Comenius — grundlæggeren af den nyere pædagogik

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I TJEKKIET

SOM lærer i det 17. århundrede var Johann Comenius udmærket klar over hvor mangelfuldt datidens skolevæsen var. Sandt nok havde der aldrig eksisteret et fuldkomment undervisningssystem, men skolevæsenet i det 17. århundredes Europa var rent ud sagt frygteligt.

Frem for blot passivt at komme med beklagelser og beskyldninger besluttede Comenius at gøre noget ved sagen. Hvad gjorde han, og hvorfor? Og hvad kan vi lære af denne mand, der kaldes grundlæggeren af den nyere pædagogik?

Opvækst og uddannelse

Johann Amos Comenius (tjekkisk: Jan Amos Komenský) blev født den 28. marts 1592 i Mæhren, et område i det nuværende Tjekkiet som den yngste af fem børn og eneste søn af et ret velhavende ægtepar af bondestanden.

Hans forældre var medlemmer af Brødreuniteten (senere kendt som de bøhmiske eller mæhriske brødre), et trossamfund der opstod i midten af det 15. århundrede under indflydelse af valdenserne og andre reformister som for eksempel Petr Chelčický. Efter endt uddannelse i Tyskland vendte Comenius tilbage til sit hjemland. Senere, i en alder af 24, blev han udnævnt til præst i Brødreuniteten.

Hvorfor han kom i landflygtighed

I 1618 begyndte Comenius at virke som sognepræst i byen Fulnek, der ligger cirka 240 kilometer øst for Prag. På det tidspunkt var den katolske modreformation mod protestantismen under udvikling i Europa. Spændinger mellem katolikker og protestanter tog til i styrke indtil de kulminerede i Trediveårskrigen (1618-48).

Efter ti års kampe blev katolicismen udråbt som den eneste lovlige religion i Mæhren. Comenius og nogle fra overklassen fik valget mellem at gå over til katolicismen eller at forlade landet. Da Comenius ikke havde i sinde at konvertere, flyttede han med sin familie til udlandet til den lille by Leszno, et religiøst centrum for Brødreuniteten i Polen. Det var begyndelsen til 42 års udlændighed. Comenius kom aldrig tilbage til sit hjemland.

„Steder hvor sindet slagtes“

Comenius fik arbejde som lærer på Lesznos latinskole — en forberedende skole for universitetsstuderende. Inden længe blev han imidlertid utilfreds med de dårlige undervisningsmetoder — og det med god grund.

Undervisningssystemet på Comenius’ tid var i en elendig forfatning. For eksempel var det kun drenge der blev anset for værdige til at få undervisning — når de vel at mærke ikke blev født i fattige familier. Undervisningen gik hovedsagelig ud på at proppe elevernes sind med latinske ord, sætninger og syntakser. Hvorfor foregik det hele på latin? Fordi de fleste skoler i middelalderen blev styret af den katolske kirke, som brugte latin i sin liturgi. Kirken mente at latinundervisning var nødvendig for at sikre en stadig tilgang til præsteembedet.

Man satte heller ikke specifikke mål for undervisningen, og indlæringen tog ikke sigte på at føre eleverne fra enkle til mere komplicerede ræsonnementer. Eleverne var underlagt en streng og undertiden brutal disciplin, og det moralske klima var meget dårligt.

Det er derfor ikke overraskende at den skotske pædagog Simon Laurie engang beskrev skolerne i det 17. århundrede som „fuldstændig formålsløse“ og „uinteressante“. Comenius brugte endnu stærkere ord. Han kaldte skolerne „steder hvor sindet slagtes“.

En ny undervisningsmetode

Comenius var ikke den første der gjorde opmærksom på behovet for en pædagogisk reform. I England havde Francis Bacon kritiseret at undervisningen foregik på latin, og anbefalet en tilbagevenden til naturforskningen. Wolfgang Ratichius og Johann Valentin Andreae fra Tyskland samt andre havde også forsøgt at gennemføre forbedringer, men ingen af dem fik tilstrækkelig officiel opbakning til deres planer.

Comenius opstillede et program der skulle gøre undervisning til noget sjovt, ikke et trælsomt slid. Han kaldte sit undervisningssystem pampaedia, som betyder „universel dannelse“. Hans mål var at indføre et progressivt undervisningssystem som kunne komme alle til gavn. Undervisningen af børn skulle foregå trinvis, sagde han, idet den begyndte med enkle begreber som naturligt ville føre til de mere komplicerede. Comenius fremmede også brugen af modersmålet i stedet for latin i de første skoleår.

Undervisning skulle dog ikke kun foregå i barne- og ungdomsårene, men hele livet igennem. Comenius skrev at indlæring ’bør være helt igennem praktisk og fornøjeligt, sådan at skolegang bliver en sand leg, det vil sige, en behagelig optakt til resten af livet’. Han mente også at skoleundervisningen burde fokusere på oplæring — ikke blot af sindet, men af hele personen — og indbefatte moralsk og åndelig vejledning.

Comenius’ forfatterskab

Det første af Comenius’ pædagogiske værker hed Informatorium školy materské (Moderskole) og blev udgivet i 1630 (dansk 1874).a Den indeholdt vejledning til mødre og barnepiger om hvordan de skulle tage sig af barnets opdragelse i hjemmet. Den blev i 1631 efterfulgt af Janua linguarum reserata (Sprogenes åbne dør, dansk 1669), som revolutionerede latinundervisningen. Teksten var opstillet i to parallelle spalter, den ene på tjekkisk, den anden på latin. De to sprog kunne nu let sammenlignes, hvilket fremmede indlæringen. Hans reviderede udgave af dette værk blev så godt modtaget at den med tiden blev oversat til 16 sprog.

