Miniaturebøgernes fascinerende verden

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I STORBRITANNIEN

DET ekstreme er altid spændende — det største bjerg, det dybeste hav, den højeste bygning, den længste tunnel. Hvad så med den mindste bog? Miniaturebøger er fascinerende! Der er blevet trykt millioner af dem om alle tænkelige emner og på mindst 20 sprog. Hvis du aldrig har udforsket deres verden, kan du få et lille indblik i den nu.

Hvad er definitionen på en miniaturebog? Den gængse norm er at hverken højden eller bredden må overstige 76 millimeter. Disse mål er inklusive indbindingen, selv om visse pertentlige samlere foretrækker kun at regne med størrelsen af bogens sider. Hvorfor har man fremstillet miniatureindbindinger?

Kunstens facetter

Mod forventning er de fleste miniaturebøger forholdsvis letlæselige. Almanakker, klassikere, romaner, skuespil, ordbøger og hellige skrifter i miniatureformat er nemme både at tage med sig og benytte. Førhen var det nok et af de vigtigste motiver til at eje sådanne små bøger. Nutidens samlere er mere interesserede i en anden af miniaturebøgernes facetter — den færdighed som de der har fremstillet disse bøger, må have været i besiddelse af.

Bogtrykkere måtte overvinde mange tekniske vanskeligheder før det lykkedes at designe og producere små bogstavtyper som kunne læses med eller uden forstørrelsesglas. I tidens løb er der fremstillet mange meget smukke bøger. Papir- og trykfarvefabrikanterne forenede deres færdigheder for at opnå en klar og tydelig tekst på de trykte sider.

Når en bog er blevet trykt, skal den indbindes, og indbindinger af miniaturebøger kan være meget smukke. Håndværkernes dygtighed fremgår af de bittesmå bogbind de har fremstillet, udført i læderplastic, filigranarbejde i guld eller sølv, skildpaddeskjold eller dekoreret emalje. Andre bind består af silke eller fløjl, og de kan også være broderede eller dekorerede med pailletter. Nogle af dem er udstyret med kassetter som beskytter dem mod overlast.

Gravørerne bag illustrationerne har formået at fremstille utroligt detaljerede billeder, som ofte fylder mindre end kvadratet på en tomme. Som eksempel kan nævnes portrættet af den engelske ordbogsforfatter Samuel Johnson i Bryce’s Thumb English Dictionary, et værk på 368 sider som blev trykt i begyndelsen af 1890’erne. Et andet eksempel er illustrationen over for titelbladet til Shakespeares Kong Richard den Tredje i en udgave som i 1909 blev dediceret til den engelske skuespillerinde Ellen Terry.

Man mener at Napoleon Bonaparte under sine felttog medbragte Bibliothèque Portative du Voyageur (Den rejsendes bærbare bibliotek), et miniaturebibliotek udgivet i Paris. Det indeholder franske klassikere i 49 bind som opbevares i en læderbetrukket kasse der, når den er lukket, ligner en stor bog i folioformat.

Tommelfingerbibler

Tommelfingerbibler er ikke altid komplette. Nogle af dem indeholder kun Det Nye Testamente, andre er forkortede bibelhistorier eller hele Bibelens historie kortet ned til cirka 7000 ord, og de er fremstillet specielt med henblik på børn. Titlerne er for eksempel The Bible in Miniature, The History of the Holy Bible og The Child’s Bible.

Hvordan fik disse bibler betegnelsen tommelfingerbibler? Den mest nærliggende forklaring er at de kun er lidt større end det yderste led på en tommelfinger. Alligevel antyder bogen Three Centuries of Thumb Bibles at betegnelsen stammer fra et besøg som den berømte amerikanske dværg Charles Stratton, bedre kendt som lilleputten general Tom Thumb (Tom Tommelfinger), aflagde England. Opfattelsen støttes af den omstændighed at Tom Thumb besøgte England i 1844, og at betegnelsen tommelfingerbibel tilsyneladende blev brugt første gang i London i 1849.

Usædvanlige udgaver af Skriften

En kuriositet fra de små biblers verden er The Finger New Testament, som blev trykt omkring århundredskiftet. Denne udgave er kun 3 centimeter bred og 9 centimeter lang, svarende til længden af en finger; deraf navnet. Med en længde på mere end tre tommer (76 millimeter) hører den strengt taget ikke til miniaturebiblerne selv om den i almindelighed henregnes til dem. De 4-punkts typer (et punkt svarer til 0,35 millimeter) man har anvendt i dette lille værk, står knivskarpt og kan af mange læses uden lup.

