Vi betragter verden
En „tendens til mistillid“
„Der er opstået en krise i kernen af Kirkernes Verdensråd,“ skriver den franske avis Le Monde. Kirkerådet, der i august sidste år fejrede sit 50-års jubilæum, blev oprettet for at fremme enheden mellem de kristne trosretninger overalt i verden. I de senere år er der dog opstået en „tendens til mistillid“ som ’truer ortodokse kirkers deltagelse’ i organisationen. De ortodokse kirker klager blandt andet over at nogle af de orientalske lande er blevet ’udsat for katolske eller protestantiske missionærers hvervning af proselytter’. Den ortodokse kirke i Georgien har allerede meldt sig ud af kirkerådet, som har 330 medlemmer. Således er „de ortodokse kirkers udtræden af Kirkernes Verdensråd i Genève ikke længere nogen absurd hypotese,“ beretter avisen.
Bedre sent end aldrig
Ifølge den engelske avis Daily Telegraph viser en undersøgelse foretaget over et tidsrum på 40 år at selv folk der holder op med at ryge som 60-årige, i høj grad mindsker risikoen for at udvikle kræft. Professor Julian Peto fra kræftforskningsinstituttet i Sutton, England, siger: „Først sidste år blev vi i stand til at se det fulde omfang af rygningens forfærdelige konsekvenser; tobakken dræber halvdelen af rygerne og ikke kun en fjerdedel, som vi tidligere troede. Men vi kunne også se hvor store fordele der er ved at holde op med at ryge, selv i en høj alder.“ Børn advares regelmæssigt om farerne ved rygning. Man bør også oplyse de ældre om at de i høj grad kan mindske risikoen for at udvikle lungekræft ved at sige farvel til tobakken, fastslår Peto.
Ægteskabet kan gøre en lykkelig
Nogle stempler ægteskabet som tyngende, og tv-komedier skildrer det tit som håbløst gammeldags. Men hvad viser kendsgerningerne? Er ugifte par bedre stillet? Ikke ifølge en sociolog der citeres i avisen Philadelphia Inquirer. Hun siger at ægtepar „generelt er gladere, sundere og rigere“. Som gruppe betragtet oplever de der gifter sig, også mindre stress og er mindre tilbøjelige til at begå forbrydelser eller tage stoffer — og der er større sandsynlighed for at de kan klare sig uden sociale ydelser. Det er derfor ikke overraskende at eksperterne siger at ægtefolk også lever længere.
Forurenet blod?
Ni aviser i byen New York bragte for nylig en annonce under overskriften „Til alle der modtog blod i tidsrummet mellem januar 1991 og december 1996 på et sygehus i New York/New Jersey“. Selv om annoncens sponsor, New York Blood Center, siger at hensigten med annoncen var at forsikre enhver der havde modtaget en blodtransfusion i begyndelsen af 1990’erne, om at der ingen risiko var ved blodforsyningen, kan den have haft den modsatte virkning. Hvorfor? Sikkert på grund af annoncens advarsel: „Modtagerne af blodprodukter i denne periode kan risikere at få transfusionsoverførte infektioner, såsom hiv og hepatitis.“
Kræft ofte fejldiagnosticeret
„Officielle statistikker om dødsårsager undervurderer måske det antal ofre der bukker under for kræften,“ skriver tidsskriftet New Scientist. Dr. Elisabeth Burton fra Medical Center of Louisiana i New Orleans har undersøgt journalerne over 1105 patienter på hvem man mellem 1986 og 1995 havde foretaget en obduktion. Undersøgelsens formål var at sammenligne antallet af kræfttilfælde ifølge de lægelige diagnoser med antallet ifølge obduktionsrapporterne. Ifølge Dr. Burton havde man hos 44 procent af patienterne enten slet ikke diagnosticeret kræften, eller man havde taget fejl af kræfttypen. Med en gængs obduktionsrate på 10 procent, sammenlignet med omtrent 50 procent i 1960’erne, „kan det være at mange fejl aldrig bliver opdaget,“ står der i bladet.
En hårdnakket parasit
Svinetintebændelormen (Tænia solium), en parasit der forårsager sygdommen cysticerkose, er stadig et problem i nogle underudviklede lande. Man pådrager sig normalt sygdommen ved at spise inficeret svinekød som ikke er blevet gennemstegt, eller mad der er forurenet med parasittens larver. Ifølge Mexico City’s avis Excélsior er parasitten „svær at spore“, og derfor kan den „udvikle sig i mellemværtens krop i årevis uden at han eller hun er klar over det“. Symptomerne kan omfatte feber, hovedpine, epileptiske anfald og problemer med synet. Avisen skriver at forskere ved Mexicos Nationale Selvstyrende Universitet arbejder på at udvikle en vaccine til svin.
