En grånende verden

I 1513 gik den spanske opdagelsesrejsende Juan Ponce de León i land på en ukendt kyst i Nordamerika. Det område han fandt, var dækket med blomster, derfor kaldte han det ifølge en beretning Florida, der på spansk betyder „blomstrende“. Det var ikke svært at finde på et passende navn til stedet, men at finde dét han drog ud efter — en kilde der kunne give gamle ungdommen igen — viste sig at være umuligt. Efter at have gennemsøgt landet i flere måneder opgav han at finde den legendariske ungdommens kilde og rejste videre.

I dag er ungdommens kilde lige så uopnåelig som på Ponce de Leóns tid, men mennesket synes at have fundet hvad forfatteren Betty Friedan kalder „alderdommens kilde“. Med dette udtryk sigter hun til den voldsomme stigning i antallet af ældre i hele verden. Denne stigning er så stor at den har medført en ændring i befolkningens alderssammensætning. Verden er praktisk talt ved at gråne.

„En af menneskehedens største triumfer“

At den ældre del af befolkningen vokser i antal, fremgår af demografiske data. I begyndelsen af dette århundrede lå middellevetiden for nyfødte, selv i de rigeste lande, under 50 år. I dag er den steget til over 75 år. Middellevetiden for nyfødte i mindre udviklede lande som Honduras, Indonesien, Kina og Vietnam er steget med 25 år i løbet af blot 40 år. Hver måned bliver cirka en million mennesker 60 år. Overraskende nok er det ikke de unge, men folk på 80 år eller derover der nu udgør den hurtigstvoksende befolkningsgruppe på jorden.

„Den højere middellevetid er en af menneskehedens største triumfer,“ har demografen Eileen Crimmins udtalt til tidsskriftet Science. FN deler denne opfattelse, og for at henlede folks opmærksomhed på dette fremskridt, har organisationen erklæret 1999 for Internationalt Ældreår. — Se rammen på side 3.

Nødvendigt med en holdningsændring

Denne triumf har ikke blot ændret menneskets middellevetid, men også menneskets indstilling til dét at blive gammel. Tanken om at blive gammel fylder stadig mange med bekymring og frygt fordi det som regel forbindes med en svækkelse af legeme og sind. Alderdomsforskere understreger imidlertid at alderdom og sygdom ikke nødvendigvis behøver at høre sammen. Det er utrolig individuelt hvordan man ældes. Forskere siger at der er forskel på kronologisk aldring og biologisk aldring. (Se rammen „Hvad er aldring?“) Med andre ord behøver det ikke at gå ned ad bakke for én bare fordi man er oppe i årene.

I virkeligheden kan man selv tage skridt til at højne sin livskvalitet i alderdommen. Sådanne forholdsregler kan ganske vist ikke gøre én yngre, men de kan hjælpe én til at bevare et godt helbred i takt med at man bliver ældre. Den følgende artikel vil komme ind på nogle af disse skridt. Selv om du i øjeblikket måske ikke tænker så meget på dét at blive gammel, kan det være en god idé at læse videre, for det kan blive aktuelt for dig før du aner det.

[Ramme/illustrationer]

Internationalt ældreår

„Nu hvor jeg selv har passeret de 60 . . ., indgår jeg i de statistikker som jeg tidligere citerede fra,“ sagde FN’s generalsekretær, Kofi Annan, for nylig ved åbningen af det internationale Ældreår. Der er mange andre der befinder sig i samme situation som Kofi Annan. Ved årtusindskiftet vil hver femte indbygger i mange lande være fyldt 60 år eller mere, siger forskere. Nogle af dem vil have behov for pleje, og de vil alle have brug for hjælp til at bevare deres selvstændighed, værdighed og evne til at yde noget. For at hjælpe politikerne til at klare de udfordringer som denne ’demografiske revolution’ frembyder, og for at skabe større forståelse for „værdien af samfundets ældre“ besluttede FN’s generalforsamling i 1992 at erklære 1999 for Internationalt Ældreår. Temaet for dette særlige år er „Et samfund for alle aldre“.

[Illustration]

Kofi Annan

[Kildeangivelser]

FN-foto

UN/DPI; foto af Milton Grant

[Ramme/illustration]

Hvad er aldring?

„Når det drejer sig om aldring, er den biologiske krystalkugle meget uklar,“ har en forsker sagt. En anden har udtalt: „Ingen forstår processen fuldt ud.“ Gerontologer (alderdomsforskere) har ikke desto mindre forsøgt at definere den. De hævder kort sagt at aldring er den kronologiske tid en person har eksisteret. Men aldring indbefatter mere end det. Normalt taler man ikke om et aldrende barn, da aldring forbindes med en svækkelse af vitalitet. Aldring er den pris man betaler for de år man lever. Nogle virker unge i forhold til deres kronologiske alder. Det er det man mener når man siger til nogen at de „ser yngre ud end de er“. For at skelne mellem kronologisk og biologisk alder betegner forskerne almindeligvis biologisk aldring (aldring ledsaget af skadelige fysiske forandringer) som „begyndende alderdom“.

Zoologiprofessor Steven N. Austad beskriver begyndende alderdom som „den gradvise svækkelse af stort set alle legemsfunktioner“. Dr. Richard L. Sprott, der arbejder for Det Nationale Institut for Alderdomsforskning, siger at aldring „er den langsomme forringelse af de dele af vores organisme der hjælper os til at klare belastninger“. Mange eksperter er dog enige om at det stadig er svært at give en klar definition på aldring. Molekylærbiologen dr. John Medina forklarer hvorfor: „Fra isse til fod, fra proteiner til DNA, fra fødsel til død aktiveres utallige processer der tilsammen resulterer i at mennesket, der består af 60 billioner celler, ældes.“ Intet under at mange forskere konkluderer at alderdomsprocessen er „det mest komplekse af alle biologiske problemer“.