Vi betragter verden
Immigranter tager chancen
Hvert år sætter tusinder af illegale immigranter livet på spil for at få arbejde og en bedre levestandard i Sydafrika. Hundreder menes at være blevet ædt af krokodiller under forsøg på at svømme over Limpopofloden. Andre er blevet trampet ihjel af elefanter eller dræbt af løver på deres vej gennem Kruger National Park. Parkopsynsmænd har for nylig skudt fem løver der var blevet menneskeædere. „Ved obduktionen af de fem løver fandt man menneskerester i deres fordøjelsessystem,“ siger avisen The Star, der udkommer i Johannesburg. Det nøjagtige antal illegale immigranter der er blevet dræbt af vilde dyr, kendes ikke. „Patruljefolk har fundet menneskefodspor som pludselig ender blindt,“ skriver avisen. „En fuldvoksen han[løve] kan sætte 70 kilo kød til livs i ét måltid. Chancerne for at finde menneskerester er meget små, især hvis hyæner og sjakaler har spist levningerne af løvens bytte.“
Nødlidende børn
Terre des Hommes er en organisation der tager sig af nødlidende børn. Ifølge Petra Boxler, der er formand for den tyske afdeling af organisationen, „er cirka to millioner børn inden for de sidste ti år omkommet i krige, træfninger og gadekampe“. Avisen Süddeutsche Zeitung rapporterer at yderligere seks millioner børn er blevet lemlæstet, og ti millioner har alvorlige følelsesmæssige ar. Petra Boxler siger med beklagelse at krigsførelse i de senere år har fået et uhyggeligt præg, især for børn. I nogle lande bliver de under tvang trænet til at slå ihjel, og i andre lande „bliver de brugt som levende minesøgere“.
„Nye“ dyr
„For blot nogle få årtier siden var det en almindelig antagelse at de fleste af verdens pattedyr, det vil sige pelsklædte, varmblodede og diegivende dyr, allerede var blevet opdaget. Men sådan er det ikke mere,“ skriver U.S.News & World Report. „Mellem 1983- og 1993-udgaverne af bogen Mammal Species of the World er 459 nye arter blevet føjet til. I de sidste fire år har forskere opdaget i snesevis af andre pattedyr blandt gnavere, flagermus, hjorte, antiloper, vildokser og endda aber.“ Man anslår at de 4600 pattedyrarter man kender til i dag, vil blive forøget til næsten 8000. Nogle af disse „’nye pattedyrarter’ opdages på museer når forskere ser nærmere på eksemplarer der er blevet indsamlet for mange år siden“. Artiklen skriver endvidere at „mange nye arter er værter for et utal af parasitter og andre smådyr der er ukendte for videnskaben“, og at „hvert tredje af de nyopdagede pattedyr er et dyr forskerne aldrig har set før“. De fleste af disse dyr er blevet fundet i tropeskove og andre isolerede områder rundt om i verden. Pattedyrforskeren George Schaller siger: „Det undrer mig at folk falder i svime over at der måske findes en bakterie på Mars, når det myldrer med uopdagede dyrearter på vores egen planet.“
Religion på skillevejen
„Mens vi nærmer os slutningen af dette århundrede og dette årtusind, har man på fornemmelsen at verden ikke alene står på en symbolsk tærskel, men også over for en epokegørende forandring,“ siger Konrad Raiser, der er generalsekretær for Kirkernes Verdensråd. „Problemet er at vi ikke ved hvordan denne forandring vil komme til at berøre os. Vi er derfor i nogen grad forhindret i aktivt at styre forandringsprocessen og må i stedet nøjes med at reagere på forandringerne efterhånden som de opstår.“ Dr. Raiser nævner „den religiøse pluralisme“ som et emne der skal tages stilling til. Nyhedsbrevet ENI Bulletin citerer ham for at sige at kristenheden „stadig bidrager mere til problemet end til løsningen“. Han tilføjer: „Vi har langtfra fundet ud af hvordan vi alle kan leve sammen i fred. Vi betragter stadig vores næste — den der har en anden religiøs overbevisning og følger den på andre måder end vi gør — som en trussel i stedet for . . . en potentiel kilde til berigelse.“
Har årtusindskiftet allerede fundet sted?
