Middelhavet — et lukket hav med åbne sår
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I GRÆKENLAND
Over tusind døde delfiner er skyllet op på kysterne fra Grækenland til Marokko, giftigt „rødt vand“ i Ægæerhavet, millioner af tons slimet skum i Adriaterhavet, havskildpadder og sæler er ved at blive udryddet, vandområder uden liv. Hvad sker der i Middelhavet? Er det dømt til en fremtid med forurening og ødelæggelse?
„VERDENS ældste humaniserede landskab“ — sådan beskriver zoologen David Attenborough Middelhavet og dets kyster. Dette hav giver adgang til tre kontinenter og har derfor haft en afgørende betydning for Ægyptens, Grækenlands og Roms fremståen og fald. En stor del af vore dages civilisation og kultur stammer fra Middelhavsområdet. De seneste årtiers overudvikling, turistboom, overfiskeri og forurening har fremkaldt en krisesituation i Middelhavet. Bekymrede forskere og involverede lande kappes om at finde løsningsmodeller, der indtil videre kun har resulteret i delvise forbedringer.
Middelhavet er verdens største indhav. Det er omgivet af 20 lande og har en 46.000 kilometer lang kyststrækning der er beboet af over 160 millioner mennesker, et tal man regner med vil være fordoblet inden år 2025. Middelhavet er varmere og mere saltholdigt end Atlanterhavet, der er hovedkilden til dets vandforsyning, og der er stort set ikke tidevandsbevægelser i Middelhavet. Eftersom en fuldstændig udskiftning af vandet i Middelhavet varer 80-90 år, er det også sårbart når det gælder forurening. „Alt hvad der bliver dumpet i Middelhavet, bliver der i lang tid,“ siger National Geographic.
Invasion af turister
Solvarme strande, et smukt landskab, traditionel gæstfrihed og en interessant historie gør hele Middelhavsområdet til et attraktivt feriested. Hvert år besøges området af 100 millioner strandgæster, lokale såvel som udenlandske, og dette tal forventes at stige til det tredobbelte i løbet af de næste 25 år. Er det strømmen af mennesker alene der er skyld i forureningen af dette sommerrejsemål? Lad os se på kendsgerningerne.
De mange mennesker medfører affald som Middelhavslandene ikke kan skaffe sig af med. Omkring 80 procent af de over 500 millioner tons spildevand de årligt producerer, ender urenset i havet. De fleste af turisterne kommer i den tørre tid, hvilket bidrager til at områdets i forvejen begrænsede vandressourcer bliver forurenet. Forurenet vand er også farligt for helbredet. Hvis man svømmer i visse dele af Middelhavet, kan man pådrage sig infektioner i ører, næse og hals, for ikke at tale om sygdomme som hepatitis, dysenteri og i nogle tilfælde kolera.
Økonomien i mange Middelhavslande er imidlertid afhængig af turismen. Om sådanne lande siger Michel Batisse, tidligere vicegeneraldirektør for FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, at „deres eneste aktiv er turismen“, og „at det derfor er vigtigt at kystlinjen ikke bliver ødelagt af ukontrolleret byggeaktivitet som følge af jagten på hurtig profit.“
Stærkt trafikeret af tankskibe
Middelhavet er en vigtig fragtrute mellem Europa og Mellemøsten, hvilket resulterer i en stærk trafik af olietankere. Over 20 procent af verdens olie passerer gennem Middelhavet. Den mængde råolie der hvert år lækkes i Middelhavet, menes at svare til 17 gange den mængde olie der forurenede ved Exxon Valdez-ulykken i Alaska i 1989. Mellem 1980 og 1995 var der 14 olieudslip i havet, og hvert år bliver der dumpet op mod en million tons råolie fra skibe, ofte fordi havnene ikke har udstyr til at indsamle spildolie eller til at rense tankene.
Forureningsproblemet bliver også forværret af at det vand fra Middelhavet der flyder ud i Atlanterhavet gennem Gibraltarstrædet, er dybt. Eftersom olie flyder ovenpå, er det det rene vand på bunden der forsvinder, mens olien ophobes på overfladen. „Middelhavets fødekæde er nu præget af olieforurening,“ siger Colette Seruya, tidligere direktør for Israels Oceanografiske Institut. „[Spildolien] er blevet en del af fiskenes og bløddyrenes væv.“ I 1990 rapporterede FN’s Miljøprogram (UNEP) at 93 procent af skaldyrene fra Middelhavet indeholdt flere bakterier fra ekskrementer end den maksimumsgrænse Verdenssundhedsorganisationen har fastsat.
Svækket økosystem
Denne ødelæggende forurening forværres også af de store skader der anrettes langs Middelhavskysten, et område der så sent som i det 15. århundrede hovedsagelig bestod af tæt skovbevoksning. Skovrydning, der blev gennemført for at skabe landbrugsjord, udvide byer eller tilvejebringe materialer til bygning af venetianske galejer, har resulteret i uoprettelig erosion. Ud over de stoffer som bliver ført med af regnvandet, bliver forureningsfaktorer som rensemidler, pesticider og tungmetaller ført til havs via floder. Rhône i Frankrig, Nilen i Egypten, Po i Italien, Ebro i Spanien og andre floder leder større og større mængder affald fra landbruget og industrien ud i havet.
Et direkte resultat af denne forurening er det „røde vand“ der kan ses i forskellige dele af Adriater- og Ægæerhavet, og som har dækket strandene med en ildelugtende, klæbrig og slimet masse. Dette fænomen skyldes eutrofiering, en proces der forekommer når nedbrudte affaldsstoffer fra spildevand optager al ilten fra havvandet så det naturlige dyre- og planteliv bliver kvalt. Andre områder der er truet af dette fænomen, er Lionbugten (Frankrig), Tunissøen (Tunesien), Izmirbugten (Tyrkiet) og Veneziabugten (Italien).
