Hvad du bør vide om belastningsskader
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I BRASILIEN
MARCELO, en 24-årig maler der bor i Brasilien, gjorde helt automatisk den samme bevægelse hver morgen. Han satte sit ur på håndleddet og samlede de to ender af læderremmen omkring det. Men denne gang havde han svært ved at spænde remmen. Han kiggede på håndleddet og forstod hvorfor. Det var så hævet at remmen ikke kunne nå omkring.
Senere fik han ondt i hånden bare han holdt på en kam eller en tandbørste. Så gik han til læge. Efter at have undersøgt Marcelo og fået at vide at han i to år havde skrabet, pudset og malet vægge, sagde lægen: „Smerten skyldes dit arbejde. Du har fået en kumuleret belastningsskade.“
En ny lidelse?
Mange der har fabriks- eller kontorarbejde, har fået stillet samme diagnose som Marcelo. Antallet af kumulerede belastningsskader (Repetitive Strain Injury, RSI) stiger så hurtigt at avisen Folha de S. Paulo har kaldt lidelsen „den førende arbejdsrelaterede lidelse ved dette århundredes slutning“. Det har fået mange til at mene at RSI blot er en af de her nymodens sygdomme. Men er det tilfældet?
Nej. Hvis Marcelo havde boet i Europa i begyndelsen af det 18. århundrede, havde en læge måske nikket genkendende til hans symptomer. Dengang brugte man ganske vist en anden betegnelse. Den italienske læge Bernardino Ramazzini kaldte lidelsen tenosynovitis (seneskedebetændelse) i håndleddet og beskrev den som „skriveres og notarers“ sygdom. De gentagne bevægelser som disse professioner krævede, havde forårsaget det 18. århundredes udgave af RSI. Men ved det samme århundredes slutning var antallet af RSI-tilfælde faldet. Hvorfor?
RSI i aftagende og i tiltagende
Ramazzini levede før den industrielle revolution. På den tid havde kontorfolk en lang arbejdsdag og ingen hjælp af maskiner. Deres arbejde krævede mange gentagne bevægelser og konstant opmærksomhed. Dette forårsagede belastningsskader.
I slutningen af 1700-tallet var Europa imidlertid kommet ind i den industrielle tidsalder, og mennesket blev i mange tilfælde erstattet af maskinen. Mennesket blev nu herren der lod maskinen udføre de rutineprægede opgaver. En læge der har forsket i belastningsskadernes historie, mener at det måske var denne forandring der medførte en nedgang i antallet af RSI-tilfælde blandt arbejderne.
Industrialiseringen fik antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme blandt fabriksarbejdere til at stige, men lægebøger der omhandler denne periode, nævner kun RSI-tilfælde i specifikke befolkningsgrupper. For eksempel led det 19. århundredes pianister og violinister af senebetændelse i overarmene, og tennisspillere fik tennisalbue (betændelse i albuens sener).
I vort århundrede er de arbejdsbetingede belastningsskader vendt tilbage. Hvorfor? For det første fordi mere og mere effektive maskiner i mange tilfælde dikterer hvad arbejderen skal gøre, og hvor hurtigt det skal gå. Denne ændring har resulteret i utilfredshed og helbredsproblemer. Arbejderne må gøre de samme bevægelser igen og igen, time efter time, og samtidig være konstant opmærksomme. Resultatet er at RSI nu udgør over halvdelen af alle erhvervssygdomme blandt arbejderne i De Forenede Stater og Brasilien — for blot at nævne to lande.
Årsagerne og de berørte fag
Den væsentligste årsag til RSI er de hurtige, gentagne bevægelser der kræves ved mange arbejdsopgaver. Mange har desværre ikke andre muligheder end at holde fast ved et arbejde der måske er skadeligt for deres helbred. Man kan kun have ondt af en brasiliansk kvinde der arbejdede på en bilfabrik hvor hun skulle samle radioer. Hun havde mindre end et minut til hver radio. En anden skulle ifølge avisen Folha de S. Paulo hver time slå på 63 ting med en gummihammer som led i en test. Begge kvinder fik efterhånden ondt i overarmene og blev senere fyret på grund af uarbejdsdygtighed forårsaget af RSI.
