Aids — Hvordan er fremtidsudsigterne?

UD OVER mangelen på lægemidler som kan forebygge eller helbrede aids, er der andre faktorer som modarbejder bestræbelserne for at holde sygdommen nede. En af dem består i at mange hellere vil leve med risikoen end ændre livsstil. I USA, for eksempel, er det procentvise antal der bliver smittet, uændret, skønt antallet af dem der har udviklet aids i udbrud, er faldet. Ifølge Associated Press kan dette skyldes at „mange ikke lytter til advarslerne om nødvendigheden af forebyggelse“.

I udviklingslandene, hvor 93 procent af de hiv-smittede efter sigende bor, er der endnu flere problemer med at bekæmpe sygdommen. Mange af disse lande er så fattige at de ikke yder befolkningen selv den mest nødvendige sundhedstjeneste. Selv om de nye lægemidler var til rådighed i disse lande — og det er de som regel ikke — ville prisen på et års behandling overstige hvad mange af indbyggerne tjener i løbet af hele deres liv.

Men lad os antage at det lykkedes at fremstille et nyt og billigt lægemiddel som kunne helbrede aids. Ville et sådant lægemiddel så komme alle som havde behov for det, til gode? Formentlig ikke. Ifølge UNICEF (FN’s Børnefond) dør hen ved fire millioner børn årligt af sygdomme der kunne forebygges med billige vacciner som man allerede har fremstillet.

Hvad gør man for de hiv-smittede i lande hvor man ikke kan skaffe lægemidler til behandling? Ruth Mota fra International Health Programs i Santa Cruz i Californien har i snesevis af udviklingslande været med til at organisere forebyggelses- og plejeprogrammer i forbindelse med hiv. Hun siger: „Det er min erfaring at en positiv indstilling har lige så stor betydning som adgangen til medicin. Jeg kender nogle der har levet med hiv i 10 til 15 år uden nogen sinde at have fået medicin for det. Medicin er godt, men helbredelse er ikke gjort med at indtage nogle lægemidler. Ens indstilling, ernæring, åndelige værdier og den sociale støtte man får, har også betydning.“

Problemet vil blive løst

Er der grund til at tro at aids en dag vil blive overvundet? Ja, det er der. Det bedste håb findes i den bøn som mange kalder fadervor eller mønsterbønnen. I denne bøn, som er gengivet i Mattæusevangeliet, beder vi om at Guds vilje må ske på jorden som den sker i himmelen. (Mattæus 6:9, 10) Det er ikke Guds vilje at mennesker for evigt skal plages af sygdom. Gud vil besvare ovennævnte bøn. Og når han gør det, vil han ikke alene gøre ende på aids, men også på alle andre sygdomme som har plaget menneskeheden. Til den tid vil ’ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ — Esajas 33:24.

Indtil da vil det bedste man kan gøre, være at forebygge. Mange gange har man i forbindelse med sygdom to muligheder: Man kan forebygge eller helbrede. Det valg har man imidlertid ikke når det gælder aids. Man kan forebygge, men på nuværende tidspunkt kan man ikke helbrede. Hvorfor skulle man sætte sit liv på spil? Hvis alternativet er ingen behandling, må forebyggelse være langt at foretrække.

[Tekstcitat på side 9]

„Helbredelse er ikke gjort med at indtage nogle lægemidler. Ens indstilling, ernæring, åndelige værdier og den sociale støtte man får, har også betydning.“ — Ruth Mota

[Ramme/illustration på side 9]

„Menigheden var en kolossal hjælp“

Apostelen Paulus tilskyndede sine medkristne: „Lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Galaterne 6:10) Moderen til Karen, som blev omtalt i den første artikel, fortæller hvordan den lokale menighed af Jehovas vidner reagerede da de hørte at Bill og Karen var smittet med hiv. Hun siger: „Menigheden var en kolossal hjælp. Da Bill fik lungebetændelse, kæmpede Karen for at sørge for både ham og børnene skønt hun selv var syg. Brødrene gjorde rent i deres hus, reparerede deres bil og vaskede deres tøj. De hjalp dem med at flytte og med at få ordnet det juridiske. De købte ind for dem og lavede mad til dem. Der blev ydet både følelsesmæssig, åndelig og materiel hjælp.“

[Illustration på side 8]

Troskab i ægteskabet kan forebygge hiv-smitte