Middelhavskystens økosystem er blevet svækket i en sådan grad at de hjemmehørende arter nu har måttet vige for fremmede arter. Et typisk eksempel på dette er en „dræber-alge“, Caulerpa taxifolia, der tilintetgør andre livsformer i havet. Den er ved et tilfælde kommet til Monacos kyst og er nu begyndt at brede sig på havbunden. Den er giftig, har ingen kendte fjender og har allerede spredt sig vidt omkring. „Det kunne være begyndelsen til en økologisk katastrofe,“ siger Alexandre Meinesz, professor i havbiologi ved universitetet i Nice.
Der er flere dårlige nyheder. Ifølge havbiologen Charles-François Boudouresque lever der over 300 fremmede havorganismer i Middelhavet. De fleste er kommet fra Det Røde Hav gennem Suezkanalen. Nogle forskere mener at denne biologiske forurening er uoprettelig, og at den kan vise sig at blive et af de største økologiske problemer i det næste århundrede.
Plante- og dyrelivet trues
Plantelivet i Middelhavet trues af mange farer; en af dem er ødelæggelsen af Posidonia-søgræsengene, der tjener som havets lunger, spisekammer og yngledam og som et skjulested hvor hundreder af havets livsformer yngler. Jetmotorer og marinaer der trænger sig ind på disse enge, kan ødelægge dem, og det samme kan lystbåde der med deres ankre river planterne op.
Havets dyreliv er også truet. Middelhavsmunkesælen, der er blandt verdens 12 mest truede arter, er ved at blive udryddet. I 1980 var der næsten 1000 munkesæler i Middelhavet, men jægere og fiskere har tyndet ud i bestanden, og i dag er der kun mellem 70 og 80 tilbage. Karetteskildpadden lægger nu kun sine æg på de græske og tyrkiske strande, hvor de risikerer at blive knust hvis turisterne træder på dem. Skildpadderne bliver ofte fanget i fiskenet og ender på de lokale restauranters menukort. Søknæleren, skinkemuslingen og en anden muslingeart (Lithophaga lithophaga) er blevet føjet til listen over truede arter.
En handlingsplan
For at gøre noget ved denne alarmerende situation fremsatte man i 1975 et forslag vedrørende indgåelsen af en konvention til beskyttelse af Middelhavet kaldet Mediterranean Action Plan (MAP) under FN’s Miljøprograms (UNEP) auspicier. Formålet var at få Middelhavslandene og andre EU-lande til at forpligte sig til at beskytte havet mod forurening og sikre at kystudviklingen tager hensyn til miljøet. I 1990 blev miljøprogrammet Mediterranean Environmental Technical Assistance Program (METAP) påbegyndt, og i 1993 blev det fulgt op af METAP II. Andre prisværdige bestræbelser for at skabe naturreservater, reservater for havdyr og maritime nationalparker har hjulpet til at beskytte delfiner, hvaler, munkesæler, skildpadder og andre truede arter.
Men de gode intentioner er ikke blevet fulgt op af handling. I slutningen af 1990’erne var MAP-programmet på sammenbruddets rand fordi de største bidragydende lande ikke havde betalt. Ifølge ledelsen bag handlingsplanen lader det til at ikke et eneste af de mål man havde sat sig, er blevet nået. Om Middelhavslandenes villighed til at påbegynde miljøforbedringer siger Ljubomir Jeftic, der er stedfortrædende koordinator for MAP-planen: „Vær ikke for optimistisk.“ Selv hvis disse lande skulle blive enige om at skride til handling, vil det nok tage årtier at rette op på den skade der allerede er sket. Tidsskriftet New Scientist skriver: „I øjeblikket synes MAP-planen at være lige så død som en stor del af dyrelivet i Middelhavet.“
Hvad er fremtidsudsigterne for Middelhavet? Vil det blive et dødt hav fuldt af stinkende, plumret algevækst? Hvis dets fremtid udelukkende afhang af menneskers bestræbelser, ville det måske ende sådan. Men jordens Skaber, Jehova Gud, interesserer sig for ’havet, som han selv har frembragt’. (Salme 95:5) Han har lovet at han snart vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Når Gud har fjernet de uansvarlige mennesker der er skyld i at blandt andet havene er blevet forurenet, vil han genskabe den økologiske balance i havene og den rette biodiversitet på jorden. Til den tid vil „havene og alt hvad der myldrer i dem“ lovsynge ham i deres oprindelige, uforurenede tilstand. — Salme 69:34.
[Kort/illustrationer på side 15]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
ATLANTERHAVET
PORTUGAL
SPANIEN
MAROKKO
FRANKRIG
MONACO
ALGERIET
TUNESIEN
SLOVENIEN
ITALIEN
KROATIEN
JUGOSLAVIEN
ALBANIEN
MALTA
GRÆKENLAND
TYRKIET
LIBYEN
EGYPTEN
CYPERN
SYRIEN
LIBANON
ISRAEL
[Illustrationer på side 16]
Overudvikling har ført til forurening
Lloret de Mar, Costa Brava, Spanien
Hoteller i Benidorm, Spanien
[Illustrationer på side 16]
Spanske farvande der er forurenede, og (nederst) en oliepøl i Genova, Italien
[Kildeangivelse]
V. Sichov/Sipa Press
[Illustrationer på side 17]
Karetteskildpadderne er truet
Munkesælerne i Middelhavet er næsten udryddet
[Kildeangivelser]
Skildpadde: Tony Arruza/Corbis; Sæl: Panos Dendrinos/HSSPMS