Vi betragter verden
Modermælk er bedst
„Modermælk overgår alle lægemidler,“ skriver bladet Newsweek. „Brystbørn får de næringsstoffer hjernen behøver for at vokse normalt, og samtidig mindskes risikoen for snart sagt alt fra allergi og infektioner til diarré, eksem og lungebetændelse.“ De Amerikanske Børnelægers Selskab og Det Amerikanske Ernæringsråd anbefaler derfor mødre at amme deres børn i mindst et år. „Men denne enestående ressource udnyttes langtfra i fuldt omfang,“ skriver Newsweek. Ofte skyldes det fejlinformation. Nogle mødre er bange for at de ikke har mælk nok, mens andre tror at barnet hurtigt behøver andre fødemidler. „Faktisk kan modermælk i de fleste tilfælde dække alle ernæringsbehov hos et barn til det er et halvt år gammelt, hvorefter man kan supplere mælken med fast føde,“ oplyser artiklen. „Uanset hvad børnene i øvrigt spiser, kan de op til toårsalderen have gavn af de antistoffer og fedtsyrer der findes i modermælk.“ Amning gavner også moderen, da det mindsker risikoen for brystkræft og fremmer vægttabet efter fødselen.
Grænseoverskridende fattigdom
Ifølge avisen International Herald Tribune viser en ny FN-rapport at fattigdommen er på fremmarch, også i verdens rigeste lande. Mange borgere i industrilandene får ikke dækket deres „grundlæggende behov“ for blandt andet beskæftigelse, uddannelsesmuligheder og sundhedspleje. Det oplyses at 16,5 procent af USA’s og 15 procent af Storbritanniens befolkning er fattige. Industrilandene har 100 millioner hjemløse, 37 millioner arbejdsløse og næsten 200 millioner indbyggere med „en forventet levetid på mindre end 60 år“.
Ikke just et kæledyr
„Hvis man tror at løven eller kafferbøflen er Afrikas farligste dyr, må man tro om igen, for det er flodhesten der er den farligste,“ skriver avisen The Wall Street Journal. I tegnefilm og børnebøger optræder flodhesten almindeligvis som et venligt og fornøjet dyr, og den har stået model til populære tøjdyr, men intet afrikansk dyr har så mange menneskeliv på samvittigheden som den. Ifølge guider er det farligste sted i Afrika „mellem en flodhest og det vandløb den er på vej til, og det næstfarligste mellem en hunflodhest og dens unge“. Flodheste ser fredsommelige ud når de i flok daser midt ude i en flod, men de er territoriebevidste og bliver aggressive hvis de overraskes eller tirres. Og deres muskelstyrke er imponerende. „En arrig flodhest kan bide en krokodille midt over og splintre en kano,“ fortæller en guide. Hvorfor da overhovedet sejle hvor der er flodheste? Fordi man ude på floden har en betagende udsigt over vandet og til dyrelivet på bredden — og kanosejlads er „sandsynligvis mindre risikabelt end visse andre aktiviteter som turisterne kaster sig ud i, som for eksempel elastikspring på 100 meter fra broen over Victoriafaldene“.
Gentagelse af Holocaust-optakt?
„Tidens ildevarslende tendenser med overgreb på menneskerettighederne minder i uhyggelig grad om de begivenheder der i den dystre periode i 30’erne udgjorde forspillet til Holocaust,“ udtaler Irwin Cotler, der er juraprofessor ved McGill University og bestyrelsesmedlem i Canadas Forening til Overvågning af Helsinki-aftalerne om Menneskerettigheder. Til avisen The Toronto Star oplyser han at Helsinki-Forbundet for Menneskerettigheder efter at have foretaget en undersøgelse af forholdene i 41 lande ser tydelige faresignaler i form af forfølgelser udløst af voldsom hetz mod mindretal, ofte i form af hadske udfald i medierne og i statslige publikationer. Om udviklingen siger Cotler: „Det er en lære vi ikke har uddraget af Anden Verdenskrig,“ og, tilføjer han, man har også glemt læren om „ligegyldighedens forbrydelse og de tavses sammensværgelse.“
Børn som krigsofre
„Ifølge FN’s særlige udsending Olara Otunnu har krige og konflikter i de seneste ti år kostet to millioner børn livet, gjort mere end en million forældreløse og kvæstet eller invalideret yderligere seks millioner,“ skriver den tyske avis Grevener Zeitung. FN’s Sikkerhedsråd har fordømt alle handlinger der gør børn til genstand for aggression. Især vækker det bekymring at over 300.000 børn tjener i væbnede styrker. Mange af disse er formentlig blevet tvangsudskrevet, og en tredjedel af dem er piger. Børnesoldater sendes ofte på selvmordsmissioner. Et nydannet forbund af ikkestatslige organisationer kræver en international vedtægt om at ingen under 18 år må tjene som soldat.
