Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g98 22/2 s. 22-23
  • Det forbløffende neemtræ

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Det forbløffende neemtræ
  • Vågn op! – 1998
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Træets anvendelsesmuligheder
  • Insekter hader det
  • „Landsbyens apotek“
  • Vi betragter verden
    Vågn op! – 1992
  • En pind der renser tænderne
    Vågn op! – 2003
  • Vi betragter verden
    Vågn op! – 2005
  • Når en hindu bliver kristen
    Vågn op! – 1974
Se mere
Vågn op! – 1998
g98 22/2 s. 22-23

Det forbløffende neemtræ

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I NIGERIA

I INDIEN kaldes neemtræet for „landsbyens apotek“. Gennem flere hundrede år har indere anvendt produkter fra dette træ som midler mod smerte, feber og infektioner. Mange hinduer spiser ved årsskiftet nogle få neemblade fordi de mener at de renser blodet. Folk bruger desuden neemgrene til at børste tænder med, saft fra neemblade som middel mod hudsygdomme og neemte som en styrkende drik.

I de senere år har forskere vist større og større interesse for neemtræet. En videnskabelig rapport med titlen Neem — A Tree for Solving Global Problems (Neemtræet — Løsningen på globale problemer) giver imidlertid følgende påmindelse: „Selv om neemtræet synes at byde på utallige muligheder, er intet endnu fastslået. De forskere der er mest begejstrede for planten og dens egenskaber, indrømmer at grundlaget for deres forventninger på nuværende tidspunkt er spinkelt.“ Rapporten siger dog videre: „Tyve års forskning har givet lovende resultater på så mange forskningsområder at denne ukendte træsort kan blive til stor gavn for både fattige og rige lande. Selv nogle af de mest forbeholdne forskere siger at ’neemtræet fortjener at blive kaldt en vidunderplante’.“

Træets anvendelsesmuligheder

Neemtræet, der vokser i tropiske egne, tilhører mahognifamilien. Det kan blive op til 30 meter højt og 2,5 meter i omkreds. Da det sjældent taber bladene, kan det give skygge året rundt. Det vokser hurtigt, kræver næsten ingen pasning og klarer sig fint i dårlig jord.

I begyndelsen af dette århundrede blev træet indført i Vestafrika på grund af sin evne til at give skygge og for at hindre Saharaørkenen i at brede sig længere sydpå. Skovteknikere har også indført træet i Saudi-Arabien og Mellem- og Sydamerika samt på Fiji, Mauritius og nogle af De Caraibiske Øer. I USA dyrkes det på forsøgsområder i det sydlige Arizona, Californien og Florida.

Ud over sin evne til at give skygge hele året i varme egne kan neemtræet også anvendes som brændsel. Det er desuden modstandsdygtigt over for termitter og er derfor velegnet som bygnings- og møbelmateriale. Så alene neemtræets anvendelighed som træ betragtet viser at det er meget værdifuldt. Men det er ikke det hele.

Insekter hader det

Inderne har længe vidst at bladene fra neemtræet kan holde plagsomme insekter væk, og derfor lægger de træets blade i senge, bøger, beholdere og skabe. I 1959 blev en tysk entomolog og hans elever inddraget i neemforskning efter at have været vidne til en omfattende græshoppeplage i Sudan hvorunder milliarder af græshopper fortærede bladene på alle andre træer end neemtræet.

Siden hen har forskere opdaget at neemtræets komplekse kemiske forråd er effektivt mod mere end 200 insektarter foruden forskellige mider, rundorme, svampearter, bakterier og endda flere virus. Som forsøg lagde nogle forskere sojablade ned i en beholder med japanske biller (Popillia japonica). Halvdelen af hvert blad var blevet sprøjtet med udtræk fra neemtræet. Billerne åd den del af bladene der ikke var blevet sprøjtet, men rørte ikke den anden halvdel. De foretrak at dø af sult frem for at spise den mindste smule af de sprøjtede bladrester.

Forsøg som disse tyder på at man kan udvikle et billigt, ufarligt og letfremstilleligt alternativ til visse syntetiske pesticider. I Nicaragua laver jordbrugere for eksempel en blanding af vand og stødte neemfrø — 80 gram frø til en liter vand — lader de stødte frø trække i vandet i 12 timer, sier frøene fra og sprøjter deres afgrøder med vandet.

De fleste insekter bliver ikke dræbt på stedet af produkterne fra neemtræet. Sprøjtemidlerne ændrer derimod insekternes livsprocesser så de med tiden ikke kan spise, formere sig eller gennemgå forvandling. Disse midler virker på insekter, men de er tilsyneladende uskadelige for fugle, varmblodede dyr og mennesker.

„Landsbyens apotek“

Træet kommer også mennesker til gavn på andre måder. Dets frø og blade indeholder kemiske stoffer der virker antiseptiske og virus- og svampebekæmpende. Noget tyder på at produkter fra neemtræet kan bruges som middel mod betændelse, for højt blodtryk og mavesår. Medicin fremstillet af udtræk fra neemtræet siges at kunne helbrede sukkersyge og malaria. Andre mulige gavnlige virkninger indbefatter følgende:

Insektmidler. Et stof fra neemtræet som kaldes salannin, er et virkningsfuldt middel mod visse bidende insekter. Et middel mod myg og fluer som er lavet af neemolie, er allerede i handelen.

Tandhygiejne. Millioner af indere knækker hver morgen en neemgren af, blødgør den ene ende af grenen ved at tygge på den og bruger den derefter til at børste tænder og tandkød med. Undersøgelser har vist at det er sundt fordi barken indeholder kemiske stoffer som er meget antiseptiske.

Svangerskabsforebyggende egenskaber. Neemolie er stærkt sæddræbende, og det har vist sig virkningsfuldt som præventivt middel hos forsøgsdyr. Forsøg med aber tyder på at stoffer fra neemtræet måske også vil gøre det muligt at fremstille en p-pille til mænd.

Neemtræet er tydeligvis ikke et helt almindeligt træ. Selv om man endnu ikke ved alt om træet, har det nogle meget lovende egenskaber der kan bidrage til bedre insektbekæmpelse, større sundhed, gendannelse af skove og måske kontrol af befolkningstilvæksten. Det er ikke så mærkeligt at nogle har kaldt det forbløffende neemtræ for „Guds gave til menneskeheden“!

[Illustrationer på side 23]

Neemtræet og dets blade

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del