SØM

De søm man brugte i oldtiden, lignede de større søm der anvendes i dag, med undtagelse af at den kegleformede spids var længere end det er almindeligt i dag. De første søm blev øjensynlig lavet af bronze, men senere blev større søm lavet af jern. David „gjorde en mængde jern klar til søm til portfløjene“ i det tempel Salomon skulle bygge. (1Kr 22:3) Arkæologer har fundet prydsøm af bronze belagt med bladguld som siges at stamme fra omkring år 1300-1200 f.v.t. Om nogle af de søm der blev brugt til Salomons tempel, siges der: „Vægten af sømmene var halvtreds sekel [600 g] guld.“ — 2Kr 3:8, 9.

I et gravkammer umiddelbart nordøst for Jerusalem fandt man i 1968 resterne af en jøde der var blevet henrettet ved pælfæstelse i det 1. århundrede. De efterfølgende undersøgelser viste at højre hælben stadig var gennemboret af en 11,5 cm lang nagle. Det var muligvis sådanne nagler de romerske soldater brugte da de pælfæstede Jesus Kristus. Thomas troede ikke på at Jesus var blevet oprejst, før han havde set „mærket af naglerne“ i hans legeme. — Joh 20:24-29.

Brugt billedligt. Ved Jesu død på marterpælen blev Moseloven bragt til ophør. Med henvisning til dette påpegede Paulus at Gud tog Loven bort ’ved at nagle den til marterpælen’. (Kol 2:13, 14) Salomon sammenlignede ’dem der mestrer samlinger af ordsprog’ med „søm der er slået i“, måske fordi de og deres gode ord fra Jehova har en stabiliserende og støttende virkning på tilhørerne. — Præ 12:11.