Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g98 22/6 s. 3-4
  • Menneskets identitetsproblem

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Menneskets identitetsproblem
  • Vågn op! – 1998
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad er meningen med livet?
  • Det har betydning hvad man tror
  • I Guds billede eller dyrets?
    Vågn op! – 1998
  • Uenighed om udviklingslæren — hvorfor?
    Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?
  • Kan udviklingslæren møde vor tids virkelige udfordringer?
    Vågn op! – 1974
  • En bog der rystede verden
    Vågn op! – 1995
Se mere
Vågn op! – 1998
g98 22/6 s. 3-4

Menneskets identitetsproblem

TILSYNELADENDE har vi mennesker et identitetsproblem. Evolutionisten Richard Leakey siger: „Filosoffer har i århundreder beskæftiget sig med de forskellige aspekter af begrebet menneskelighed, eller humanitet. Men mærkeligt nok er man ikke blevet enige om en definition på dette begreb.“

I Zoologisk Have i København har man imidlertid dristet sig til at give udtryk for en holdning til spørgsmålet ved en udstilling i abehuset. Publikationen 1997 Britannica Book of the Year fortæller: „Et dansk par flyttede midlertidigt ind i Zoologisk Have for at minde de besøgende om at aberne er deres nære familie.“

Opslagsværker bekræfter denne påstand om menneskets slægtskab med visse dyr. The World Book Encyclopedia siger for eksempel: „Mennesket, menneskeaber, andre aber, halvaber og spøgelsesaber udgør den orden blandt pattedyrene som kaldes primater.“

Ikke desto mindre er det en kendsgerning at mennesket har mange unikke træk som ikke harmonerer med de karakteregenskaber der præger dyrene. Blandt disse kan nævnes kærlighed, samvittighed, moral, åndelighed, retfærdighed, barmhjertighed, humor, kreativitet, tidsfornemmelse, selverkendelse, æstetisk sans, interesse for fremtiden, evnen til at opsamle viden gennem generationer og håbet om at døden ikke er den endelige afslutning på tilværelsen.

I et forsøg på at skabe overensstemmelse mellem disse karaktertræk og dyrenes egenskaber henviser nogle til evolutionspsykologien, en sammenblanding af udviklingsteori, psykologi og samfundsvidenskab. Har evolutionspsykologien kastet lys over den menneskelige naturs gåder?

Hvad er meningen med livet?

„Forudsætningen for evolutionspsykologien er ganske enkel,“ siger evolutionisten Robert Wright. „Det menneskelige sind blev, på samme måde som vore organer, konstrueret sådan at dets gener går i arv til næste generation. De følelser og tanker sindet frembringer, forstås bedst når man udtrykker det på den måde.“ Efter hans mening er hele hensigten med vort liv altså, sådan som det er nedlagt i vore arveanlæg og fremgår af vor tankegang, at vi skal formere os.

Ifølge evolutionspsykologien kan „meget af den menneskelige natur koges ned til hensynsløs, arveligt betinget egoisme“. Bogen The Moral Animal siger: „Den naturlige udvælgelse ’ønsker’ at mænd skal dyrke sex med utallige kvinder.“ Ifølge dette evolutionære begreb er kønslig umoralitet blandt kvinder også under visse omstændigheder noget naturligt. Selv forældres kærlighed til deres børn anses for at være et arveligt betinget trick som skal sikre afkommets overlevelse. Dette synspunkt understreger hvor vigtig vores genetiske arv er for menneskeslægtens videreførelse.

Visse bøger om selvudvikling rider i dag på evolutionspsykologiens nye bølge. En af dem siger at menneskets natur „ikke afviger meget fra chimpansernes, gorillaernes og bavianernes natur“. Bogen fastslår også: „Når det drejer sig om evolution, . . . er det forplantningen der tæller.“

Bibelen lærer derimod at Gud skabte mennesket med et mere ophøjet formål end blot med henblik på forplantningen. Vi blev skabt i Guds „billede“ med evnen til at genspejle hans egenskaber, især hans kærlighed, retfærdighed, visdom og magt. Hvis man dertil føjer de førnævnte unikke træk hos mennesket, står det klart hvorfor Guds ord sætter mennesket over dyrene. Bibelen viser at Gud ikke alene skabte mennesket med ønsket om at leve evigt, men også med muligheden for at kunne glæde sig over opfyldelsen af dette ønske i en retfærdig ny verden som Gud vil tilvejebringe. — 1 Mosebog 1:27, 28; Salme 37:9-11, 29; Prædikeren 3:11; Johannes 3:16; Åbenbaringen 21:3, 4.

Det har betydning hvad man tror

At finde frem til menneskets identitet har ikke kun akademisk interesse, for vort syn på menneskets oprindelse kan påvirke den måde vi lever vort liv på. Historikeren H. G. Wells pegede på den konklusion mange nåede til efter udgivelsen af Charles Darwins Arternes Oprindelse i 1859.

„En virkelig Demoralisering blev Følgen. . . . Der skete en virkelig Tilbagegang i Tro efter 1859. . . . De herskende Folk ved Slutningen af det nittende Aarhundrede troede, at de havde Magten i Kraft af ’Kampen for Tilværelsen’, hvor de stærke og snu faar Bugt med de svage og tillidsfulde. . . . De kom til det Resultat, at Mennesket er et selskabeligt Dyr lige som Hunden er det. . . . Saaledes forekom det dem rigtigt, at de store Hunde i det menneskelige Kobbel tyranniserede og undertrykte de smaa.“

Det er tydeligvis meget vigtigt at vi mennesker finder ud af hvem vi er, hvilket også fremgår af følgende spørgsmål stillet af en evolutionist: „Hvis den almindelige, gammeldags darwinisme kunne tappe den vestlige verden for moral, hvad kan det så ikke føre til når den nye version [evolutionspsykologien] slår igennem?“

Eftersom vores overbevisning angående menneskets oprindelse har indflydelse på vores fundamentale holdning til livet og til hvad der er rigtigt og forkert, er det vigtigt at foretage en nærmere undersøgelse af dette spørgsmål.

[Tekstcitat på side 4]

Historikeren H. G. Wells pegede på den konklusion mange nåede til efter udgivelsen af Charles Darwins Arternes Oprindelse i 1859: „En virkelig Demoralisering blev Følgen. . . . Der skete en virkelig Tilbagegang i Tro efter 1859“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del