RSI kan også skyldes overanstrengelse af muskler og led (for eksempel ved at man bærer tunge sække) og statisk muskelarbejde hvor musklerne skal holde dele af kroppen i en bestemt stilling gennem længere tid. Det gælder navnlig hvis man arbejder i en ubehagelig stilling.
Ifølge forskerne er risikoen for at få RSI særlig høj blandt metallurger, bankassistenter, tasteoperatører, omstillingsdamer, kasseassistenter, tjenere, malere, syersker, frisører, strikkersker, sukkerrørsarbejdere og andre der udfører manuelt arbejde, som for eksempel folk der samler små komponenter til radioer eller lignende.
Skyldes ikke blot bevægelserne
De fleste tror at RSI udelukkende skyldes arbejde der kræver mange ensartede bevægelser, men så enkelt er det ikke. Det understregede de eksperter der deltog i det første nationale seminar om RSI, som blev afholdt i Brasiliens hovedstad, Brasília.
Dr. Wanderley Codo, der er mentalhygiejne- og arbejdskonsulent ved Brasílias universitet, forklarede: „Den måde arbejdet er organiseret på — opgaverne, forholdet mellem ledelsen og arbejderne, selve atmosfæren på arbejdspladsen, graden af medbestemmelse og arbejdsrutinen — er blandt de faktorer der er nært forbundet med lidelsen.“
Andre lægevidenskabelige eksperter der deltog i RSI-seminaret, betonede også forbindelsen mellem lidelsen og organiseringen af arbejdspladsen. En af ulemperne ved den nye teknologi, sagde de, er at den har resulteret i arbejdspladser hvor arbejderen ikke selv kan styre sit arbejde — en faktor der bidrager til RSI.
Nogle eksperter har konkluderet at når arbejdere før i tiden kunne udføre ensformigt arbejde uden at få RSI, skyldes det at RSI er nært forbundet med den måde arbejdet organiseres og udføres på.
Lidelsen identificeres
Vi må holde os for øje at RSI ikke sigter til én lidelse, men til en gruppe af lidelser der alle rammer muskler, sener, led og ledbånd, især i arme og skuldre. Og da RSI repræsenterer en hel gruppe af lidelser, er der også mange forskellige symptomer. De kan være svage, og forbindelsen mellem årsager og symptomer er måske ikke let at se. I det følgende nævnes nogle af de vigtigste symptomer.
Et af symptomerne på RSI er en følelse af ubehag i den berørte legemsdel for eksempel skulderen og/eller armen. Den føles måske tung, eller det snurrer i den, og symptomerne kan senere udvikle sig til en vedvarende smerte. Der kan også opstå små knuder under huden. I de mere fremskredne stadier af RSI kan hævelsen og smerten blive så slem at man er ude af stand til at klare selv simple opgaver som at rede håret eller børste tænder. Hvis RSI ikke behandles, kan det endda føre til deformitet og invaliditet.
Kampen mod RSI
Hvis dit arbejde kræver at du udfører mange ensartede bevægelser og du allerede har nogle symptomer på RSI, ønsker du måske at opsøge en læge der kan undersøge dig og finde ud af hvad der skal gøres for at hjælpe dig. Chancen for at blive rask er langt større hvis du bliver behandlet allerede i de første stadier.
En anden vigtig måde hvorpå man bekæmper RSI, er ved at være opmærksom på ergonomien. Ergonomi er en tværfaglig disciplin som anvender medicinsk, psykologisk og teknisk teori, viden og erfaring til at forebygge skader forårsaget af selve arbejdet eller miljøet på arbejdspladsen.
Ergonomi har derfor at gøre med hvordan arbejdspladsen kan tilpasses mennesket, og hvordan mennesket kan tilpasses arbejdspladsen. Det drejer sig dog ikke kun om udformningen af et tastatur eller en hammer, men har også som mål at tage arbejderens mentale og følelsesmæssige behov i betragtning. Ergonomen Ingeborg Sell fortæller at ergonomien, for at man kan tage disse ting i betragtning, benytter sig af „data, oplysninger og viden fra alle de aktuelle områder [og] bestræber sig for at finde frem til ny og alsidig viden om mennesket og dets arbejde“.
