Tandregulering — hvad skal man tage i betragtning?

ENS tænder har stor betydning. Man bruger dem når man spiser, og når man taler, og de spiller en ikke ubetydelig rolle både når man ler, og når man smiler.

Tandstillingsfejl kan gøre det svært at tygge maden, og de kan medvirke til udvikling af tandkødssygdomme og være årsag til talefejl. Fagfolk har også bemærket at skæve tænder kan være en social hæmsko. Nogle har svært ved at udtrykke sig frit fordi de føler at deres smil bliver skæmmet af deres tænder.

Hvad kan der gøres ved tandstillingsfejl? Hvem kan man henvende sig til, og hvornår skal man gøre det? Hvilke behandlinger bruger man? Gør det ondt? Er det altid nødvendigt?

Et tandlægespeciale

Det speciale inden for tandlægevidenskaben der beskæftiger sig med uregelmæssig tandstilling og korrektion af tandstillingsfejl, kaldes ortodonti eller tandregulering.

Hvad er ortodontiens hovedopgaver? At diagnosticere og forebygge tandstillingsfejl og fremstille apparaturer som kan korrigere dem.

Skæve, uregelmæssige og fremstående tænder har allerede i oldtiden været et problem, og forsøg på behandling kan spores helt tilbage til det ottende århundrede før vor tidsregning. Under arkæologiske udgravninger i Grækenland og i etruskernes område har man fundet overraskende velkonstruerede bøjler til tandregulering.

De fleste steder i verden er det i dag specialuddannede tandlæger, kaldet ortodontister, der behandler de tilstande der har forbindelse med tandstillingsfejl. Disse specialister har brug for en meget omfattende viden om vækst og udvikling af tænder, kæber, muskler og de omgivende væv.

Hvad sker der under tandregulering?

Ortodonti kan defineres som „det område inden for tandlægevidenskaben der beskæftiger sig med kontrol, styring og korrektion af de dentofaciale strukturer under deres vækst og når de er færdigudviklede“. Det omfatter „regulering af forholdet mellem tænderne indbyrdes og i relation til ansigtsknoglerne ved hjælp af kraftpåvirkning og/eller stimulation og omdirigering af de funktionelle kræfter i det kraniofaciale knoglekompleks“. En temmelig teknisk, men meget præcis, definition.

Under tandregulering udsættes tænderne og de omkringliggende væv altså for en kraftpåvirkning. Denne påvirkning udøves af individuelt tilpassede apparaturer (populært kaldet bøjler), som skubber tænder og knoglevæv i den rigtige retning og korrigerer den enkelte patients tandstillingsfejl.

I det knoglevæv der omgiver tænderne, findes der nogle specielle celletyper, der kaldes henholdsvis osteoklaster og osteoblaster. De kræfter apparaturet udøver, får osteoklasterne til at resorbere eller opløse det knoglevæv der belastes af et tryk. Dér hvor knoglen udsættes for et træk, danner osteoblasterne nyt knoglevæv, som udfylder det tomrum der ellers ville opstå. På denne måde flytter tænderne sig langsomt.

Er det ikke ubehageligt at gå med bøjle i månedsvis? Der er tale om et fremmedlegeme som består af ståltråd, plastmaterialer og eventuelt elastikker. En bøjle kan umiddelbart efter tilpasningen og når den bliver justeret, give anledning til visse gener, men efter et stykke tid sker der en tilvænning. Alle kan i teorien vænne sig til at gå med bøjle.

Hvornår skal man behandle?

Et uregelmæssigt sammenbid (også kaldet malokklusion) hos børn varer ikke altid ved efter at de er blevet voksne. Nogle tandstillingsfejl retter sig selv. Under skiftet fra mælketænder, eller temporære tænder, til blivende, eller permanente, tænder ser det ofte ud som om der ikke er plads til de permanente fortænder eftersom de er meget større end de temporære tænder de erstatter.

Samtidig med at de temporære kindtænder erstattes af de permanente, sker der imidlertid en forandring af tændernes indbyrdes stilling. Brugen af tænderne og påvirkninger fra musklerne kan rette tandsættet til. Forældre behøver derfor ikke at bekymre sig selv om det i begyndelsen ser ud som om deres barns permanente tænder kommer til at sidde uregelmæssigt og skævt. En ortodontist vil kunne afgøre om behandling er nødvendig.

