Svarene findes hos Gud

IFØLGE evolutionsteorien er mennesket opstået som følge af en lang række forandringer der gradvis har udviklet det til et højerestående dyr. Bibelen siger derimod at vi blev skabt fuldkomne, i Guds billede. Kort efter gjorde ufuldkommenheden imidlertid sin entré, og det var begyndelsen til en lang proces hvor det fortsat gik ned ad bakke for menneskeheden.

Vore første forældre, Adam og Eva, begyndte selv denne nedtur. Ønsket om moralsk uafhængighed fik dem til forsætligt at være ulydige mod Gud, og det skadede deres samvittighed. Som en bil der kører igennem et autoværn, brasede de med fuldt overlæg gennem Guds lovs beskyttende værn og styrtede ned til menneskehedens nuværende niveau, hvor vi plages af sygdom, alderdom og død, samt racefordomme, religiøst had og frygtelige krige. — 1 Mosebog 2:17; 3:6, 7.

Defekte gener eller gener som dyrenes?

Bibelen indeholder naturligvis ikke nogen videnskabelig forklaring på hvad der skete med Adams og Evas fuldkomne legemer da de syndede. Ligesom en instruktionsbog til en bil ikke er det samme som en lærebog for ingeniører, er Bibelen ikke nogen videnskabelig lærebog. Men den er lige så sandfærdig som en instruktionsbog. Der er ikke tale om en myte.

Da Adam og Eva ikke længere var under Guds lovs beskyttelse, blev deres legemer defekte. De begyndte langsomt at dø. Som følge af genetikkens love gav de ufuldkommenheden i arv til deres børn og dermed til hele menneskeheden. Derfor dør vi alle. — Job 14:4; Salme 51:5; Romerne 5:12.

Sørgeligt nok indbefatter denne arv en tilbøjelighed til at synde, som kommer til udtryk i vores selviskhed og umoralitet. Seksuelt samvær er naturligvis helt på sin plads under de rette omstændigheder. Gud befalede det første menneskepar: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.“ (1 Mosebog 1:28) Og som den kærlige Skaber han er, gjorde han det til en glæde for ægtepar at adlyde denne befaling. (Ordsprogene 5:18) Menneskets ufuldkommenhed har imidlertid ført til misbrug af sex. Som vi alle ved, berører denne nedarvede svaghed i virkeligheden alle facetter af vores tilværelse, fysisk såvel som mentalt.

Ufuldkommenheden har dog ikke ødelagt vores moralske sans. Hvis vi vil, kan vi selv tage „rattet“ og undgå livets faldgruber ved at kæmpe imod tendensen til at give efter for synd. For et ufuldkomment menneske er det selvfølgelig umuligt at bekæmpe synden til fuldkommenhed, og det tager Gud barmhjertigt hensyn til. — Salme 103:14; Romerne 7:21-23.

Hvorfor vil vi så nødig dø?

Bibelen kaster også lys over en anden gåde som udviklingsteorien ikke forklarer tilfredsstillende: menneskets manglende vilje til at acceptere døden, skønt den kan synes naturlig og uundgåelig.

Bibelen viser at døden blev udløst af synd, af ulydighed mod Gud. Hvis vore første forældre var forblevet lydige, kunne de have levet evigt sammen med deres børn. Gud havde faktisk programmeret menneskets sind med et ønske om at leve evigt. „Også evigheden har [Gud] lagt i [vort] hjerte,“ siges der i Prædikerens Bog 3:11 ifølge den danske autoriserede oversættelse af 1931. Dødens fordømmelse skabte derfor en indre konflikt, en vedvarende uoverensstemmelse, i mennesket.

For at forlige sig med denne indre konflikt og opfylde det naturlige ønske om at leve videre har mennesket udformet alle mulige trossætninger lige fra læren om den udødelige sjæl til læren om reinkarnation. Forskere undersøger fortsat ældningsprocessens mysterium i et forsøg på at afværge eller i det mindste udskyde døden. Eftersom ønsket om evigt liv er i modstrid med de ateistiske evolutionisters opfattelse af mennesket som et højerestående dyr, betragter de dette ønske som et udviklingsmæssigt trick eller bedrag. Bibelens udtalelse om at døden er en fjende, er derimod helt i harmoni med vort naturlige ønske om at leve. — 1 Korinther 15:26.

Giver det menneskelige legeme os et fingerpeg om at det var meningen at vi skulle leve evigt? I høj grad! Alene menneskets hjerne udgør et overvældende vidnesbyrd om at vi blev skabt til at leve meget længere end vi gør nu.

Skabt til evigt liv

Menneskets hjerne vejer omkring 1,4 kilogram, og den indeholder 10-100 milliarder neuroner som alle, hævdes det, er forskellige. Hvert neuron kan kommunikere med op mod 200.000 andre, hvilket gør antallet af mulige kredsløb eller ledningsbaner i hjernen astronomisk. Desuden „er hvert enkelt neuron en avanceret computer,“ siger tidsskriftet Scientific American.

Hjernen befinder sig i en „kemisk suppe“ som har indflydelse på neuronernes funktion. Dens opbygning er langt mere kompleks end den kraftigste computer. „I hvert eneste hoved findes der en formidabel kraftstation, et kompakt og effektivt organ hvis kapacitet synes at vokse i det uendelige jo mere vi lærer det at kende,“ siger Tony Buzan og Terence Dixon. Idet de citerer professor Pjotr Anokhin, tilføjer de: „Der findes endnu intet menneske der kan udnytte sin hjernes potentiale fuldt ud. Derfor godtager vi ikke noget som helst pessimistisk skøn over den menneskelige hjernes begrænsninger. Dens kapacitet er ubegrænset.“

Disse forbløffende kendsgerninger er i direkte modstrid med evolutionsteorien. Hvorfor skulle udviklingen „frembringe“ et organ med et potentiale så stort at det kunne dække behovet i en million eller måske endda en milliard menneskealdre? Den eneste fornuftige forklaring er at vi blev skabt til at leve evigt. Men hvordan forholder det sig med legemet i øvrigt?

