Pragtværker på himmelen

Nogle af de mest storslåede pragtværker på himmelen er de kugleformede stjerneklynger eller kuglehobe. I hver af dem er der fra titusind til hundredtusinder af stjerner. Man har kendskab til omkring 100 kuglehobe i vores egen galakse, Mælkevejen.

I nærheden af Mælkevejen findes stjerner med en gennemsnitlig afstand på fire til fem lysår.a I en kuglehob ligger stjernerne tæt, med omkring en tiendedel af et lysår imellem sig.

Den store kugle af stjerner på fotografiet hedder Omega Centauri. Med det blotte øje ser den ud som en enkeltstjerne. Men hvis man betragter den gennem et teleskop, vil man se en strålende klynge af mange stjerner, omkring en million i alt. Omega Centauri ses tydeligst fra den sydlige halvkugle, men på forårs- og sommeraftener kan den op til midten af de nordlige breddegrader observeres lavt på den sydlige himmel.b

Omega Centauri har en diameter på cirka 150 lysår; det vil rundt regnet tage lyset 150 år at tilbagelægge afstanden fra bunden af fotografiet til toppen. Afstanden fra Jorden til Omega Centauri er 17.000 lysår.

I århundreder troede man at Omega var en enkeltstjerne. I det 17. århundrede gav amatørastronomen Johann Bayer den betegnelsen Omega (ω), som er et græsk bogstav. Men det var først i 1677 at den engelske astronom Edmond Halley fandt ud af at den var en kuglehob.

På den nordlige halvkugle er M13, som ligger i stjernebilledet Herkules, en af de kuglehobe der er nemmest at observere. Den indeholder cirka en million stjerner og ligger 4000 lysår længere væk fra os end Omega Centauri. Derfor synes den mindre.

Hvis du får mulighed for at betragte en kuglehob gennem et teleskop, må du endelig gribe chancen. Det er et af de mest imponerende fænomener man kan se på nattehimmelen.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 31]

Omega Centauri

[Kildeangivelse]

National Optical Astronomy Observatories

[Illustration på side 31]

M13

[Kildeangivelse]

Mælkevejsgalaksen og M13: Med tilladelse af United States Naval Observatory