Et usædvanligt eksemplar er The Illustrated Bible, som indeholder digte med titlen Railway to Heaven. I jernbanens barndom i England blev den trykt gennem mere end 50 år. Forfatteren slog mønt af jernbanerne med digtet „For at lede dig på et andet spor“, som var på to sider. Dette andet „spor“ identificeres med „Jesus Kristus, Jehovas søn“. Digtet slutter: „Min søn, siger Gud, giv dit hjerte til mig. Men skynd dig — før toget kør’ uden dig.“

Et andet usædvanligt værk er My Morning Counsellor fra år 1900. Det indeholder et bibelcitat til hver dag, og hver måned indledes med Guds navn i en eller anden form. I februar er det for eksempel „Jehova-Sjalom“. Både denne bog og The Illustrated Bible bekræfter at Jehova, Guds navn, var almindeligt brugt i England for hundrede år siden.

Den mindste?

I århundredernes løb er mange bøger blevet kaldt verdens mindste. Første gang det var med rette, var i 1674 da bogen Bloem-Hofje af C. van Lange blev trykt med små typer. I bogen Miniature Books — Their history from the beginnings to the present day af Louis W. Bondy beskrives Bloem-Hofje som værende af „en fingernegls størrelse“, og denne rekord holdt i mere end 200 år.

En berømt udgave af Dantes Den Guddommelige Komedie blev i 1878 trykt med 2-punkts typer, som dengang blev anset for at være de mindste man nogen sinde havde benyttet. Denne version, som blev fremstillet i Padova i Italien, kunne dårligt læses med det blotte øje. Det tog en måned at trykke 30 sider, og man måtte bruge ny sats hver gang. Trods dette blev der trykt 1000 eksemplarer.

Formindskelserne fortsatte. I 1978 blev børnerimet Three Blind Mice, udgivet af Gleniffer Press i Paisley i Skotland, „verdens mindste bog“. Denne publikation, der udkom i begrænset oplag, blev i 1985 overgået af det samme trykkeri da man udgav 85 eksemplarer af et andet børnerim, nemlig Old King Cole! Hver kopi måler kun 1×1 millimeter. Det kan lade sig gøre at vende siderne — hvis man bruger en nål!

Sådanne meget små bøger, der af Louis Bondy beskrives som „næppe mere end støvfnug“, vidner om en umådelig stor tålmodighed og faglig kunnen. Med fremstillingen af disse små bøger går man imidlertid langt ud over det der var den oprindelige hensigt med miniaturebøgerne, nemlig at fremstille læselige og letanvendelige bøger.

Man kan finde flotte samlinger af miniaturebøger på museer, men også mange i privateje. Hvis du begiver dig ind i disse små bøgers fascinerende verden, må du huske at behandle dem med forsigtighed. Der er tale om små kunstværker.

[Ramme/illustration på side 14]

Fotomekanisk formindskelse

Den mindste udgave af Det Nye Testamente der nogen sinde er fremstillet, blev produceret af David Bryce fra Glasgow i Skotland i 1895. Den måler 1,9×1,6 centimeter og er kun 8 millimeter tyk. Hvordan kunne det lade sig gøre at trykke noget så småt? „Fotomekanisk formindskelse er nemt og giver et klart og tydeligt resultat,“ forklarer Louis Bondy i Miniature Books. I fotografiets barndom for hundrede år siden var det ikke nogen lille bedrift.

David Bryce fremstillede også et antal komplette tommelfingerbibler ved hjælp af denne teknik. Som en hjælp til dem der har svært ved at læse den fine skrift, er der i hver bibel, i en lomme på indersiden af bogbindet, anbragt en lille lup. Ved hjælp af luppen er det muligt for den udholdende at læse den.

Den teknik hvormed man kan trykke nedfotograferede publikationer, blev anvendt af Jehovas vidner både under nazismen og kommunismen. Til venstre ses en bibelstudiehåndbog fremstillet på denne måde. Skjult i en tændstikæske blev den smuglet ind til nogle Jehovas vidner i en af nazisternes koncentrationslejre.

[Illustration]

Bog i en tændstikæske som blev smuglet ind i en koncentrationslejr

[Illustration på side 13]

Miniaturebøger kan godt læses selv om de er små

[Illustration på side 15]

Et bibliotek af miniaturebøger