Han gav ikke op
DEN 5. oktober 1995 blev 14-årige Matt Tapio opereret for en svulst på hjernestammen. Svulsten viste sig at være ondartet. Operationen blev den første ud af mange som han kom til at gennemgå i de næste to og et halvt år. Derefter fulgte kemoterapi og strålebehandling.
Matt boede i Michigan i USA, hvor han gik i skole og overværede de kristne møder. Han udnyttede de muligheder han havde, til at tale med lærere og klassekammerater om sin tro og til at deltage i den offentlige forkyndelse. Under sine hyppige ophold på sygehuse, hvor han tilbragte 18 måneder af de sidste to og et halvt år af sit liv, spredte han i hundredvis af bibelske publikationer til dem han mødte.
Mange gange så det ud til at Matt ikke ville klare den, men hver gang kom han hurtigt på benene igen. Engang da han var på vej til hospitalet, fik han adskillige slagtilfælde og holdt op med at trække vejret. Han fik livreddende førstehjælp og blev genoplivet. Da han kom til sig selv, begyndte han at græde og sige højt: „Jeg vil kæmpe! Jeg giver ikke op!“ Folk sagde at det var Matts tro på Gud der holdt ham i live så længe.
Matt fik opfyldt et stort ønske da han den 13. januar 1996 blev døbt som symbol på sin indvielse til Jehova Gud. Dåben fandt sted i et privat svømmebassin på grund af risikoen for infektion. Et par dage senere var han tilbage på hospitalet for igen at blive opereret. I august måned 1997 kastede Matt op i flere uger i træk, men han fik det bedre efter at være blevet opereret igen.
Under hele dette forløb bevarede Matt sin humoristiske sans og lavede sjov med lægerne og sygeplejerskerne. De kunne ikke forstå hvordan han bar sig ad med at bevare humøret. En af lægerne sagde til ham: „Matt, hvis jeg var i din situation, ville jeg trække gardinet for, hive dynen op over hovedet og bede alle om at forsvinde.“
En af de sidste gange Matt vendte hjem fra hospitalet, var i februar 1998. Han var så begejstret over at være i live og være hjemme at han med det samme han trådte ind ad døren, sagde: „Jeg er så glad. Lad os bede en bøn.“ Derefter gav han udtryk for sin glæde i en bøn til Jehova. To måneder senere, den 19. april, bukkede han til sidst under for kræften.
En båndoptagelse af et interview med Matt var tidligere blevet afspillet ved et af Jehovas Vidners møder i den lokale rigssal. Han var blevet spurgt: „Hvad vil du sige om forkyndelsen og de kristne møder til dem der har et godt helbred?“
Matt svarede: „Gør hvad I kan nu. . . . I ved aldrig hvad der kan ske. . . . Men lige meget hvad der sker, så hold aldrig op med at forkynde om Jehova.“