Hvad er bedst for børnene?

MANGE der føler sig ulykkeligt gift, overvejer alvorligt at lade sig skille. Engang var det nærmest noget utænkeligt, idet skilsmisse blev misbilliget eller direkte forkastet af moralske og religiøse grunde. Og forældre i ulykkelige ægteskaber holdt som regel sammen af hensyn til børnene. Men med vore dages drastiske ændringer i samfundsnormerne er skilsmisse blevet almindeligt accepteret.

Samtidig med at det er blevet mere accepteret at lade sig skille, udtrykker flere og flere forældre, dommere, sociologer og andre bekymring over de negative følger for de berørte børn. Der lyder stadig flere advarende røster. Mere og mere tyder på at skilsmisse går hårdt ud over børnene. Forældre bliver opfordret til at gennemtænke hvordan en skilsmisse vil påvirke dem selv og deres børn. Sociologen Sara McLanahan fra Princeton-universitetet udtaler at „mellem to tredjedele og tre fjerdedele af skilsmisseparrene sandsynligvis i højere grad burde se tiden an og grundigere overveje om det er det rigtige de gør“.a

Nylige undersøgelser viser at skilsmissebørn er overrepræsenteret blandt dem der forlader skolen i utide, bliver gravide som teenagere, rammes af depression, selv bliver skilt og bliver bistandsklienter. I Vesten får hvert sjette barn skilsmisse ind på livet. Historikeren Mary Ann Mason skriver i sin bog om forældremyndighed i USA: „For et barn der er født i 1990, er der cirka 50 procents risiko for at en domstol på et tidspunkt afgør hvor og hos hvem det skal bo.“

Desværre indstiller forældrene ikke altid fjendtlighederne når skilsmissen træder i kraft, men går videre og slæber hinanden i retten for at få tilkendt forældremyndighed eller samværsret. I Danmark skal der senest tages stilling til spørgsmålet om forældremyndighed ved separation eller skilsmisse. Hvis der indtræffer væsentligt forandrede forhold, kan domstolene overføre forældremyndigheden til den anden af forældrene. Sådanne sager belaster børnene yderligere. Følelsesladede sammenstød i retslokalets spændte atmosfære sætter børnenes loyalitet mod forældrene på prøve og efterlader dem ofte skræmte og med en følelse af at være brikker i et spil.

En familierådgiver har sagt: „Skilsmisse redder ikke børnene. Den redder undertiden de voksne.“ Ved en skilsmisse bliver forældrene måske deres eget problem kvit, men samtidig udsætter de deres børn for et hårdt slag som de måske bruger resten af livet på at forvinde.

Forældremyndighedens fordeling

Den uvilje og følelsesmæssige belastning et opløst ægteskab fører med sig, gør det overordentligt svært roligt og fornuftigt at tale sig til rette om hvem barnet skal være hos. I nogle lande tilbyder man alternativer, såsom mægling mellem parterne uden om domstolene, for at mindske konfrontationen mellem forældrene og få dem til at indgå et forlig uden at gå rettens vej.

I de lande hvor der anvendes mægling, udarbejder forældrene en aftale frem for at indbringe sagen for en domstol. Når forældrene er nået til enighed og har skrevet afgørelsen ned, kan en dommer officielt stadfæste forældrenes ønsker.

I Danmark er retsstillingen således at hvis forældrene kan blive enige om enten fælles forældremyndighed eller om hvem der skal have forældremyndigheden alene, godkender enten statsamtet eller domstolene denne aftale, medmindre det strider mod hvad der er bedst for barnet. Kan forældrene ikke blive enige om hvem der skal have forældremyndigheden, afgør domstolene dette under særligt hensyn til hvad der er bedst for barnet. Når retten skal vurdere hvad der er bedst for barnet, vil den overveje en lang række faktorer, for eksempel om begge forældre må anses for egnede til at have forældremyndigheden, om barnet har en særlig tilknytning til den ene af forældrene eller til en af dets søskende, hvilke ydre sociale forhold der vil udgøre rammen om hver af forældrenes dagligdag, og eventuelt hvor stor aldersforskel der er mellem barnet og en af forældrene. Man vil tilstræbe at der opretholdes størst mulig stabilitet i barnets tilværelse.

Den af forældrene der får tilkendt forældremyndigheden, har herefter ret til at træffe de afgørelser som forældrene før har skullet træffe i forening. Er forældrene derimod enige om at den fælles forældremyndighed skal fortsætte efter separationen eller skilsmissen, må begge forældre fortsat være enige om vigtige afgørelser, såsom barnets lægebehandling og uddannelse.

Spørgsmål man må tage stilling til

Hvis spørgsmålet om forældremyndighed bringes for retten, må forældre som er Jehovas vidner, desuden tænke på hvad der tjener barnets åndelige interesser bedst. Hvad nu hvis eks-ægtefællen er ikketroende og er imod enhver form for bibelundervisning af barnet? Eller hvad hvis den ikketroende er udstødt af den kristne menighed?

Sådanne situationer kan gøre det endnu vanskeligere for kristne forældre at træffe afgørelser. De vil gerne handle klogt og fornuftigt, og samtidig ønsker de at bevare en god samvittighed over for Jehova idet de under bøn overvejer hvad der tjener barnets interesser bedst.

I de følgende artikler vil vi se på spørgsmål som: Hvordan ser domstolene på religion i forbindelse med at tilkende forældremyndighed? Hvordan klarer man den følelsesmæssige belastning det er at være involveret i en sag om forældremyndighed? Hvordan skal man se på det at miste forældremyndigheden over sit barn? Hvordan skal man se på fælles forældremyndighed hvis ens tidligere ægtefælle er udstødt af den kristne menighed?

[Fodnote]