Fra vore læsere

Ændrer vi vejret? Jeg er 17 år, og jeg er i gang med at forberede mig til min afgangseksamen. Et af de fag man skal op i, er geografi, og artikelserien „Ændrer vi vejret?“ (22. maj 1998) var en stor hjælp for mig under mine forberedelser. Efter eksamen ville mine klassekammerater gerne vide hvor jeg havde fundet oplysningerne om vejret, og halvdelen af dem bad om eksemplarer af bladet.

A. G., Schweiz

Jeg blev glædeligt overrasket over analysen af drivhuseffekten i dette nummer af Vågn op! Jeg er en renlivet økolog og et kristent menneske. Jehovas Vidner får ofte dårlig presseomtale. Men indholdet i jeres blade giver stof til eftertanke. Det har aldrig før stået så sløjt til med økologien og troen. Men her er endelig nogle religiøse mennesker som er interesserede i Guds skaberværk!

M. C., Frankrig

Jeg er 14 år, og jeg vil gerne takke jer for artiklerne. Jeg har ikke før tænkt over det med vejret, men nu har jeg for første gang spekuleret alvorligt over hvad det er vi er ved at gøre ved vores planet. Artiklerne burde få folk til at vågne op. Der er jo ingen som ønsker at ødelægge miljøet. Vi må ikke bare smide en af Guds gaver væk.

S. Q., Tyskland

Det var fornyende at læse om klimaet i et blad mange anser for at være religiøst. Det viser hvor meget Vågn op! bekymrer sig om folks velfærd — ikke bare på det religiøse område, men også i forbindelse med naturforholdene. Skønt vi måske tager vejret for givet, har det stor indflydelse på vores liv.

M. F. M., Tyskland

Pleje af negle Det er utroligt at jeg i næsten 52 år, bortset fra to korte perioder, har bidt negle. Det er jeg holdt op med nu efter at jeg har læst artiklen „Passer du godt på dine negle?“ i Vågn op! for 22. maj 1998. Hvorfor? Fordi Jehova har skabt dem, og han ønsker at vi skal passe på dem ligesom på alt muligt andet. Tak for jeres kærlige påmindelser.

D. H., England

Da jeg både passer hus og have og tager mig af min handicappede svigermor, kan I nok forestille jer at jeg har andet at tage mig til end at bekymre mig om mine hænder. Men mine negle revner og knækker og har voldt mig problemer i et stykke tid. Artiklen kom derfor på det rigtige tidspunkt.

W. B., Tyskland

Jeg har bidt negle siden jeg var lille, og jeg har altid skammet mig over deres ujævne form. Da jeg læste artiklen, fik jeg en dybere forståelse af hvor fantastisk en del af menneskelegemet neglene er. Den tilskyndede mig til at arbejde på at blive min uvane kvit.

K. Y., Japan

Forbillede Da jeg læste artiklen i Vågn op! for 22. maj 1998 med titlen „Unge spørger: Hvem skal være mit forbillede?“, tænkte jeg over hvordan sådanne artikler faktisk har været til stor gavn for mig i mit liv. Efter at min familie blev splittet, følte jeg mig logisk nok først og fremmest tiltrukket af venner på min egen alder. Men så begyndte jeg at tænke alvorligt over hvem der havde den mest positive indflydelse på mit liv — de noget ældre kristne søstre. Nu søger jeg venskaber som dem Paulus og Timoteus samt Rut og Noomi havde. Min bedste veninde er en søster på 50 år, og hun har lært mig egenskaber som kærlighed, medfølelse, venlighed og gavmildhed. Vi har allieret os med hinanden og er flyttet sammen, og vi er godt på vej til at begynde i heltidstjenesten. Tak for jeres gode og sunde vejledning.

C. F., USA