Et ligevægtigt syn på forældremyndighed

DET er ofte først efter skilsmissen at det bliver virkelig svært — da begynder kampen om at påvirke barnet og vinde dets hengivenhed. Den gamle talemåde „der skal to til at skændes“ er ikke altid sand. Der skal kun én dominerende far eller mor til at skabe problemer. En advokat fra Toronto har bemærket: „I familieretten er alt ladet med stærke følelser.“

Frem for at tænke på barnets bedste holder nogle striden i gang ved at indgive begæringer. Nogle har for eksempel hævdet at forældremyndigheden skulle tages fra modparten fordi vedkommende var et af Jehovas vidner og derfor ville berøve barnet et ’normalt liv’.

Den ikketroende gør måske et stort nummer ud af fejring af fødselsdage, jul eller andre højtider. Nogle vil måske hævde at barnets venskaber og sociale tilpasning hæmmes hvis ikke det hilser flaget. Det kan også være at nogle hævder at barnet vil tage psykisk skade hvis det sammen med en af forældrene går ud for at tale med andre om Bibelen. Nogle ikketroende forældre har endda hævdet at barnets liv ville være i fare fordi den af forældrene som er et Jehovas vidne, ikke vil lade barnet modtage en blodtransfusion.

Hvordan kan kristne imødegå sådanne følelsesladede argumenter? At man følelsesladet sætter hårdt imod hårdt, vil ikke give et godt resultat. Hvis sagen kommer for en dommer, vil begge forældre blive hørt. Det er meget vigtigt at holde sig det bibelske råd for øje: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ (Salme 55:22) Ved at grunde over disse ord og ved at følge bibelske principper kan forældre, med Jehovas hjælp, klare de situationer der måtte opstå i en sag om forældremyndighed. — Ordsprogene 15:28.

Rimelighed

Det vigtigste er hvad der er bedst for barnet. Er man for krævende, kan man miste forældremyndigheden og måske endda få begrænset sin samværsret. En klog far eller mor vil være fredelig og huske på det bibelske råd: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Giv plads for vreden . . . Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:17-21) Hvad enten man befinder sig i en retssal eller taler med en der skal bedømme om man er egnet til at få forældremyndigheden, må man ’lade sin rimelighed blive kendt for alle mennesker’. — Filipperne 4:5.

Til tider vil en fjendtligt indstillet ægtefælle forsøge at føre andre bag lyset ved at opstille vildledende og spekulative problemer. Det vil være klogt at bekæmpe den menneskelige tendens til at reagere kraftigt på sådanne verbale angreb. Sundhed, religion og uddannelse er de favoritemner som ægtefæller ynder at bruge for at skabe mistillid ved et retsmøde om forældremyndighed. — Ordsprogene 14:22.

Rimelighed indebærer at man kan overveje kendsgerningerne og forhandle sig frem til en fair aftale. Ingen af forældrene bør glemme at barnet har to forældre, også efter skilsmissen. Forældrene er blevet skilt fra hinanden, ikke fra barnet. Medmindre der er tale om ekstreme omstændigheder, bør både en far og en mor derfor have frihed til at fungere som sådan når de har barnet. Hver af dem bør have frihed til at give udtryk for synspunkter og holdninger og lade barnet tage del i deres lovlige gøremål, også de religiøse.

Såfremt forældrene er enige, kan der som før nævnt træffes beslutning om fælles forældremyndighed. Hvis ikke de er enige, skal domstolen tilkende forældremyndigheden til den ene af forældrene. Den anden part får da samværsret. Hvad er forskellen på fælles forældremyndighed og det at få tilkendt forældremyndigheden alene? Hvordan klarer man det hvis man ikke får tilkendt forældremyndigheden? Hvad hvis modparten er udstødt?

Fælles forældremyndighed

Nogle dommere mener at det er vigtigt at barnet bevarer kontakten med begge forældre. Denne holdning er baseret på undersøgelser som viser at børn i visse tilfælde lider mindre under stress og følelsesmæssig smerte hvis forældrene deler forældremyndigheden. Frem for at føle sig forladt af en af forældrene vil barnet føle sig elsket af dem begge og være en del af begge hjem. „Fælles forældremyndighed bevirker at begge forældre er involverede,“ siger en advokat.