Ifølge nogle forskere „fandt årtusindskiftet faktisk sted for flere år siden. Ærgerligt nok gik vi alle sammen glip af det,“ siger tidsskriftet Newsweek. Årsagen er at vores kalender „er baseret på en vilkårlig tidsinddeling“ der regnes fra det formodede tidspunkt for Kristi fødsel. Artiklen bemærker imidlertid at nogle forskere mener at Jesus rent faktisk blev født flere år „før Kristus“. Som tidsskriftet bemærker, vil det sige „at vi allerede er et godt stykke inde i det tredje årtusind“. Fejlen blev begået af Dionysius den Lille, som i år 525 af pave Johannes I fik til opgave at udarbejde en liturgisk standardkalender. Dionysius besluttede at bruge Jesu fødsel som udgangspunkt, men han tog fejl da han skulle tidsfæste denne begivenhed. „Historikere kommer aldrig med sikkerhed til at vide præcis hvornår Jesus blev født,“ skriver Newsweek. „Selv datoen for julen, som fejres til minde om hans fødsel, er vilkårlig. De lærde mener at kirken valgte den 25. december for at dagen skulle falde sammen med den hedenske solhvervsfest og på den måde give fejringen et kristent skær.“ Bibelkronologien viser at Jesus blev født i år 2 f.v.t.
Ny lov om katte
I New York har det i årtier været strafbart at forlade et ulykkessted hvor en ko, en hest eller en hund var indblandet, medmindre man forsøgte at få fat i dyrets ejer eller i det mindste underrette det lokale politi. Men loven omfattede ikke katte. Dette er der nu blevet rådet bod på ved hjælp af et nyt lovforslag som med overvældende flertal er blevet ophøjet til lov. Ifølge ’Flad Kat’-loven, som den kaldes, er det nu forbudt at efterlade en påkørt kat uden i det mindste at underrette politiet. Undlader man det, kan man risikere at blive idømt en bøde på 100 dollars. „For katteelskere åbner dette muligheden for at diskrimination mod en bestemt dyreart vil blive standset,“ skriver avisen The New York Times.
„En epidemi af fedme“
„I hele verden truer en epidemi af fedme millioner af menneskers helbred,“ rapporteres det i lægetidsskriftet The Journal of the American Medical Association, som omtaler en advarsel offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen. „Ernærings- og sundhedseksperter fra 25 lande siger at 25 procent af alle voksne i visse lande i Vesteuropa og i Nord- og Sydamerika er stærkt overvægtige. Blandt kvinder i Østeuropa og i Middelhavslandene og sorte kvinder i USA er tallet oppe på 40 procent. Problemet er størst i Melanesien, Mikronesien og Polynesien, hvor helt op mod 70 procent af befolkningen i nogle områder lider af fedme.“ Eksperterne siger advarende at medmindre folk reducerer indtagelsen af fedt og samtidig bliver mere aktive, vil et overvældende antal mennesker i mange lande blive ramt af åndedrætsproblemer, lidelser i hjertets kranspulsårer, slagtilfælde, sygdomme i galdeblæren, kræft, sukkersyge og muskel- og knoglelidelser. „Eksperterne siger at fedme ’må anses for at være et af vor tids mest oversete helbredsproblemer og kan vise sig at være lige så sundhedsskadeligt som rygning’.“
Misforstået hengivenhed?
Den 1. juni 1997 viste der sig en tegning — formentlig forårsaget af fugt — på en væg i en af Mexico Citys undergrundsbane-stationer. Mange troende katolikker antog dette for at være en overnaturlig tilsynekomst af Jomfruen af Guadalupe — et navn man i Mexico har givet Jomfru Maria. Avisen El Universal skriver: „Den katolske kirke betragter ikke tilsynekomsten af Jomfruen af Metroen som et autentisk mirakel, men som et naturligt fænomen fremkaldt af vandet der siver ned ad væggene i undergrundsbanen.“ Mange standser ikke desto mindre op for at tilbede foran billedet, der er blevet „besøgt af over tusind pr. time“. Man har nu bygget en lille niche omkring tegningen som er blevet indviet af en katolsk præst.
Narkotika — en givtig forretning
Ifølge FN skønnes det at der på verdensplan er cirka 340 millioner narkomaner. Som rapporteret i avisen Jornal da Tarde „ligger afhængighed af beroligende midler på førstepladsen med 227,5 millioner misbrugere, eller næsten 4 procent af verdens befolkning. Dernæst kommer afhængighed af marihuana, med 141 millioner narkomaner, hvilket udgør 2,5 procent af verdens befolkning.“ Det anslås også at kun 5 til 10 procent af alle illegale narkotiske stoffer bliver beslaglagt af politiet. Narkotikahandel giver indtægter på cirka 400 milliarder dollars hvert år. I nogle tilfælde er narkohandlernes avance helt oppe på 300 procent — „fortjenester man aldrig ville kunne opnå i noget andet erhverv,“ siger avisen.