Normalt kan den enkelte arbejder ganske vist ikke lave om på arbejdspladsens ergonomi, men eksperterne på RSI-seminaret i Brasília forklarede at der måske er mulighed for „medbestemmende ergonomi“. Hvad er det?
En arbejdsgiver der tilskynder til medbestemmende ergonomi på arbejdspladsen, lytter til arbejderens mening. Han opfordrer arbejderen til at være med til at forbedre arbejdspladsen. En sådan arbejdsgiver vil også være helt indforstået med at firmaet har et RSI-udvalg bestående af både arbejdere og ledere. Denne gruppe vil være opmærksom på om arbejdsmiljøet er sikkert og behageligt. Den kan finde frem til årsagerne til belastningsskaderne, forebygge dem og definere hvilket ansvar arbejdsgivere og arbejdere har for at mindske eller helt eliminere forekomsten af RSI-tilfælde i firmaet.
Forebyggelse i hjemmet og på arbejdspladsen
Forebyggelse af RSI begynder i hjemmet. Hvad kan man gøre? Når man vågner, kan man efterligne sin hund eller sin kat. Læg mærke til hvordan hunde og katte strækker musklerne før de begynder på en ny dag. Følg deres eksempel, og stræk dig også et par gange i løbet af dagen. Det er med til at holde knogler og muskler sunde og raske. Gør lidt gymnastik for at varme musklerne op. Det vil sætte gang i blodcirkulationen og give mere ilt til musklerne. I koldt vejr og før man dyrker sport, er det naturligvis endnu vigtigere at gøre dette. Gør nogle øvelser der styrker de muskler du bruger mest. Stærkere muskler vil gøre det lettere for dig at klare dit arbejde.[14]
Ud over at gøre en indsats derhjemme er der også behov for forebyggelse på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren kan måske forebygge RSI-tilfælde blandt arbejderne ved at lægge en arbejdsplan der giver dem mulighed for at bytte arbejdsopgaver, holde pauser eller skifte stilling.
Et andet aspekt af RSI-forebyggelse består i at give arbejderne de rigtige redskaber. Det kan blandt andet omfatte borde og stole i den rigtige højde, albuestøtter, brugervenlige tastaturer, værktøj der ikke kræver for megen håndkraft, og støddæmpere der hæmmer vibrationerne fra tungt udstyr.
Marcelo, der blev nævnt i indledningen, fulgte mange af disse forslag. Sammen med den lægebehandling han fik, har dette fjernet hans symptomer på RSI. Han bliver sandsynligvis helt rask. Der er ingen tvivl om at det kræver en personlig indsats og nogle organisatoriske ændringer at bekæmpe RSI, men eftersom antallet af RSI-patienter på arbejdspladsen hele tiden stiger, vil fordelene ved disse ændringer måske vise sig at være større end omkostningerne.
[Ramme på side 17]
RSI hos musikere
Kumulative belastningsskader (RSI) forekommer ofte blandt professionelle musikere. Ifølge en undersøgelse der blev offentliggjort i 1986, led halvdelen af alle musikerne i otte symfoniorkestre i Europa af RSI. I det 19. århundrede blev lidelsen kaldt musikerkrampe. Et af de første beskrevne tilfælde drejer sig om Robert Schumann. RSI tvang ham til at holde op med at spille klaver og koncentrere sig om at komponere.
[Ramme på side 17]
Faktorer der bidrager til RSI
1. Forkert holdning
2. En lang arbejdsdag
3. Stress på arbejdspladsen
4. Tidligere skader på muskler og sener
5. Utilfredshed med arbejdet
6. Kulde
[Ramme på side 18]
Forebyggelse af RSI
Ting man bør undgå
1. At løfte tunge ting i lang tid ad gangen
2. At belaste leddene for meget
3. At arbejde med armene hævet over hjertets højde i lang tid ad gangen
4. At arbejde i en ubekvem stilling
Ting man bør gøre
1. Skifte arm når man arbejder — selv ved lette opgaver
2. Skifte mellem forskellige typer arbejde i dagens løb
[Kildeangivelse på side 16]
Side 16 og 17: The Complete Encyclopedia of Illustration/J. G. Heck