Dr. Judith Wallerstein, der leder et center i Corte Madera i Californien som tager sig af familier der har oplevet store omvæltninger, siger imidlertid advarende at fælles forældremyndighed kræver samarbejdsvillige forældre og et barn som er fleksibelt og kommer godt ud af det med andre. Disse egenskaber er vigtige eftersom fælles forældremyndighed betyder at begge forældre fortsat har ret og pligt til i fællesskab at træffe afgørelser vedrørende barnets sundhed, uddannelse, religionsundervisning og sociale liv. Dette kan kun fungere hvis begge forældre fortsat er rimelige og tænker på barnets interesser frem for deres egne.

Når forældremyndigheden kun tilfalder den ene part

Hvis forældrene ikke er enige om fælles forældremyndighed, tilkender retten den ene af parterne forældremyndigheden. Det vil være den der lader til at være bedst i stand til at dække barnets behov. Den der får forældremyndigheden, har herefter ret og pligt til at træffe de afgørelser der før skulle træffes af begge forældre. Domstolen træffer ofte afgørelsen efter at have lyttet til særlige rådgiveres vurdering — som regel psykologer, psykiatere eller socialrådgivere.

Fortalere for udelt forældremyndighed mener at denne ordning giver barnet et mere stabilt liv. Når forældre ikke forstår at tale ordentligt sammen, vil mange dommere vælge denne løsning. Den af forældrene der ikke får tilkendt forældremyndighed, bliver selvfølgelig ikke afskåret fra barnet, men får som hovedregel altid samværsret, og begge forældre kan fortsat give barnet vejledning og kærlighed samt vise det hengivenhed.

Samværsret

Det vil ikke være rigtigt at forbinde forældremyndighedens placering med at „vinde“ eller „tabe“. Forældre har „vundet“ når de ser deres børn vokse op og blive modne, dygtige og respektable voksne. Om det vil lykkes at opdrage et barn godt, er ikke direkte forbundet med den juridiske forældremyndighed. Ved at følge domstolens beslutning i sager om forældremyndighed, selv når den synes uretfærdig, kan kristne vise at de ’underordner sig de højere myndigheder’. (Romerne 13:1) Det er også vigtigt at huske at tiden ikke er til at kappes om barnets hengivenhed eller loyalitet ved at nedgøre modparten og forsøge at ødelægge barnets forhold til vedkommende.

Der er beretninger i Bibelen om gudfrygtige forældre som af forskellige årsager var adskilt fra deres børn. For eksempel måtte Moses’ forældre, Amram og Jokebed, til bedste for deres barn placere ham i en lille flydende ark „mellem sivene ved Nilens bred“. Da Faraos datter tog barnet til sig, satte de fortsat deres lid til Jehova. De kloge og trofaste forældre blev belønnet med et omfattende samvær med drengen som de udnyttede til at oplære ham i Jehovas veje. Moses voksede op og blev en fremtrædende tjener for den sande Gud. — 2 Mosebog 2:1-10; 6:20.

Men hvad nu hvis en af forældrene er udstødt? Bør den af forældrene som er kristen, tillade samvær med vedkommende? At menigheden har udstødt en, ændrer kun det åndelige forhold mellem vedkommende og den kristne menighed. Ja, de åndelige bånd brydes. Forholdet mellem forældre og børn eksisterer imidlertid stadig. Hvis det er den kristne af forældrene som har forældremyndigheden, bør vedkommende respektere den udstødtes samværsret. Men hvis den udstødte bringer barnets psykiske eller følelsesmæssige velfærd i overhængende og betydelig fare, kan myndighederne (ikke den der har forældremyndigheden) arrangere at en tredjepart er med når vedkommende har samværsret.

