Menneskets søgen efter et langt liv

MENNESKETS søgen efter et langt liv er næsten lige så gammel som menneskeslægten. Det er derfor ikke overraskende at historien er rig på beretninger og myter om folk der har søgt efter hemmeligheden bag et langt liv.

For eksempel skulle den spanske opdagelsesrejsende Juan Ponce de León ifølge en legende have søgt efter ungdommens kilde da han drog nordpå fra Puerto Rico i 1513. Ifølge hans samtidige var det i virkeligheden for at skaffe sig slaver og vinde nye landområder. Han opdagede ikke en kilde der kunne give gamle ungdommen igen, men derimod det der i dag er kendt som Florida. Sagnet lever dog i bedste velgående.

Længere tilbage i tiden finder vi det akkadiske Gilgamesj-epos, der er nedskrevet på lertavler som tidsfæstes til før det 18. århundrede f.v.t. Det beretter om hvordan Gilgamesj efter sin ven Enkidus død blev besat af frygten for døden og rejste omkring i en ihærdig men forgæves søgen efter at opnå udødelighed.

I vor tid har James Hilton i sin roman Tabte Horisonter fra 1933 skildret et opdigtet land ved navn Shangri-la, hvor indbyggerne er næsten fuldkomne og lever særdeles længe i paradisiske omgivelser.

Også i dag er nogle optaget af usædvanlige og fantasifulde forehavender der skal skaffe dem et bedre og længere liv. Andre griber tingene lidt mere traditionelt an og overholder strenge sundhedsforskrifter eller går op i kost- og motionsvaner i håb om at de så vil tage sig yngre ud og have det bedre.

Som disse eksempler viser, er det et grundlæggende ønske hos mennesker at leve længe og lykkeligt.

Den videnskabelige synsvinkel

Studiet af aldringsprocessen og alderdomsproblemerne er blevet en seriøs videnskab. Anerkendte videnskabsfolk mener at de er på nippet til at opdage aldringsprocessens årsag. Nogle mener at den er ’indprogrammeret’ i generne, mens andre mener at den skyldes ophobede følgevirkninger af sygdomme og skadelige biprodukter af stofskiftet. Atter andre giver hormonerne eller immunsystemet skylden. Nogle videnskabsmænd mener at hvis aldringens årsag kan indkredses, kan den måske også fjernes.

I jagten på udødeligheden udviskes skillelinjen mellem videnskab og fantasi mere og mere. Et eksempel herpå er tanken om at man ved hjælp af gen- og cellemanipulation (kloning) kan frembringe en ekstra krop med identiske egenskaber, hvorfra man så kan hente nye organer til erstatning af defekte legemsdele — ligesom når man sætter reservedele i en bil. Ifølge nogle videnskabsmænd er der teoretisk set ingen grænse for hvad man kan ved hjælp af genteknik.

Nogle går et skridt videre og griber til nedfrysning. Metodens fortalere går ind for at man ved sin død nedfryses indtil der med tiden er fundet et middel mod det der i dag er uhelbredeligt. Derpå, mener de, kan kroppen optøs og genoplives — måske til et længere og lykkeligere liv.

Hvad har man så fået ud af de anstrengelser og de umådelige millionsummer der er blevet investeret i forskningen? Er vi tættere på at sprænge dødens bånd end alle de milliarder af mennesker der har levet og er døde før os?

Hvordan er udsigterne?

At dømme efter de forhåbningsfulde erklæringer og forudsigelser man hører fra nogle af dem der har forsket i emnet, kunne det se ud til at en betydelig længere levetid end vi er vant til, venter lige om hjørnet. Her følger et udpluk af nogle prognoser fra sidst i 1960’erne:

„Den viden vi skaffer os ved en sådan søgen, vil udstyre os med de våben vi behøver for at bekæmpe den sidste fjende — døden — på dens eget territorium. Det vil bringe relativ udødelighed inden for rækkevidde . . . Det kan måske blive en realitet i vor tid.“ — Alan E. Nourse, læge og skribent.

„Vi vil overvinde alderdomsproblemet fuldstændig, sådan at ulykker i det væsentligste vil være den eneste dødsårsag.“ — Augustus B. Kinzel, daværende præsident for Salk-instituttet for Biologiske Studier.

„Udødelighed (i betydningen ubegrænset levetid) er teknisk opnåeligt, ikke blot for vore efterkommere, men også for os selv.“ — Robert C. W. Ettinger i The Prospect of Immortality.

Ikke alle gerontologer (alderdomsforskere) og forskere var lige så uforbeholdne, men syntes stort set at være enige om at man ved udgangen af dette århundrede ville kunne beherske aldringsprocessen, og at levetiden ville blive stærkt forlænget.

