Vi betragter verden
År 2000 og Kristus
„Et rundspørge viser at end ikke hver sjette brite forbinder år 2000 med Kristus,“ oplyser bladet ENI Bulletin. En gallupundersøgelse „afslørede udbredt uvidenhed om tusindåret, idet 37 procent af de adspurgte sagde at de ikke anede hvad det var tusindåret for . . ., 18 procent sagde at man fejrede det nye århundredes komme, og 17 procent at man blot markerede år 2000.“ Kun 15 procent forbandt år 2000 med Kristi fødsel. Ifølge professor Anthony King ved Essex University betyder tusindåret for de fleste „blot en anledning til at danse, drikke champagne, feste længe i venners lag eller rejse udenlands“. Den anglikanske biskop Gavin Reid bemærker: „Vort samfund lider af kulturelt og åndeligt hukommelsestab.“
Alarmerende „supermikrober“
„’Supermikrober’, som er modstandsdygtige mod selv de mest virkningsfulde antibiotika, bør få alarmklokkerne til at ringe, ikke kun i lægekredse, men også blandt forbrugerne,“ skriver den sydafrikanske avis Star. Patologen Mike Dove advarer om at „sygdomme der engang var under kontrol eller næsten udryddet, vender tilbage med fornyet styrke på grund af mutation“. Overforbrug af antibiotika har frembragt nye former for tuberkulose (TB), malaria, tyfus, gonorré, meningitis og lungebetændelse der bliver stadig vanskeligere at behandle fordi de er resistente mod de gængse medikamenter. Alene tuberkulose koster hvert år mere end tre millioner menneskeliv. Patienter kan samarbejde ved at huske følgende: Forsøg først at indtage store mængder væske, få tilstrækkeligt med hvile, og prøv at bekæmpe halsonder ved at gurgle hals i varmt saltvand. Pres ikke lægen til at ordinere antibiotika — lad ham afgøre om det er nødvendigt. Hvis man får ordineret antibiotika, skal man fuldføre kuren, også hvis der indtræder bedring. Husk at antibiotika ikke kurerer forkølelse og influenza — som ikke forårsages af bakterier, men af virus. Dove udtaler: „Alle bør samarbejde om at bekæmpe dette foruroligende globale problem, som kan medføre en sundhedskatastrofe.“
Depressionens høje pris
„Depression er i hele verden en langt hyppigere årsag til sygefravær og lav produktivitet end fysiske sygdomme er,“ hævder den brasilianske avis O Globo. En WHO-rapport viser at sindslidelser kostede 200.000 menneskeliv i 1997. Desuden havde 146 millioner nedsat arbejdsdygtighed på grund af humørsvingninger — hvilket var flere end de 123 millioner ansatte der pådrog sig høreskader, og de 25 millioner der kom ud for arbejdsulykker. En undersøgelse foretaget af Oxfordprofessor Guy Goodwyn viser at depression vil gribe om sig i de kommende år og blive en kolossal belastning for samfundet på grund af mindsket produktivitet og stigende behandlingsomkostninger. Alene i USA er de årlige omkostninger i forbindelse med depression allerede på 53 milliarder dollars.
Fordele ved papir
„Ingen skærm er lige så let at aflæse som papir,“ meddeler det tyske nyhedsbureau dpa-Basisdienst. Man læser mærkbart mere fejlfrit og hurtigere på papir end på skærm. Forsøg viser at læsning på skærm i gennemsnit tager 10 procent længere tid end læsning på papir. Det går bedre på kvalitetsskærme med forstærket kontrast, højere opløsning og mindre flimren, men resultatet står ikke mål med papirets læsevenlighed. „Ved en skærm kigger man hele tiden direkte ind i en lyskilde der blænder, flimrer og afgiver reflekser,“ siger psykologen Martina Ziefle fra Aachen. „Bogstaverne er mere uskarpe, og kontrasterne er svagere.“ Bureauet konkluderer følgende: „Når man køber computer, bør man være mere opmærksom på at anskaffe en skærm af god kvalitet.“
Et tidernes tegn
„Endnu en stump canadisk særpræg forsvinder om nogle få uger når politiet [i Newfoundland] begynder at gå med pistol,“ skriver avisen The Toronto Star. Newfoundlands politistyrke, der blev oprettet i 1729, var „den sidste politistyrke i Nordamerika der patruljerede uden at bære skydevåben“. En ny lov afskaffede den gamle regel om at betjente skulle have tilladelse af en overordnet til at gå med våben. Hvis tilladelsen blev givet, skulle betjenten opbevare sit våben i en aflåst kasse i politibilens bagagerum. Når han fik brug for det, skulle han låse bagagerummet og våbenkassen op og lade våbnet. „Det er ejendommeligt og rosenrødt, men ret så virkelighedsfjernt at en veltrænet professionel politistyrke i 1998 ikke må have let adgang til sine våben,“ erklærer premierminister Brian Tobin. The Rock, som Newfoundland bliver kaldt, kan stadig prale af landets laveste kriminalitet, og det er aldrig sket at en betjent er blevet skudt i tjenesten.
