Fra vore læsere

Religion og krig Jeg var meget glad for de oplysende artikler om religionens rolle i krig. (22. april 1997) Den første artikel, der bar overskriften „Når folk slår ihjel i Guds navn“, fangede virkelig min interesse. Den var kort og præcis, især da den ræsonnerede over hvorfor Jehova Gud billigede at kana’anæerne blev dræbt af fortidens israelitter.

S. J., USA

Ginger Klauss’ beretning Det var meget opmuntrende at læse Ginger Klauss’ beretning „Nu er jeg lykkelig for at være i live!“ (22. april 1997) Ligesom hun, mistede jeg min selvtillid og følte mig uduelig og uønsket. Da jeg ikke kunne bearbejde disse følelser, sagde jeg hver dag grædende til Gud at jeg ønskede at dø. Jeg betragtede døden som en befrielse. Men en dag bad jeg: „Hvis det er din vilje, så giv mig lyst til at leve videre.“ Kort efter modtog jeg denne udgave af Vågn op! Da jeg så denne artikel, slog det mig at Gud havde besvaret min bøn. Ginger lærte mig at det at have humor og ikke at tage sig selv højtideligt er en hjælp i forbindelse med at bevare en positiv indstilling. Dette ene blad har givet mig livsmodet tilbage.

M. K., Japan

Jeg er lige blevet færdig med at læse artiklen for sjette gang, og det bliver ikke den sidste. Jeg er 21 år og heltidsforkynder. Jeg beundrer Ginger Klauss fordi hun på trods af at være bundet til en kørestol er en nidkær forkynder. Hendes beretning har motiveret mig til at gøre alt hvad jeg kan for at tjene Jehova.

S. Z., Italien

Tusind tak for den gribende beretning. På grund af muskelsvind er jeg sengeliggende en stor del af dagen, og jeg har haft meget svært ved at deltage i forkyndelsen i en kørestol. Gingers erfaring var til stor opmuntring for mig og hjælper mig til at komme gennem de perioder hvor jeg er lidt deprimeret på grund af min sygdom.

M. R., Italien

Hvorfor så syg? Tak for artiklen „Unge spørger: Hvorfor skal jeg være så syg?“ (22. april 1997) Jeg er 21 år og lider af seglcelleanæmi. Jeg kan godt sætte mig ind i de følelser de unge beskriver i denne artikel. Jeg har ofte tænkt på om nogen ville komme til at elske mig og ønske at gifte sig med mig når jeg nu er syg. Artiklen var en stor hjælp for mig fordi jeg nu ved at jeg ikke er den eneste som nærer disse følelser.

D. R., USA

Uadskillelige venner Tak for Anne-Marie Evaldssons beretning. (22. april 1997) Jeg er fyldt med beundring for denne søster, der trods sit handicap holder sig i gang med åndelige anliggender. Beretningen gav mig noget at tænke over. Mange af os værdsætter ikke hvad vi har fået til brug i tjenesten for Jehova. Jeg vil gerne rose denne søster og hendes trofaste ven. Hvilket godt eksempel!

R. A., Ecuador

Det er meget opmuntrende at læse om en blind der kan gå på arbejde, deltage i forkyndelsen fra hus til hus, lede bibelstudier og overvære de kristne møder hver uge. Det fik mig til at føle at det er alle anstrengelserne værd at gøre sit yderste i tjenesten og sætte den på førstepladsen. Et åndeligt livssyn er af størst betydning. Jeg vil huske Anne-Marie Evaldsson med dyb kærlighed og værdsættelse.

J. O., Nigeria