Hvordan tegner udsigterne sig nu, så tæt som vi er på århundredets afslutning? Er længere levetid, for ikke at tale om udødelighed, inden for rækkevidde? Tænk over følgende:

„Mange gerontologer er enige om at der for tiden hersker stor forvirring inden for vort felt. Vi ved ikke hvilke mekanismer der ligger til grund for aldringsprocessen, og vi er heller ikke i stand til at måle den i biokemisk forstand.“ — Journal of Gerontology, september 1986.

„Ingen ved nøjagtig hvad aldringsprocessen er eller hvorfor den forløber så forskelligt hos mennesker. Der er heller ingen der ved hvordan man skal forlænge menneskets levetid, skønt der ofte fremsættes bedrageriske og til tider farlige påstande af plattenslagere som hævder at kunne forlænge folks liv, og af andre der spekulerer i de ældres frygt og sygdomme.“ — FDA Consumer, den amerikanske sundhedsstyrelses officielle tidsskrift, oktober 1988.

Spådommenes forudsigelser om at mennesket ville besejre døden og forlænge livet i det uendelige, har tydeligvis været forhastede. Trods alle forsøg ligger udødelighed ad videnskabelig vej langt uden for vor rækkevidde. Betyder det da at vi må vente på et større gennembrud i videnskaben eller teknologien før vi kan forlænge eller i det mindste forbedre livet?

Et længere og lykkeligere liv nu?

Forskerne har ikke afsløret hemmeligheden bag et langt liv, men de har fundet ud af meget vedrørende livet og aldringsprocessen. Og noget af deres viden kan man med fordel indrette sig efter.

For eksempel har eksperimenter med dyr afsløret at „minimal indtagelse af føde under kontrollerede forhold kan forlænge den maksimale levetid med over 50 procent og udsætte mange af de problemer der er forbundet med høj alder,“ beretter Londonavisen The Times. Det har fået nogle til at undersøge om det samme gælder mennesker.

Som følge heraf anbefaler dr. Roy Walford i sin bog The 120-Year Diet en kalorie- og fedtfattig kost med høj næringsværdi, samt et godt motionsprogram. Han henviser til Okinawas befolkning som eksempel. I forhold til den japanske gennemsnitskost indeholder deres kost cirka 40 procent færre kalorier, og Okinawa „har fra 5 til 40 gange så mange hundredårige som de andre japanske øer“.

Beboerne i Kaukasusområdet i den vestlige del af Sovjetunionen bliver også tit fremdraget som eksempler med hensyn til høj alder. Sula Benet, der har boet blandt de lokale, fortæller i sin bog How to Live to Be 100 at usædvanlig mange lever en sund og aktiv tilværelse selv når de er langt over 100, og adskillige siges at have levet længere end 140 år. Hun bemærker at „to faktorer går igen i kaukasiernes kostvaner: 1. Ingen forspiser sig . . . 2. De får særdeles mange naturlige vitaminer gennem friske grøntsager.“ Desuden „giver deres arbejde dem ikke blot motion, men også bevidstheden om at de yder et meningsfuldt bidrag til deres samfund“.

Hvad man kan gøre

Er løsningen så at flytte til Okinawa, Kaukasus eller et andet område hvor lokalbefolkningen lever længe? Næppe. Men noget kan man gøre. Man kan efterligne de gode vaner hos disse levedygtige mennesker og følge kompetente lægers, ernæringsfysiologers og sundhedseksperters råd.

Næsten alle eksperter er enige om at man bør vise mådehold. Det betyder ikke blot at man skal holde øje med hvor meget man spiser, men også at man skal være opmærksom på at få nærende og sund mad. Det er også en kendt sag at det er godt med regelmæssig motion. Man kan ikke undgå at få det bedre hvis man gør en fornuftig indsats for at efterleve disse principper og aflægge det moderne samfunds skadelige vaner, for eksempel rygning og misbrug af narkotika og alkohol.

Jo bedre vi behandler vort legeme, jo sundere vil vi selvsagt blive. Og jo sundere vi er, desto større er muligheden for at vi lever længe. Men uanset hvad vi gør, vil den gennemsnitlige levealder forblive 70 til 80 år, som Bibelen påpeger. (Salme 90:10) Er der håb om at denne levealder vil blive forlænget, og i bekræftende fald, hvor meget?

[Ramme på side 5]

Hvor gammel er du?

Du er måske ikke klar over det, men du er faktisk meget ældre end du tror. Biologerne gør opmærksom på at en kvindes æggestokke allerede ved hendes fødsel indeholder alle de æg hun kommer til at frembringe. Hvis din mor var 30 år da du blev undfanget, var det æg der blev til dig altså allerede 30 år gammelt på det tidspunkt.

Det får dig nok ikke til at føle dig ældre; men dag for dag bliver du ældre. Alle, unge såvel som gamle, ældes. De fleste af os vil gerne bremse denne proces — ja, allerhelst standse den.