I Guds billede eller dyrets?

DET første menneske, Adam, blev kaldt „søn af Gud“. (Lukas 3:38) En sådan ære er aldrig overgået noget dyr. Ikke desto mindre siger Bibelen at dyr og mennesker har flere ting tilfælles. For eksempel er både mennesker og dyr sjæle. Da Gud dannede Adam, „blev [han] en levende sjæl,“ siger Første Mosebog 2:7. Dette bekræftes i Første Korintherbrev 15:45: „Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.“ Eftersom mennesker er sjæle, udgør sjælen ikke en selvstændig, skyggeagtig helhed som lever videre efter legemets død.

Om dyrene siges der i Første Mosebog 1:24: „Lad jorden få levende sjæle til at fremkomme efter deres arter, husdyr og myldrende smådyr og jordens vilde dyr efter deres arter.“ Skønt Bibelen hædrer os ved at oplyse at vi blev skabt i Guds billede, minder den os samtidig om at vi ligesom dyrene kun er jordiske sjæle. Men mennesket har mere tilfælles med dyrene.

Bibelen siger: „Der er nemlig et endeligt for menneskesønnerne og et endeligt for dyrene, og det er samme endeligt for dem. Som den ene dør, sådan dør den anden . . . mennesket har ingen fordel frem for dyrene . . . Alle går samme sted hen. Alle er af støv, og alle vender tilbage til støvet.“ Mennesker og dyr er altså også ens stillet hvad angår dødens virkning. Begge vender tilbage til det de kom fra, „til jorden“, „til støv“. — Prædikeren 3:19, 20; 1 Mosebog 3:19.

Men hvorfor er vi mennesker så dybt berørt af døden? Hvorfor drømmer vi om at leve evigt? Og hvorfor har vi behov for en mening med livet? På mange måder adskiller vi os meget markant fra dyrene.

Hvori består forskellen?

Ville du være tilfreds med et liv hvis formål udelukkende bestod i at spise, sove og føre slægten videre? Tanken virker frastødende selv på overbeviste tilhængere af udviklingsteorien. Evolutionisten T. Dobzhansky skriver: „Det moderne menneske, denne oplyste skeptiker og agnostiker, kan ikke lade være med, i det mindste i al hemmelighed, at spekulere over de velkendte spørgsmål: Har mit liv en dybere mening og et formål ud over at holde mig selv i live og give livet videre? Er der en hensigt eller en mening med det univers jeg befinder mig i?“

At afvise tanken om en Skaber tilfredsstiller bestemt ikke menneskets behov for en mening med livet. Richard Leakey skriver, idet han citerer historikeren Arnold Toynbee: „Menneskets åndsevner dømmer det til en livslang kamp for at forlige sig med det univers det er født i.“

Og vi har stadig ikke fået svar på de fundamentale spørgsmål om menneskets natur, oprindelse og åndelighed. Der er tydeligvis en stor kløft mellem mennesker og dyr. Hvor stor er denne kløft?

Kan der bygges bro over kløften?

Den brede kløft der adskiller mennesker fra dyr, er et fundamentalt problem for evolutionsteoriens forkæmpere. Men hvor bred er denne kløft? Overvej nogle af de udtalelser evolutionisterne selv er kommet med i den forbindelse.

Thomas H. Huxley, en af det 19. århundredes prominente fortalere for udviklingsteorien, skrev i 1863: „Ingen er mere overbevist end jeg om hvor bred en kløft der findes mellem . . . mennesker og dyr . . ., kun mennesket er i besiddelse af den forbløffende evne til at fremføre forståelig og fornuftig tale [og] . . . befinder sig af den grund som på toppen af et bjerg, højt hævet over dets laverestående fællers niveau.“

Evolutionisten Michael C. Corballis bemærker at „der findes en slående mangel på overgangsformer mellem mennesket og de andre primater . . . ’Vores hjerne er tre gange så stor som man ville forvente det hos primater med vores legemsbygning.’“ Neurologen Richard M. Restak oplyser: „I det univers vi kender til, er den menneskelige hjerne det eneste organ der forsøger at forstå sig selv.“

Richard Leakey erkender: „Bevidstheden stiller videnskaben over for et dilemma, som nogle mener er uløseligt. Den følelse af selverkendelse, som vi alle oplever, er så fremragende, at den belyser alt det, vi tænker og gør.“ Han tilføjer: „Det talte sprog [adskiller] tydeligt Homo sapiens fra alle andre skabninger.“

Peter Russell skriver om en anden forbløffende egenskab ved det menneskelige sind: „Hukommelsen er uden tvivl en af menneskets vigtigste evner. Uden den ville indlæring være umulig . . . der ville ikke kunne foregå nogen intellektuel virksomhed, udvikling af sproget eller alle de andre kvaliteter som vi i almindelighed forbinder med det at være menneske.“