Du er aldrig alene

Skilsmisse og efterfølgende sager om forældremyndighed er følelsesmæssigt udmarvende. Et forhold der begyndte så lovende, er blevet ødelagt sammen med parrets drømme, planer og forventninger. Utroskab eller ekstrem mishandling kan for eksempel tvinge en loyal hustru til at søge juridisk beskyttelse for sig selv og sit barn. Alligevel kan hun blive overvældet af en følelse af skyld og utilstrækkelighed når hun tænker over hvad der gik galt, eller hvordan tingene kunne have været gjort anderledes. Mange ægtepar er bekymrede over deres børns reaktion på at familien splittes. Retssagen om forældremyndigheden kan sende én igennem hele følelsesregisteret og ikke blot prøve ens uangribelighed som omsorgsfuld far eller mor, men også ens tro på og tillid til Jehova. — Jævnfør Salme 34:15, 18, 19, 22.

En uskyldig ægtefælle der vælger skilsmisse på grund af mishandling eller børnemisbrug eller for at beskytte sig mod risikoen for kønssygdomme fra en utro ægtefælle, har ikke grund til at føle sig skyldig eller forkastet af Jehova. (Salme 37:28) Det er den ægtefælle som mishandler eller er utro, der har brudt den hellige ægteskabspagt og har „handlet troløst“ imod sin ægtefælle. — Malakias 2:14.

„Bevar en god samvittighed“ over for Jehova og mennesker ved at følge de bibelske principper, ved at behandle en fjendtligsindet ægtefælle reelt og ved at være fleksibel i spørgsmålet om forældremyndighed. „Det er nemlig bedre at lide fordi man gør det gode, hvis det er det Guds vilje vil, end fordi man gør det onde.“ — 1 Peter 3:16, 17.

Børnene har brug for at blive forsikret om at det ikke er deres skyld at familien nu er splittet. Nogle gange går tingene bare ikke som man har planlagt. Men når man følger Bibelens principper, kan det ofte mildne virkningen af en skilsmisse, idet man opmuntrer til en åben og forstående kommunikation mellem forældre og børn. Dette kan man for eksempel gøre ved at lade børnene tage aktivt del i at planlægge familielivet efter skilsmissen. Ved at være tålmodig, venlig og interesseret i børnenes følelser og lytte til det de siger, kan man yde dem en stor hjælp med hensyn til at tilpasse sig de nye forhold.

Andre kan hjælpe

Det er ikke kun forældre der kan hjælpe børn som oplever at deres familie går i opløsning. Familien, lærere og venner kan i høj grad være med til at støtte og opmuntre skilsmissebørn. Især bedsteforældre kan bidrage til at børnene bliver ligevægtige og følelsesmæssigt afbalancerede.

Kristne bedsteforældre kan give børnene åndelig vejledning og inddrage dem i sunde aktiviteter, men de må respektere forældrenes afgørelser hvad angår religiøs oplæring, for det er forældrene, ikke bedsteforældrene, der har det moralske ansvar for og den juridiske myndighed til at træffe sådanne afgørelser. — Efeserne 6:2-4.

Med en sådan støtte vil skilsmissebørn kunne klare at deres forældres ægteskab går i opløsning. Og de kan se frem til velsignelserne i Guds nye verden, hvor alle familier vil være fri for „trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. — Romerne 8:21; 2 Peter 3:13.

[Ramme på side 11]

Misforståelser rettes

„De vises tunge gør vel med kundskab“, og en kristen far eller mor har gode muligheder for at rette misforståelser eller halve sandheder. (Ordsprogene 15:2) For eksempel i forbindelse med børnenes sundhed gælder følgende: „Jehovas vidner tager gerne imod medicinsk og kirurgisk lægebehandling,“ men et Jehovas vidne som har forældreretten, har krav på at blive informeret og skal give sit samtykke til enhver behandling.a — The Journal of the American Medical Association.

Jehovas vidner tager deres tro, som er baseret på Guds ord, Bibelen, dybt alvorligt. Det gør dem til bedre fædre, mødre, børn, venner, naboer og borgere. Kristne forældre tugter i kærlighed, opbygger respekt for myndighed og giver deres børn et sæt sunde værdinormer for tilværelsen.b — Ordsprogene 13:18.

Almen uddannelse er en vigtig del af et barns opvækst, og Jehovas vidner ønsker at deres børn får den bedst mulige.c — Ordsprogene 13:20.

[Fodnoter]

[Illustration på side 10]

Den af forældrene der har forældremyndigheden, må lytte tålmodigt når barnet fortæller om sit besøg hos den der har samværsret