Vi betragter verden

Koleraen vender tilbage

Efter et fravær på over 100 år er koleraen pludselig vendt tilbage til Sydamerika. „Siden 1991 har man dér rapporteret 1,4 millioner koleratilfælde, hvoraf 10.000 har medført døden,“ oplyser Londonavisen The Times. Det vakte yderligere bekymring hos sundhedsmyndighederne da en ny type kolerabakterie i 1992 dukkede op i Indien, Bangladesh og tilstødende lande. Indtil videre er 200.000 blevet angrebet. Kolera er en sygdom med akut diarré, og dødeligheden ligger på 70 procent medmindre man hurtigt får tilstrækkelig lægebehandling. Men det er bedre at forebygge end at helbrede. Man kan tage nogle grundlæggende forholdsregler ved at koge drikkevand og mælk, holde fluer borte og skylle rå fødevarer i vand som er tilsat klor.

Man taler om verdensfred

Ifølge årbogen 1997 fra Det Internationale Fredsforskningsinstitut i Stockholm synes regionale krige, der engang spillede en betydelig rolle i den kolde krig, at være ophørt. I 1989, det sidste år af den kolde krig, var der 36 „større væbnede konflikter“ i gang. I 1996 var antallet faldet til 27 konflikter, og de var alle på nær én, nemlig konflikten mellem Indien og Pakistan, interne borgerkrige. Desuden kan man ud fra antallet af dødsofre skønne at de fleste af disse konflikter er aftaget i styrke eller er fortsat med mindre intensitet. „Ingen anden generation har været så tæt på at opnå verdensfred,“ konkluderer den sydafrikanske avis The Star. Bladet Time siger: „Amerikansk dominans . . . har givet verden en Pax Americana, en tid med international fred og ro som man ikke før har set i dette århundrede og sjældent set i historien.“

Indtager stadig en førsteplads

„Der bliver stadig trykt flere eksemplarer af Bibelen end af nogen anden bog,“ oplyser nyhedsbrevet ENI Bulletin. De lande hvor det største antal bibler er blevet fordelt, er Kina, USA og Brasilien. Ifølge en rapport fra De Forenede Bibelselskaber blev der i 1996 distribueret 19,4 millioner eksemplarer af hele Bibelen. Dette var en ny rekord og en forøgelse på 9,1 procent i forhold til 1995. Koordinatoren for udgiverudvalget i De Forenede Bibelselskaber, John Ball, siger at der på trods af denne „storslåede vækst i bibeldistributionen i bestemte dele af verden, endnu er meget der skal gøres for at alle kan få lettere adgang til Bibelen“.

„Dødens budbringere“

De rige vestlige lande „øger den tunge byrde“ af sygdom i udviklingslandene, siger Verdenssundhedsorganisationens rapport for 1997. Londonavisen The Daily Telegraph oplyser at der i udviklingslandene er sket en stærk stigning i hjertesygdomme, slagtilfælde, sukkersyge og visse former for kræft efterhånden som folk antager den vestlige livsstil i form af rygning, fed og kalorierig kost og begrænset fysisk aktivitet. Folk lever globalt set længere nu, men ’uden livskvalitet har det ingen værdi,’ siger dr. Paul Kleihues, chef for WHO. Han tilføjer: „De der siger at vi er dødens budbringere, har ret.“ WHO fører en intensiveret verdensomspændende kampagne for at slå til lyd for en sund livsstil. Uden den vil der ifølge organisationen komme „en global lidelseskrise“.

Buddhistisk overhoved råder til at man søger efter sandheden

„Det er ikke godt at være stivnakket“ når det drejer sig om religion, siger Eshin Watanabe, som er ypperstepræst og overhoved for en af Japans ældste buddhistiske sekter. Da han blev spurgt om han dermed mente at det var godt at være loyal mod en tro, men dårligt at holde stivnakket fast ved den, gav han følgende svar, som blev citeret i Mainichi Daily News: „Man bør grunde over hvorvidt ens tro er rigtig eller forkert. Det er vigtigt at undersøge hvordan dens forhold er til andre religioner. Man bør også overveje om ens tro repræsenterer sandheden eller ej. Disse ting må vi undersøge igen.“ Watanabe er overhoved for den buddhistiske Tendai-sekt, som blev indført i Japan fra Kina for 1200 år siden.

Et naturligt antiseptisk middel

Nogle slikker instinktivt deres sår når de har skåret sig. Det samme gør dyr. Forskere ved St. Bartholomew’s Hospital i London har opdaget at spyt er et naturligt antiseptisk middel. Avisen The Independent oplyser at farmakologer bad 14 frivillige om at slikke begge sider af deres hænder, hvorefter de fandt ud af at hudens koncentration af nitrogenoxid var stærkt forøget. Nitrogenoxid, som er et kraftigt virkende bakteriedræbende kemisk stof, dannes når nitrit, som findes i spyttet, kommer i berøring med hudens sure overflade. Reaktionen hjælpes på vej af et andet kemisk stof, ascorbat, som også findes i spyt.