Ortodontister er uenige om hvornår yngre patienter bør behandles. Nogle siger meget tidligt (4-6 år). Andre hævder at det bør ske senere, i slutningen af væksten under puberteten (12-15 år). Andre igen finder det bedst i en periode der ligger midt imellem.

Ikke forbeholdt børn

Tandregulering er dog ikke forbeholdt børn. Skæve tænder volder også problemer for mange voksne. Hvis tænderne er intakte og deres fæste sundt, er der ingen aldersgrænse for hvornår man kan få sit smil korrigeret.

Hvilke problemer kan skæve tænder være årsag til? (1) kosmetiske problemer; (2) funktionelle problemer, herunder talevanskeligheder, problemer med at tygge maden og begrænset bevægelsesfrihed i kæbeleddet som medfører smerter når man bevæger underkæben i forhold til overkæben; (3) større sandsynlighed for at pådrage sig traumer på grund af fremstående fortænder, større risiko for at få parodontitis (populært kaldet parodontose) og karies og for at svække tænderne ved slid forårsaget af malokklusion.

Derudover mener nogle specialister at der er en sammenhæng mellem malokklusion og problemer med rygsøjlens (især halshvirvlernes) placering og muskelfunktionen i andre dele af kroppen. Men hvordan foregår behandlingen? Og hvor længe varer den?

Behandlingsmetoder og deres varighed

Hvis du mener at du eller et af dine børn har behov for tandregulering, bør du vælge en ortodontist du kan have tillid til. Behandlingens varighed afhænger af hvor alvorligt problemet er, og hvilken behandling man anvender, men sandsynligvis drejer det sig om adskillige måneder, ja måske flere år.

For at gøre det hele mere overskueligt kan man skelne mellem to behandlingsformer: Behandling med aftageligt apparatur og behandling med fast apparatur. Aftageligt apparatur kan patienten selv tage ud og sætte på plads i munden igen. Fast apparatur er derimod i bogstavelig forstand cementeret fast til tænderne og bruges til mere komplicerede tandreguleringer.

Forskningen har resulteret i store fremskridt på det æstetiske område og medført at der i dag findes mange apparaturer der ikke er så kosmetisk skæmmende. Nogle ses ikke fordi de har samme farve som tænderne, andre er usynlige fordi de placeres lingualt, det vil sige på indersiden af fortænderne i tæt relation til tungen. Behandling med et sådant apparatur kaldes usynlig tandregulering.

I meget vanskelige tilfælde hvor ortodontisten ikke er i stand til at opnå det ønskede resultat med aftageligt eller fast apparatur (bøjler), kan han henvende sig til en kæbekirurg. En sådan specialist kan ved hjælp af et kirurgisk indgreb bogstavelig talt flytte ansigtsknoglerne.

Ortodontister kan i dag hjælpe mange der har problemer med tænder og kæber, herunder dem som gerne vil kunne smile uden at være flove over deres tænder. Det er naturligvis en personlig afgørelse hvorvidt man ønsker at modtage ortodontisk behandling eller ej.

På nuværende tidspunkt må vi mennesker affinde os med fysiske mangler selv om der på forskellig vis kan rettes op på nogle af dem. Men vi kan se frem til det tidspunkt i Guds nye verden hvor han for altid vil eliminere alle ufuldkommenhedens følger, også dem der berører mundhulen. I denne nye ordning, hvor alle vil have opnået et fuldkomment helbred, vil enhver af os trygt kunne smile varmt og venligt til alle som vi møder på vor vej.

Bibelen forudsiger om den tid: „Hele jorden har fået hvile, er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb.“ (Esajas 14:7) En sådan glæde og lykke vil utvivlsomt være ledsaget af mange kønne smil!

[Illustrationer på side 25]

Eksempler på bøjler beregnet til (1) at flytte kindtænderne bagud og (2) at stimulere kæbernes vækst

1

2

[Illustration på side 26]

Bøjler som anvendes til at „lukke“ biddet