Slagtilfælde — advarselssignaler
„Mange kan ikke engang genkende ét symptom på slagtilfælde,“ skriver tidsskriftet FDA Consumer. Tidsskriftet tilføjer: „Kun lidt over halvdelen af de adspurgte kunne nævne et symptom på slagtilfælde, og kun 68 procent kunne nævne en risikofaktor i forbindelse med slagtilfælde.“ Dette til trods for at slagtilfælde er en af de hyppigste årsager til dødsfald og hovedårsagen til invaliditet i den industrialiserede vestlige verden. For at mindske den skade som et slagtilfælde forårsager, er det vigtigt øjeblikkelig at søge lægehjælp når det første advarselssignal viser sig. De mest almindelige symptomer er pludseligt opstået svaghed, følelsesløshed eller lammelse i ansigtet, af en arm eller et ben; pludseligt sløret eller uklart syn, især hvis det kun berører det ene øje; vanskeligheder ved at sige eller forstå selv meget enkle sætninger; og uforklarlig svimmelhed eller tab af balance- eller koordinationsevnen, især i kombination med andre advarselssignaler.
Brændende kædebreve
Siden 1992 har man årligt afholdt en buddhistisk brevbrændingsceremoni i den japanske by Nagoya for at skaffe sig af med kædebreve. Postvæsenet har monteret indsamlingskasser til de uønskede breve i postkontorer rundt omkring i byen og bedt de ansvarlige i et buddhistisk tempel om at afholde en ceremoni for at brænde dem. Avisen Asahi Evening News skrev at denne tjeneste er blevet ydet „for de mere overtroiske modtagere, som var bange for at ignorere brevene eller selv at destruere dem“. Hvorfor var de bange? Brevene lover ikke blot fordele for dem der følger instrukserne; de truer også med at bringe ulykke over alle dem der bryder kæden. Eksempelvis advarede et brev om at en der havde brudt kæden i Tokyo, var blevet myrdet.
Elefanternes rettigheder
I store dele af Indien udgør elefanter en vigtig del af arbejdsstyrken. I tidsskriftet The Week står der at elefanter i Indiens nordlige stat Uttar Pradesh er opført på regeringens lønningsliste på lige fod med færdiguddannede funktionærer. En elefant begynder at arbejde når den er omkring ti år gammel, og tjener sin arbejdsgiver i op til 50 år. Ved sin pensionering modtager en elefant ligesom statsansatte en pension, og en mahout, en elefantfører, udpeges til at sørge for at elefanten bliver passet og fodret på behørig vis. Igennem deres aktive liv nyder hunelefanter blandt andet godt af en etårig barselsorlov i en zoologisk haves komfortable omgivelser inden de skal tilbage til deres vigtige arbejde, der består i at trække tømmer, patruljere i nationalparker og fredede skovområder, drive vilde elefanter ind i folden og træne dem op.
På vej mod et fællessprog?
„I et centralasiatisk land hvor vestlige sprog sjældent tales,“ siger en otteårig dreng til sin far at han er nødt til at lære engelsk. Faderen spørger hvorfor. „Fordi computeren taler engelsk, far.“ Avisen Asiaweek skriver at denne historie „illustrerer det som mange anser for at være den lumske bivirkning ved Internettet, evnen til at fremskynde den i forvejen rivende udvikling mod et fremherskende globalt sprog — engelsk“. Tidsskriftet tilføjer: „Det er ikke fordi man forsøger at fremme et universelt broderskab. Det er bare praktisk. Hvis vi vil kunne føre elektroniske samtaler og handle over Internettet, kræves der et almindeligt udbredt hovedsprog for at lette ordskiftet.“ Hvorfor engelsk? Fordi „pc’en har sin oprindelse i USA, ligesom Internettet. Omtrent 80% af Internettets indhold er i dag engelsksproget.“ Brugen af andre sprog sinkes i nogle tilfælde på grund af vanskeligheden ved at tilpasse dem et tastatur der er baseret på det engelske sprog. „Det vil have sine omkostninger,“ skriver Asiaweek. „Sprogeksperter forudsiger at halvdelen af de omtrent 6000 sprog der tales i dag, vil gå af brug inden det næste århundrede er omme, måske endda inden for de næste 20 år.“