Får computernes år 2000-problem følger for dig?
DET er blevet sagt at computeren er den største opfindelse siden mennesket lærte at udnytte elektriciteten. Nu hvor computerne for længst er blevet en del af dagligdagen, spekulerer mange over hvordan de i sin tid klarede sig uden. Dette blad er blevet fremstillet ved hjælp af edb. På computere kan man lagre store mængder information som kan kaldes frem på et øjeblik. Der kan siges meget godt om dem. Ja, de virker nærmest uundværlige.
I teknisk avancerede lande har computere væsentlig indflydelse på de flestes tilværelse. Udbetaling af forsikring, pension og andre ydelser foregår via edb. Hvis man er lønmodtager, er det sandsynligvis et edb-system der overfører penge til ens lønkonto. Computere holder styr på indeståender og rentetilskrivning i pengeinstitutterne. I hjemmet har elektronikken vundet indpas i utallige apparater. Ved hjælp af computere kan læger stille livreddende diagnoser, meteorologerne udarbejde vejrprognoser og flyveledere forebygge flysammenstød.
Hvor klog er en computer?
En computer er ikke klogere end den der programmerer den. Den kan kun løse problemer i henhold til de instrukser den får, og den ejer ikke skyggen af fornuft. Dens fejltagelser genspejler slet og ret manglerne hos dem der har programmeret eller sammensat den. Når den gør det rigtige, tager mennesket æren. En computer kan løse visse opgaver hurtigere end noget menneske, men kun hvis den har fået indlagt en procedure der giver den mulighed for at nå frem til de rigtige svar.
For eksempel var programmørerne kortsynede da de i 50’erne og 60’erne først programmerede visse computere. Dengang var hukommelsesenheder til computere kostbare, og man var nødsaget til at begrænse computerens hukommelse. For at få de enkelte symboler til at optage mindst muligt af den kostbare hukommelse udtænkte datidens programmører en forkortet kode hvor man udelod de to første cifre i årstal. For eksempel blev 1965 forkortet til „65“, 1985 til „85“, 1999 til „99“, og så videre. Det var en smal sag at føje „19“ til „85“ når der på en udskrift skulle stå 1985. I de efterfølgende år er denne forenkling blevet benyttet i millioner af programmer. Næsten ingen programmører mente at dette tilsyneladende harmløse kunstgreb kunne få alvorlige følger, da de ikke forestillede sig at deres programmer stadig ville være i brug ved århundredskiftet. Men der kører stadig en hel del programmer hvori år 2000 vil optræde som „00“.
Nogle computere vil opfatte „00“ som kode for år 1900. Man kan let forestille sig hvilke problemer det vil skabe når et computerprogram skal beregne et femårigt lån der optages i 1999, og kalkulerer med at det skulle have været indfriet i 1904! I nogle tilfælde vil datofejl få computerprogrammet til at standse beregningerne eller ligefrem regne galt.
„Mikrochippen har medført en industriel revolution hvis betydning kan måle sig med elektrificeringen,“ skriver avisen Toronto Star. „Men den har også gjort os mere sårbare end opfinderne kan have forestillet sig. . . . I hele verden er der datasystemer og mikrochips der ikke kan skelne mellem år 1900 og år 2000. Hvis disse systemer ikke bliver fundet og ændret eller skiftet ud, kan der opstå globalt kaos.“
Eksperters forudsigelser
„Alle, også jeg, har teorier om hvor galt det kommer til at gå,“ siger den amerikanske senator Robert Bennett fra Utah. „Og ingen får vished før nytårsdag år 2000 eller det første par uger derefter.“ En medarbejder hos USA’s præsident udtaler: „Det er ikke usandsynligt at . . . der vil ske noget som vil skabe store vanskeligheder for økonomien og borgerne.“
„Vi er bekymrede ved tanken om mulige sammenbrud i energiforsyningen, telekommunikationen og banktransaktionerne,“ siger en talskvinde for den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Ifølge indberetninger fra hele verden har nogle computere allerede voldt problemer med beregninger til år 2000 eller senere.