Er marihuana et ’hårdt’ stof?

Marihuanarygere har længe hævdet at stoffet er forholdsvis harmløst. Men „nye vidnesbyrd tyder på [at marihuanaens] virkning på hjernen ligner virkningen af ’hårde’ stoffer som for eksempel heroin,“ oplyser tidsskriftet Science. Disse undersøgelser er blevet ledet af forskere fra USA, Spanien og Italien. De har blandt andet fundet ud af at „den virksomme substans i marihuana — et cannabinoid ved navn THC — resulterer i den samme biokemiske reaktion som synes at forstærke afhængigheden af andre rusmidler lige fra nikotin til heroin, nemlig en frigørelse af dopamin i nogle af synapserne i hjernen som ’belønner’ brugeren med en lystfølelse,“ der får ham til at fortsætte misbruget. Når et langtidsforbrug af marihuana ophører, stiger mængden af et andet kemisk stof i hjernen, et peptid kaldet corticotropin-releasing factor (CRF). Dette peptid er ansvarligt for det følelsesmæssige stress og den uro der opstår når man ophører med at misbruge opiater, alkohol og kokain. Det har fået en forsker til at sige: „Jeg ville være tilfreds hvis folk på baggrund af alle disse vidnesbyrd ikke længere betragtede THC som et ’blødt’ stof.“ Hvert år søger omkring 100.000 mennesker i USA behandling for deres afhængighed af marihuana.

Is i det gamle Ægypten

„Fortidens ægyptere kendte ikke til kunstige køleteknikker, men kunne alligevel fremstille is ved at gøre brug af et naturfænomen som forekommer under tørre og milde himmelstrøg,“ oplyser The Countyline, en avis i Bryan, Ohio, USA. Hvordan bar de sig ad? „Ved solnedgang hældte ægyptiske kvinder vand i flade lerbakker, som de anbragte på et dække af strå. En kombination af hurtig fordampning fra vandoverfladen og fra bakkens fugtige sider samt nattens temperaturfald fik vandet til at fryse — selv om omgivelsernes temperatur aldrig faldt til frysepunktet.“

Udsat for solens stråler

„Hudkræft har antaget epidemiske proportioner i Nordamerika,“ siger avisen The Vancouver Sun, og hver syvende canadier vil kunne risikere at udvikle hudkræft. „Solens stråler menes at være skyld i 90 procent af tilfældene af modermærkekræft,“ tilføjer avisen. Det skader huden at blive brun, siger rapporten, og det fører til en alt for tidlig ældning af huden, foruden at det svækker immunforsvaret. En landsdækkende undersøgelse af mere end 4000 canadiere har afsløret at 80 procent vidste at det var forbundet med en vis risiko at udsætte huden for solens stråler, men alligevel gjorde halvdelen sjældent, om nogen sinde, noget for at beskytte sig. En af de ledende forskere i undersøgelsen, lektor dr. Chris Lovato fra British Columbias universitet (Canada), siger advarende: „Vi må gøre det til en vane at beskytte os mod solen“ og oplyse om „fornuftige og sikre måder hvorpå man kan opholde sig i solen“.

En dyr vane

Det koster penge at ryge. Hvor mange penge drejer det sig om? Ifølge nyhedsbrevet University of California Berkeley Wellness Letter kan det med tiden løbe op i 230.000 eller 400.000 dollars [cirka 1.500.000 eller 2.700.000 kroner] — afhængigt af om man ryger én eller to pakker cigaretter om dagen. „Lad os antage at du som ung begynder at ryge i dag og fortsætter i 50 år, forudsat at det ikke har slået dig ihjel inden,“ siger nyhedsbrevet, „da ville en pakke om dagen til 2,50 dollars [cirka 16 kroner], uden at medregne prisstigninger, koste dig over 900 dollars [omkring 6000 kroner] om året, eller 45.000 dollars [cirka 300.000 kroner] i løbet af 50 år. Sætter man disse penge i banken til en årlig rente på 5 procent, ville dette beløb over en årrække på 50 år nemt kunne blive fire gange så stort.“ Hvis man dertil lægger de ekstra udgifter til en højere livsforsikringspræmie og til rengøring af hjem, tøj og tænder, får man en samlet sum der svarer til førstnævnte beløb. Nyhedsbrevet tilføjer: „Og så er udgifter til behandling af rygerelaterede sygdomme — hvis ens sygeforsikring ikke dækker alle udgifter — endda ikke medregnet.“