalt.

Nu er du naturligvis ikke på nippet til at blive manddraber ligesom Kain. Alligevel kan forskelsbehandling give anledning til grimme følelser. Synden kan altså også lure ved din dør! Hvad kunne der være tale om? Og hvordan kan du få herredømme over situationen?

Behersk din tunge!

Da Beth var 13 år, følte hun at hendes forældre favoriserede hendes lillebror og behandlede hende uretfærdigt. Hun fortæller: „Min mor og jeg råbte og skreg ofte ad hinanden, men det opnåede vi ikke noget ved. Jeg hørte ikke efter hvad hun sagde, og hun lyttede heller ikke til mig, så vi kom ingen vegne.“ Måske har du også opdaget at råben og skrigen kun gør ondt værre. I Efeserbrevet 4:31 står der: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed.“

Man behøver ikke at råbe for at få sit budskab igennem. Som regel er det bedre at gribe sagen an på en rolig måde. I Ordsprogene 25:15 står der: „En anfører kan overtales med tålmodighed, og en mild tunge kan bryde ben.“ Hvis der er noget der tyder på at dine forældre gør sig skyldige i forskelsbehandling, skal du derfor ikke råbe ad dem eller komme med beskyldninger. Vent til et passende tidspunkt, og tal så med dem på en rolig og respektfuld måde. — Jævnfør Ordsprogene 15:23.

Hvis man fokuserer på sine forældres fejl eller anklager dem for at være uretfærdige, vil man kun støde dem fra sig og bringe dem i forsvarsposition. Fortæl i stedet hvordan det de gør, berører dig. (’Jeg bliver meget ked af det når I overser mig.’) Hvis du griber det an på den måde, er der større sandsynlighed for at de vil lytte til dig. Vær også ’hurtig til at høre’. (Jakob 1:19) Det kan være fuldt berettiget at dine forældre ofrer din bror eller søster mere opmærksomhed. Måske har han eller hun nogle problemer som du ikke ved noget om.

Men hvad nu hvis du er hurtig til at fare i flint og til at tale overilet når du er vred? Ordsprogene 25:28 sammenligner „den mand der ikke kan styre sin ånd“ med en by „uden mur“. Han vil sandsynligvis blive løbet over ende af sine ufuldkomne, pludselige indskydelser. Omvendt er evnen til at beherske sine følelser et tegn på styrke. (Ordsprogene 16:32) Hvorfor ikke vente til du er faldet til ro — måske endda til den følgende dag — før du giver udtryk for dine følelser? Det kan også være en hjælp at få tingene lidt på afstand ved at gå en tur eller motionere lidt. (Ordsprogene 17:14) Tøjler man sin tunge, kan man undgå at sige noget sårende eller dumt. — Ordsprogene 10:19; 13:3; 17:27.

Indirekte ulydighed

En anden faldgrube man må undgå, er ulydighed. Marie på 16 år lagde mærke til at hendes lillebror aldrig blev irettesat når han afbrød familiestudiet. I frustration over denne tilsyneladende forskelsbehandling gik hun „i strejke“. Hun nægtede at deltage i studiet. Har du nogen sinde benyttet dig af „den kolde krigs taktik“, eller iværksat en kampagne med manglende samarbejdsvilje når du følte dig uretfærdigt behandlet?

Hvis det er tilfældet, må du gøre dig klart at en sådan underfundig handlemåde er i modstrid med Bibelens påbud om at man skal ære og adlyde sine forældre. (Efeserne 6:1, 2) Ulydighed vil desuden ødelægge dit forhold til dine forældre. Det er bedre at få talt ud med sine forældre om de problemer man har. Ifølge Ordsprogene 24:26 vil den „der svarer med ærlige ord“ vinde andres respekt. Da Marie og hendes mor fik talt ud om problemet, nåede de frem til gensidig forståelse, og det forbedrede situationen.