U.S.News & World Report skriver at „hospitaler og sygeforsikringsselskaber er i farezonen, og eksperter forudsiger derfor flere bryderier i sundhedssektoren med debitering og forsikringsdokumentering. Der er også risiko for fejlfunktioner i biomedicinsk udstyr til blandt andet patientovervågning. Mange elektriske apparater har endnu ikke fået fejlene rettet, og man risikerer derfor lokale strømsvigt.“ En canadisk avis skriver samstemmende: „Hospitalerne og den medicinske teknologi er fuldstændig baseret på den allestedsnærværende mikrochip, og systemfejl kan derfor koste menneskeliv.“ En hospitalsadministrator udtaler beklagende: „I denne branche er problemet særlig alvorligt. I andre erhverv er det langt sjældnere et spørgsmål om liv eller død.“
De mere pessimistiske computerfolk forudser børskrak, massefallitter og nervøse indskyderes stormløb på bankerne. I De Forenede Stater har viceforsvarsministeren kaldt computerfejlen det elektroniske modstykke til klimafænomenet El Niño og tilføjet: „Jeg skal være den første til at sige at vi ikke slipper for nogle ubehagelige overraskelser.“
„I Rusland vil det få katastrofale følger for erhvervslivet hvis computerne ikke bliver udbedret inden 1. januar år 2000,“ siger formanden for det amerikanske handelskammer. Reuters Bureau meddeler: „Tyske firmaer bevæger sig søvngængeragtigt hen imod årtusindskiftets computerbombeeksplosion, og nedfaldet truer med at skabe kaos i hele Europa.“ En forskningsdirektør udtaler at „man kan rette samme kritik mod Østrig, Schweiz, Spanien, Frankrig og Italien.“
Avisen Bangkok Post gør med følgende ord opmærksom på at også Thailand døjer med computerproblemet: „Regionens statistiske bureauer står over for et dobbelt problem i forbindelse med årtusindskiftet: Ifølge De Forenede Nationers Informationstjeneste skal de ikke alene afværge år 2000-problemet i deres edb-systemer, men også belave sig på at iværksætte en ny folketælling.“ Australien, England, Hongkong, Irland, Japan, Kina og New Zealand står alle over for de samme problemer. Faktisk er der tale om et globalt problem der skriger på at blive løst.
Svimlende omkostninger
Nogle eksperter mener at det vil koste svimlende beløb at udbedre datoproblemet. Ifølge et overslag fra den amerikanske stats budgetdepartement vil det koste knap 30 milliarder kroner alene at justere statens computere. En ekspertgruppe finder det mere realistisk at anslå de forventede udgifter til hen ved 190 milliarder kroner. Og hvad bliver prisen på verdensplan? Den nette sum af „3,7 billioner kroner til at ordne software, og lidt under 7 billioner til de uundgåelige sagsanlæg efter mislykkede reparationer,“ skriver avisen New York Post. En anden ekspertgruppe skønner at „udgifterne til reparation, retssager og tabt arbejdsfortjeneste vil andrage over 25 billioner kroner“. Avisen fortsætter: „År 2000-problemet tegner til at blive det dyreste i menneskehedens historie.“ En anden artikel beskrev det som „det måske største, mest risikable og dyreste projekt mennesket nogen sinde har stået over for“.
Delte meninger
Hvordan vil alt dette berøre menigmand? Afhængigt af hvor man bor, og hvordan de relevante instanser griber sagen an, kan følgerne enten udeblive fuldstændig eller spænde fra lettere irritationsmomenter til betydelige problemer, især de første par uger efter 1. januar år 2000. Hvis man har grund til bekymring, for eksempel fordi man er afhængig af behandling i specielt apparatur, kan man bede det pågældende firma eller behandlingssted oplyse hvilke virkninger overgangen til år 2000 vil få.
I årevis har det ikke skortet på tirader om hvad der sker når vi går ind i år 2000. Nogle anser problemet for gigantisk, mens andre mener at rædselsvisionerne er overdrevne. Enkelte spår at bankerne går fallit, mens bankernes egne sagkyndige mener at de væsentlige vanskeligheder vil være overvundet inden år 2000. „Ingen tror at telefonnettet er på vej til at bryde sammen,“ siger direktøren for USA’s statslige kommunikationskommission. Han vedgik imidlertid at teletjenesterne ved årtusindskiftet kan komme ud for tekniske problemer, men mente at disse kun ville være generende, ikke ødelæggende. Mange organisationer laver allerede datosimuleringer på forsøgsbasis og kan sikkert forebygge mange problemer. Men verden må vente og se hvor alvorligt år 2000-problemet faktisk bliver.