Den mest berømte og måske enkleste af Comenius’ lærebøger var Orbis sensualium pictus (Sanseverdenen i billeder, dansk 1672), en illustreret læsebog for børn. Den var også en milepæl i undervisningens historie. Ellwood Cubberley, professor i pædagogik fra det 20. århundrede, har sagt at bogen „var den eneste af sin art i Europa i et hundrede og femten år og blev brugt som en grundlæggende lærebog i næsten to hundrede år“. Mange af nutidens illustrerede lærebøger præsenterer stoffet på nogenlunde samme måde som Comenius’ værk, idet de anvender billeder som hjælpemidler i undervisningen.

Comenius blev snart hyldet som et geni. De lærde overalt i Europa betragtede ham som foregangsmand og søgte hans råd. Ifølge bogen Magnalia Christi Americana opnåede han så stor berømmelse at han i 1654 fik tilbudt stillingen som rektor ved Harvard-universitetet i Cambridge i Massachusetts. Comenius afslog dog tilbudet da han ikke søgte berømmelse, ære eller et højt embede.

Hvad motiverede ham?

Efter at have betragtet Comenius’ livsløb kan man ikke lade være med at spekulere over hvad det var der motiverede ham. Comenius mente at menneskeheden kunne forenes gennem undervisning, og hævdede at universel dannelse var afgørende for verdensfreden.

Comenius forbandt også kundskab med gudhengivenhed. Han mente at menneskeheden ved at erhverve sig kundskab til sidst ville blive bragt nærmere til Gud. Dette kan have været hans største drivkraft.

Comenius’ betragtninger angående undervisning er stadig aktuelle. Hans systematiske undervisningsmetoder, som for eksempel brugen af visuelle hjælpemidler, benyttes overalt i verden, eksempelvis i de publikationer som Jehovas Vidner udgiver. Som enkeltpersoner kan vi også få gavn af at bruge hans undervisningsmetoder når vi personligt eller som familie studerer Bibelen. Hvordan?

„Elever bør ikke bebyrdes med stof der ikke passer til deres alder, fatteevne og aktuelle forhold,“ skrev Comenius. Når man underviser sine børn i Bibelen eller i andre emner, bør undervisningen afpasses efter børnenes evner. Frem for at bruge den mere formelle spørgsmål-og-svar-metode kan man fortælle dem historier om bibelske personer. Engagér dem, for eksempel ved at lade dem tegne billeder af bibelske begivenheder eller opføre bibelske skuespil. Forældre bør bruge deres fantasi. Resultaterne vil være anstrengelserne værd. — Ordsprogene 22:6.

Man kan også benytte sig af de illustrerede publikationer der er udarbejdet med henblik på at give børn og unge en fremadskridende undervisning, eksempelvis Min bibelhistoriebog og bogen Unge spørger — Svar der duer.b Når vi lærer andre om Bibelen, bør vi, uanset elevens alder, bestræbe os for at gøre undervisningen ’helt igennem praktisk og fornøjelig’.

En varig arv

Da Leszno i 1656 blev ødelagt af en brand, mistede Comenius næsten alt hvad han ejede. Heldigvis efterlod han en anden slags rigdom. Bogen A Brief History of Education siger: „Comenius . . . flyttede hovedvægten i undervisningen fra ord til ting og gjorde videnskabelig og universel dannelse til det bærende i sit arbejde.“

Vi kan give Comenius æren for at have gjort undervisning til en videnskab. Hans metoder revolutionerede praktisk talt undervisningssystemet. Den amerikanske pædagog Nicholas Butler siger: „Comenius indtager en betydningsfuld plads i undervisningens historie. Han lancerede og prægede hele den moderne reformbevægelse inden for den almindelige og videregående uddannelse.“ Som ivrige bibellæsere har Jehovas vidner også meget at takke grundlæggeren af den nyere pædagogik for.

[Fodnoter]

[Ramme/illustrationer på side 23]

Nogle af Johann Comenius’ undervisningsprincipper

Om mængden af undervisningsstof: „Læreren bør ikke undervise eleven i alt hvad han selv ved, men kun i hvad eleven er i stand til at fatte.“

Om undervisningsmetoder: „At undervise på en god måde vil sige at man hjælper eleven til at tilegne sig viden hurtigt, behageligt og grundigt.“

„En dygtig lærer vil tålmodigt bære over med sine elevers uvidenhed og vide hvordan han på en god måde kan afhjælpe en sådan uvidenhed.“

„At undervise betyder slet og ret at man viser hvordan ting adskiller sig fra hinanden hvad formål, form og oprindelse angår . . . Den der er dygtig til at sondre, er dygtig til at undervise.“

Om logisk sammenhæng: „Noget der ikke er fornuftigt, kan hverken forstås eller analyseres og kan derfor ikke indprentes i hukommelsen.“

„Uden detaljerede oplysninger er det næsten umuligt at forstå eller bedømme en sag og lige så umuligt at oplagre det i hukommelsen.“

Om at forstå: „Forståelse er stort set et spørgsmål om at opfatte hvorfor og hvordan de enkelte dele af en given ting har forbindelse med noget andet, og hvordan og i hvilken udstrækning den adskiller sig fra andre ting der ligner den.“

„Det er meget klogt blevet sagt at man bør læse en tekst én gang for at finde ud af hvad den indeholder, to gange for at forstå den og tre gange for at indprente den i hukommelsen. Fjerde gang bør man repetere det for sig selv for at se om man har forstået stoffet til bunds.“

[Illustration]

En side fra „Sanseverdenen i billeder“, 1883-udgaven

[Illustration på side 24]

En tysk begynderbog fra 1775 der brugte Comenius’ undervisningsprincipper