Hvilke farer indebærer vores livsstil?
PÅ MANGE måder har sundhedstilstanden i verden aldrig før set så lovende ud. En rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 1998 lyder: „Flere mennesker end nogen sinde før har nu adgang til i det mindste begrænset lægehjælp, rent drikkevand og sanitære forhold.“ Sandt nok er leveforholdene stadig dårlige i store dele af verden, men som British Broadcasting Corporation oplyser, „er fattigdommen i verden blevet reduceret mere de sidste 50 år end i de foregående 500 år“.
Fremskridt inden for sundhedsområdet har forlænget den forventede levealder i hele verden. I 1955 var den gennemsnitlige levealder 48 år. I 1995 nåede den op på 65 år. En af årsagerne til denne stigning er bekæmpelsen af børnesygdomme.
For blot 40 år siden indtraf 40 procent af alle dødsfald blandt børn under fem år. Men i 1998 var mange af verdens børn blevet vaccineret mod de mest udbredte børnesygdomme. Antallet af dødsfald blandt børn under fem år udgør derfor nu kun 21 procent af alle dødsfald. Ifølge WHO „går udviklingen tydeligt i retning af at man lever et sundere og længere liv“.
Men at leve længere uden at livskvaliteten samtidig forbedres, kan næppe kaldes fremskridt. I en søgen efter bedre leveforhold lægger mange vægt på det materielle. Men en sådan livsstil kan være forbundet med andre former for sundhedsfarer.
En bedre livsstil?
Nye socioøkonomiske fremskridt har medført en radikal ændring i folks livsstil. Det er nu muligt for mange i de mere udviklede lande at købe varer og serviceydelser som førhen var forbeholdt de rige. Nogle af disse fremskridt har gjort det muligt at leve længere, men har samtidig medført at mange er begyndt at følge en selvdestruktiv livsform.
For eksempel har millioner brugt deres øgede velstand til at købe unødvendige nydelsesmidler som vanedannende stoffer, alkohol og tobak. Sørgeligt nok har resultaterne været som man måtte forvente. Tidsskriftet World Watch oplyser: „Den hurtigst voksende trussel mod verdenssundheden er ikke en sygdom, men et produkt.“ Tidsskriftet tilføjer: „Det ventes at tobaksrelaterede sygdomme i løbet af de næste 25 år vil overtage infektionssygdommenes plads som den største trussel mod folkesundheden.“ Tidsskriftet Scientific American siger: „Det er overraskende at 30 procent af de dødelige tilfælde af kræft primært skyldes rygning, og at et tilsvarende antal kan føres tilbage til patienternes livsform, især den kost de får, og mangel på motion.“
Der er ingen tvivl om at den måde vi vælger at leve vores liv på, har stor indflydelse på vores helbred. Hvordan kan vi bevare eller styrke vores helbred? Skal der andet til end sund kost og regelmæssig motion? Og hvor stor betydning har mentale og åndelige faktorer for en sund levevis?