Hævn som bestillingsarbejde
Med løfte om „dybeste fortrolighed“ og garanti for landsdækkende service i Japan reklamerer et Tokyofirma: „Vi gør gengæld på dine vegne.“ Grundholdningen er at man vil „forvolde samme lidelse som klienten selv har lidt,“ siger firmaets direktør. Ifølge dagbladet Asahi Evening News „udfører firmaet lovlige gengældelseshandlinger“, såsom at udvirke at „modparten mister sit arbejde og sin familie“, at andre bryder med ham eller hende, eller at „sikre at en kollega bliver fyret, eller at en chef som har udøvet sexchikane, bliver ydmyget“. Af de cirka 50 daglige henvendelser drejer 20 sig om drabsønsker; men firmaet har den generelle regel at man ikke går til håndgribeligheder eller overtræder loven, „om end det til tider kommer tæt på“. Firmaet har i snesevis af ansatte, hvoraf de fleste har et andet fuldtidserhverv. Nogle har selv et regnskab at gøre op og vil nu bistå andre med at få hævn. „Man ved aldrig om nogen bærer nag til én på grund af noget man engang har gjort. Vær forsigtig,“ advarer indehaveren.
Krabber og økologi
Myrer, termitter og orm omdanner blade og andet skovbundsmateriale, men hvad sker der når tropiske regnskove med mellemrum bliver oversvømmet? Så klarer krabberne arbejdet. En økolog fra University of Michigan blev overrasket over at finde et vidtstrakt skovområde på Costa Ricas Stillehavskyst uden blade på jorden. I stedet var området oversået med huller. Om natten iagttog han hvordan krabber i et antal af omkring 60.000 pr. hektar dukkede op af disse huller for at søge efter nedfaldne blade, frugter og unge planter, som de slæbte med ned i bunden af deres meterdybe huller. Disse 20 centimeter store krabber, som trækker vejret gennem modificerede gæller, og som kun søger til havet i yngletiden, skaffer træer med dybe rødder næring. Hele skovens økologi afhænger af disse dyr, skriver Londonavisen The Times.
Langt ude i rummet
„Voyager 1 er kommet i rekordbøgerne som den fjerneste menneskeskabte genstand,“ oplyser bladet Astronomy. „Den hidtidige rekordindehaver var Pioneer 10, som flyver langsommere og i næsten stik modsat retning.“ Hvor langt væk befinder Voyager 1 sig? Den 17. februar 1998 var rumfartøjet 10,4 milliarder kilometer borte. Det blev opsendt den 5. september 1977, passerede Jupiter den 5. marts 1979 og fløj forbi Saturn den 12. november 1980. Endnu transmitterer sonden data om solvinden og magnetfeltet. „Med tiden vil instrumenterne blive de første på noget rumfartøj til at opfange heliopausen, grænsen mellem Solens magnetfelt og det interstellare rum,“ meddeler rumfartsorganisationen NASA.
Uregistrerede børn
„Måske bliver en tredjedel af alle nyfødte ikke registreret og forbliver upåagtede af myndighederne, hvorved de let går glip af uddannelse og lægehjælp,“ hedder det i The New York Times. Der bliver gjort mindst ud af registreringen i Afrika syd for Sahara og i visse asiatiske lande som Cambodja, Indien, Myanmar og Vietnam. „Mangler man en fødselsattest, svarer det i praksis til at man ikke er blevet født,“ siger Carol Bellamy, der er direktør for FN’s Børnefond, den organisation der stod for den verdensomspændende undersøgelse. I mange lande er en fødselsattest forudsætningen for at et barn kan komme i skole, og de børn der mangler attesten, drives lettere ud i børnearbejde eller prostitution. Artiklen tilføjer: „Manglende registrering hænger ifølge rapporten ikke kun sammen med fattigdom. For eksempel registreres de fleste fødsler i størstedelen af Latinamerika, Centralasien og Nordafrika.“