Desuden er begrebet tilbedelse ukendt blandt dyr. Biologen Edward O. Wilson bemærker: „Tilbøjeligheden til at være religiøs er den stærkeste og mest komplekse kraft i det menneskelige sind og efter al sandsynlighed en dybt rodfæstet del af den menneskelige natur.“

„Menneskets adfærd frembyder mange andre darwinistiske mysterier,“ indrømmer evolutionisten Robert Wright. „Hvad er baggrunden for humoristisk sans og latter? Hvorfor bekender folk deres synder på dødslejet? . . . Hvad sker der når vi sørger? . . . Kan sorgen over et menneskes død gavne slægtens videreførelse?“

Evolutionisten Elaine Morgan erkender: „Fire af de mest fremtrædende mysterier vedrørende menneskene er: (1) Hvorfor går de på to ben? (2) Hvorfor har de mistet pelsen? (3) Hvorfor har de udviklet så stor en hjerne? (4) Hvorfor lærte de at tale?“

Hvordan besvarer evolutionisterne disse spørgsmål? Elaine Morgan forklarer: „De vedtagne svar på disse spørgsmål er: (1) ’Vi ved det ikke endnu’; (2) ’Vi ved det ikke endnu’; (3) ’Vi ved det ikke endnu’; (4) ’Vi ved det ikke endnu’.“

En vakkelvorn teori

Forfatteren af bogen The Lopsided Ape har bemærket at formålet med den var „at give et generelt billede af menneskets udvikling op igennem tiden. Mange af konklusionerne er spekulative eftersom de kun er baseret på nogle få gamle tænder, knogler og sten.“ Darwins egen oprindelige teori er der ikke mange der tror på. Richard Leakey siger: „Darwins version af vores evolutionsmåde dominerede den antropologiske videnskab indtil for få år siden, og den viste sig at være forkert.“

Ifølge Elaine Morgan har mange evolutionister „mistet tilliden til de svar, de troede at have for tredive år siden“. Det er derfor ikke så overraskende at nogle af de teorier som evolutionisterne har opstillet, er faldet til jorden.

Sørgelige konsekvenser

Nogle undersøgelser blandt dyr har vist at det antal hunner som en han parrer sig med, har forbindelse med størrelsesforskellen mellem de to køn. Det har fået nogle til at konkludere at menneskets sexvaner burde ligne chimpansernes eftersom chimpansehanner, ligesom deres menneskelige modstykke, kun er en lille smule større end hunnerne. På den baggrund mener nogle at det er i orden at mennesker, ligesom chimpanser, har mere end én sexpartner. Og det praktiseres jo allerede i vid udstrækning.

Men hvad der tilsyneladende fungerer fint blandt chimpanser, har generelt haft katastrofale følger blandt mennesker. Kendsgerningerne viser at promiskuitet fører til ulykke i form af opløste familier, aborter, sygdomme, mentale og følelsesmæssige traumer, jalousi, vold i familien og forladte børn som bliver miljøskadet under opvæksten og af den grund ender med selv at fortsætte den onde cirkel. Hvorfor al den smerte hvis vi af natur ligner dyrene?

En evolutionistisk tankegang rejser også tvivl om livets hellighed. Hvorfor skulle menneskets liv være helligt hvis der ikke findes nogen Gud og mennesket blot opfattes som et højerestående dyr? Skulle det være på grund af dets intellekt? I så fald er følgende spørgsmål fra bogen The Human Difference særdeles relevant: „Er det retfærdigt at opfatte og behandle mennesker som mere værdifulde end hunde og katte, bare fordi vi har vundet alle gevinsterne i [evolutionens] store lotteri?“

Efterhånden som den nyere version af den evolutionistiske tænkemåde breder sig, vil den „uvægerligt påvirke den moralske tankegang i alvorlig grad,“ siger bogen The Moral Animal. Men det er en grusom moral, der er baseret på den antagelse at vi blev dannet som følge af „naturlig udvælgelse“, gennem hvilken „de stærke og snu faar Bugt med de svage og tillidsfulde,“ som H. G. Wells har udtrykt det.

Bemærkelsesværdigt mange af evolutionisternes teorier som i årenes løb har tæret på moralen, er faldet til jorden før den næste bølge af tænkere fremstod. Det tragiske er at den skade de har forvoldt, består.

Tilbedelse af skaberværket eller Skaberen?

I vor søgen efter svar får evolutionsteorien os til at vende blikket nedad mod skaberværket i stedet for opad mod Skaberen. Bibelen, derimod, får os til at rette blikket mod den sande Gud i vor søgen efter moralnormer og hensigten med livet. Bibelen forklarer også hvorfor vi må kæmpe for ikke at gøre noget forkert, og hvorfor det kun er mennesket der er så berørt af døden. Desuden virker dens forklaring på hvorfor vi er tilbøjelige til at gøre det onde, helt igennem rigtig når den bedømmes af det menneskelige hjerte og sind. Vi indbyder dig til at overveje denne tilfredsstillende forklaring.

[Illustrationer på side 7]

Hvor bred er kløften mellem mennesker og dyr?