Faren ved at isolere sig

En anden farlig reaktion på forskelsbehandling er at trække sig tilbage fra familien eller søge opmærksomhed fra ikketroende. Det gjorde Cassandra. „Jeg isolerede mig fra min familie og vendte min interesse mod verdslige venner i skolen. Jeg kom endda sammen med forskellige drenge uden at mine forældre vidste det. Jeg blev meget deprimeret og havde dårlig samvittighed, eftersom jeg vidste at jeg ikke gjorde det der var rigtigt. Jeg ville gerne ud af det igen, men kunne ikke se hvordan jeg skulle få fortalt mine forældre om mine problemer.“

Det er farligt at isolere sig fra sin familie og sine trosfæller, især når man er ude af balance og ikke tænker klart. Ordsprogene 18:1 advarer: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ Hvis du finder det svært at henvende dig til dine forældre på nuværende tidspunkt, så opsøg en kristen ven der svarer til beskrivelsen i Ordsprogene 17:17: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en bror som er født med henblik på trængselen.“ Som regel vil det være let at finde en sådan „ven“ blandt menighedens modne medlemmer.

Cassandra fandt en ven i nødens stund. „Da kredstilsynsmanden [den rejsende tilsynsmand] besøgte vores menighed, tilskyndede mine forældre mig til at arbejde sammen med ham i forkyndelsen. Han og hans hustru var meget jordnære, og de viste mig stor interesse. Dem kunne jeg tale helt åbent med. Jeg følte ikke at de ville være fordømmende. De erkendte at man ikke er fejlfri bare fordi man har fået en kristen opdragelse.“ Deres opmuntring og modne råd var lige det Cassandra havde brug for. — Ordsprogene 13:20.

Faren ved misundelse

Ordsprogene 27:4 advarer: „Forbitrelse er grusom, og vrede er som en oversvømmelse, men hvem kan holde stand over for skinsyge?“ Misundelse og jalousi over for en kødelig bror eller søster der bliver favoriseret, har fået nogle unge til at reagere uklogt. En kvinde har indrømmet: „Da jeg var lille, havde jeg tyndt, pjusket brunt hår, og min søster havde en pragtfuld, lys manke, som nåede hende ned til taljen. Min far gjorde altid et stort nummer ud af hendes hår og kaldte hende sin ’Rapunzel’. En aften, da hun var faldet i søvn, tog jeg min mors skræddersaks, listede hen til hendes seng og klippede så meget hår af jeg kunne.“ — Søskende uden jalousi af Adele Faber og Elaine Mazlish.

Det er derfor ikke overraskende at Bibelen omtaler misundelse som en af de onde „kødets gerninger“. (Galaterne 5:19-21; Romerne 1:28-32) Men vi har alle „tendens til misundelse“. (Jakob 4:5) Hvis du finder dig selv i færd med at planlægge intriger der kan føre til at din bror eller søster bliver tugtet, sat i et dårligt lys eller på en eller anden måde ’bliver pillet ned’, er det meget sandsynligt at misundelse „[lurer] ved indgangen“ og prøver at få herredømme over dig.

Hvad bør du gøre hvis du opdager at du nærer sådanne negative følelser? Bed først og fremmest Gud om hans ånd. Galaterne 5:16 siger: „Bliv ved med at vandre ved ånd, så vil I ikke opfylde noget som helst kødeligt ønske.“ (Jævnfør Titus 3:3-5.) Det vil også være en hjælp at tage dine sande følelser for din bror eller søster op til overvejelse. Selv om du føler dig krænket, kan du så helt ærligt sige at du overhovedet ikke nærer kærlighed til ham eller hende? Bibelen fortæller os at „kærligheden [ikke er] skinsyg“. (1 Korinther 13:4) Beslut dig for ikke at dvæle ved negative tanker der fremkalder misundelse. Hvis dine forældre viser din bror eller søster særlig opmærksomhed, så prøv at glæde dig på hans eller hendes vegne. — Jævnfør Romerbrevet 12:15.

Det kan også være gavnligt at du drøfter problemet med dine forældre. Hvis det hjælper dem til at se behovet for at give dig større opmærksomhed, er du allerede kommet et langt stykke ad vejen. Men hvad nu hvis situationen ikke forbedres og dine forældre fortsætter med at forskelsbehandle? Lad være med at blive vred, råbe op eller gøre oprør mod dine forældre. Bestræb dig for at bevare en hjælpsom og lydig indstilling. Søg om nødvendigt råd hos modne medlemmer af den kristne menighed. Hold dig frem for alt nær til Jehova Gud. Husk salmistens ord: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ — Salme 27:10.

[Fodnoter]

[Illustration på side 19]

Du kan måske løse problemet ved at forklare dine forældre at du føler dig tilsidesat