Vatikanet på Internettet
I 1994 indgik Vatikanet en aftale om at åbne en hjemmeside på Internettet. Her tilbydes for eksempel skriftemål og mulighed for at spørge præster til råds om „ethvert tvivlsspørgsmål,“ skriver avisen El Financiero. „Cyber-katolikker“ kan anmode om at der bliver bedt for dem, og der er direkte transmission af pavens søndagsvelsignelse. Man kan også finde annoncer med „tilbud på religiøse varer“. „Problemet er at de katolske hjemmesider ikke er særlig velbesøgte,“ skriver El Financiero. „Vatikanets hjemmeside bliver besøgt under 25 gange daglig, for det meste af den katolske presse.“
Så hellere være syg
„Tuberkulose er stadig den største dræber i verden,“ skriver den sydafrikanske avis Cape Times. Sygdommen breder sig stærkt blandt de fattigste i Sydafrika, hvor den kræver over 13.000 menneskeliv årligt og gør mange uarbejdsdygtige. De sidstnævnte får invalidepension og tilbud om behandling. Men da de som regel kun har udsigt til intet eller usselt betalt arbejde, foretrækker nogle patienter at indstille behandlingen for at kunne blive ved med at modtage pension. „Beløbet er cirka 10 gange større end det de plejer at tjene ved forefaldende arbejde,“ siger Ria Grant, der er direktør i den sydafrikanske organisation TB Care. „Når de opdager hvor meget de får udbetalt, foretrækker de at forblive syge frem for at blive helbredt.“
Søvnige trafikanter
„Nogle eksperter mener at søvnige bilister er lige så farlige som berusede bilister,“ skriver den amerikanske lægeforenings blad. „Generelt undervurderes det i hvilken grad søvnighed er en medvirkende årsag til ulykker [med motorkøretøjer], og døsige trafikanter udgør en væsentlig trussel mod den offentlige sundhed og sikkerhed.“ Ifølge avisen The Toronto Star viser undersøgelser at det er umuligt at forudse hvornår man vil falde i søvn, eller bedømme hvor søvnig man er. „Søvn er et behov på linje med mad og ilt. Når legemet trænger til søvn, kan det uden videre koble fra,“ siger talskvinden Stephanie Faul fra De Amerikanske Motorejeres Råd for Større Færdselssikkerhed. Hvad bør man gøre hvis man under kørselen opdager at man konstant gaber, at øjenlågene bliver tunge, eller at bilen ikke holder sig i ens egen vejbane? „De gængse husråd som at rulle vinduet ned eller skrue op for radioen virker ganske enkelt ikke,“ står der i The Toronto Star. „Koffein bekæmper trætheden kortvarigt, men mindsker ikke ens fysiske søvnbehov.“ Søvnige bilister rådes til at holde ind snarest muligt og tage sig en lur.
Hvor mange bakterier?
Bakterier er nærmest allestedsnærværende her på jorden. De findes under den dybeste havbund og 60 kilometer oppe i atmosfæren. Deres samlede vægt overgår alle de øvrige livsformers. Det måske første seriøse bud på bakteriernes antal er nu blevet offentliggjort af forskere fra University of Georgia i USA: Et femtal fulgt af 30 nuller. „De fleste tror at bakterier er sygdomsfremkaldende,“ skriver Londonavisen The Times. „Men det gælder kun en lille brøkdel. Tilsammen udgør de bakterier der lever i værtsdyr, cirka 1 procent af det samlede antal. Flertallet er ikke kun harmløse, men livsvigtige, idet de for eksempel medvirker ved fordøjelsen.“ Overraskende nok findes 92 til 94 procent af alle bakterier i aflejringer mere end 10 centimeter under havbunden og mere end 9 meter nede i undergrunden, steder man engang anså for fuldstændig livløse. Omkring halvdelen af bakteriernes tørvægt består af det livsnødvendige grundstof carbon. „Mængden af carbon i bakterier svarer tilnærmelsesvis til den mængde der er oplagret i samtlige klodens planter,“ skriver The Times.