I bogen Repair and Renewal — Journey Through the Mind and Body siges der: „Den måde hvorpå beskadigede knogler, organer og kroppens øvrige væv reparerer sig selv, er intet mindre end et mirakel. Hvis vi standsede op og funderede over det, ville vi indse at den ubemærkede fornyelse af hud, hår og negle — og andre dele af legemet — i høj grad er forbløffende. Fornyelsen foregår 24 timer i døgnet, uge efter uge, og gendanner os helt bogstaveligt, i biokemisk forstand, mange gange i løbet af livet.“

Når Guds tid er inde, vil det ikke være noget problem for ham at holde denne mirakuløse selvfornyelsesproces i gang for evigt. Til den tid vil ’døden blive tilintetgjort’. (1 Korinther 15:26) Men der skal mere end et evigt liv til for at opnå sand lykke. Vi har behov for fred — fred med Gud og fred med vore medmennesker. En sådan fred kan kun blive en realitet hvis folk nærer sand kærlighed til hinanden.

En ny verden baseret på kærlighed

„Gud er kærlighed,“ står der i Første Johannesbrev 4:8. Kærlighed, især Jehova Guds kærlighed, er stærk, så stærk at det er på grund af den at vi kan have håb om evigt liv. Johannes 3:16 siger: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“

Evigt liv! Hvilket vidunderligt fremtidsperspektiv. Men eftersom vi har arvet synden, har vi ikke ret til at leve. „Den løn synden betaler er døden,“ siger Bibelen. (Romerne 6:23) Men kærlighed fik Jesus Kristus, Guds søn, til at dø for vores skyld. Apostelen Johannes skrev om ham: „Han satte sin sjæl til for os.“ (1 Johannes 3:16) Ja, Jesus gav sit fuldkomne menneskeliv „som en løsesum i bytte for mange“, så vi der udviser tro på ham, kan få slettet vore synder og opnå evigt liv. (Mattæus 20:28) Bibelen forklarer: „Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham.“ — 1 Johannes 4:9.

Hvordan bør vi reagere på den kærlighed som Gud og hans søn har vist os? Bibelen fortsætter: „I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ (1 Johannes 4:11) Vi må lære at vise andre kærlighed, for den egenskab vil blive grundstenen i Guds nye verden. I dag er der mange der erkender vigtigheden af at vise kærlighed sådan som Bibelen, Jehova Guds ord, understreger det.

Bogen Love and Its Place in Nature gør opmærksom på at „børn kan dø af mangel på kærlighed“. Men behovet forsvinder ikke med alderen. En fremtrædende antropolog har sagt følgende om behovet for kærlighed: „Ligesom Solen er det centrum i solsystemet hvorom alle planeterne kredser, er dette behov centralt for alle andre menneskelige behov . . . Det barn der ikke er blevet elsket, er biokemisk, fysiologisk og psykisk meget forskelligt fra det barn der har modtaget kærlighed. Førstnævnte barn vokser endog anderledes end det sidstnævnte.“

Kan vi forestille os hvordan livet vil blive når alle på jorden viser hinanden ægte kærlighed? Ingen vil nogen sinde mere nære fordomme mod andre fordi de er af en anden nationalitet eller race, eller fordi de har en anden hudfarve. Under ledelse af Guds udnævnte Konge, Jesus Kristus, vil jorden blive fyldt med fred og kærlighed, som en opfyldelse af profetien i en af Bibelens inspirerede salmer:

„Gud, giv dine lovbud til kongen . . . Måtte han dømme folkets nødstedte retfærdigt; måtte han frelse den fattiges sønner, og måtte han knuse udbytteren. . . . I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. Og han råder fra hav til hav og fra Floden til jordens ender. . . . Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ — Salme 72:1, 4, 7, 8, 12, 13.

Det fremgår af løftet i en anden af Bibelens salmer at de onde ikke vil få lov til at leve i Guds nye verden: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. Og om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:9-11.

Til den tid vil både sind og legeme hos de lydige, inklusive dem der får en opstandelse fra de døde, være helbredt. Til sidst vil alle der lever, afspejle Guds billede til fuldkommenhed. Langt om længe vil den svære kamp for at gøre det rette være slut. Misforholdet mellem vort ønske om at leve og nutidens barske realitet hvor alle dør, vil også være forbi. Vor kærlige Gud giver os dette sikre løfte: „Døden skal ikke være mere.“ — Åbenbaringen 21:4; Apostelgerninger 24:15.

Lad os derfor aldrig opgive kampen for at gøre det rette. Lyt til den guddommelige formaning: „Kæmp troens gode kamp, få et fast greb om det evige liv.“ Dette liv i Guds nye verden kaldes i Bibelen for „det virkelige liv“. — 1 Timoteus 6:12, 19.

Det er vort håb at mange vil tilslutte sig salmistens ord: „Det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv.“ At forstå dybden i disse ord er et vigtigt skridt i retning af at kvalificere sig til livet i Jehovas kærlige og retfærdige nye verden. — Salme 100:3; 2 Peter 3:13.

[Tekstcitat på side 11]

Livet i Guds nye verden kaldes i Bibelen for „det virkelige liv“. — 1 Timoteus 6:19

[Illustration på side 9]

Mennesket er med fuldt overlæg brudt gennem Guds lovs beskyttende værn, og det har fået katastrofale følger

[Illustration på side 10]

Under Guds herredømme vil menneskeheden kunne glæde sig over en fredelig ny verden