Et længere og bedre liv

ET MENNESKES liv er som ét langt forhindringsløb. Alle løberne begynder løbet sammen, men efterhånden som de forcerer forhindringerne og til tider rammer dem, sagtner de farten, og flere og flere må gå ud af løbet.

Menneskelivet har på samme måde en startlinje og høje forhindringer undervejs. Gennem livet forcerer mennesket den ene forhindring efter den anden. Hvert spring gør én svagere, og til sidst må man give op. Jo højere hurdlerne er, desto hurtigere må man udgå af løbet, det vil sige dø. Hvis man bor i den industrialiserede verden, sker dette omkring 75-årsalderen. Denne tidsperiode kaldes menneskets gennemsnitslevealder og kan sammenlignes med den distance de fleste løbere tilbagelægger.a (Jævnfør Salme 90:10.) Nogle er i stand til at løbe over en længere distance, og et fåtal når den formodede maksimale levealder, mellem 115 og 120 år — en bedrift der er så sjælden at den ofte kommer på forsiden af avisen.

Forhindringerne

I dag kan folk være med i ’løbet’ dobbelt så længe som man kunne i begyndelsen af dette århundrede. Det skyldes først og fremmest at det er lykkedes mennesket at ’gøre forhindringerne lavere’. Hvilke forhindringer er der tale om, og er det muligt at ’sænke’ dem endnu mere?

En sundhedsekspert fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har sagt at nogle af de største forhindringer, eller faktorer, der har indflydelse på menneskets middellevetid, er vaner, miljø og lægehjælp.b Det vil sige at jo bedre vaner, miljø og lægehjælp man har, desto større er chancerne for at man kan overvinde livets forhindringer og leve længere. Folks omstændigheder er meget forskellige, men praktisk talt alle — fra bankdirektører i Sydney til gadesælgere i São Paulo — kan selv gøre noget for at ’sænke forhindringerne’ i deres liv. Hvordan?

Vaner der har indflydelse på helbredet

„De der har sunde vaner, lever ikke blot længere, men deres skavanker sætter også ind på et senere tidspunkt og er begrænset til nogle få år sidst i livet,“ skriver The New England Journal of Medicine. Den første forhindring kan ’sænkes’ ved at man ændrer sine spise-, drikke-, sove- og motionsvaner, samt holder op med at ryge. Lad os først se på motionsvanerne.

Motionsvaner. Det er meget gavnligt at dyrke moderat motion. (Se rammen „Motion — hvor meget og hvilken slags?“) Undersøgelser viser at let motion i og omkring hjemmet hjælper de ældre, også dem der er kommet langt op i alderen, til at genvinde deres styrke og vitalitet. En gruppe ældre mellem 72 og 98 år opdagede for eksempel at de kunne gå hurtigere og havde nemmere ved at gå op ad trapper efter at have gennemført et vægtløftningsprogram på blot ti uger. Det er ikke så mærkeligt. Efter de ti uger viste prøver at deltagernes muskelstyrke var blevet mere end fordoblet. En anden gruppe, der hovedsagelig bestod af stillesiddende kvinder på 70 år og derunder, dyrkede motion to gange om ugen. Efter et år havde de forøget deres muskelmasse, styrke og balanceevne, og deres knoglevæv var blevet mere kompakt. „Da vi begyndte, var vi bange for at vi ville rive deres ledbånd og sener over og overbelaste deres muskler,“ siger fysiologen Miriam Nelson, der foretog undersøgelsen. „Men i stedet blev kvinderne stærkere og sundere.“

En lærebog siger sammenfattende om resultaterne af mange videnskabelige undersøgelser af alderdom og motion: „Fysisk træning forhaler alderdomsprocessen, forlænger livet og forkorter den periode af afhængighed af andre som ofte går forud for døden.“

Mental aktivitet. Det er ikke kun musklerne der forfalder ved manglende brug. Det gør hjernen også. Selv om alderdom kan have en vis virkning på hukommelsen, viser undersøgelser foretaget af USA’s Institut for Alderdomsforskning at hjernen hos ældre er tilstrækkelig fleksibel til at klare virkningerne af alderdom. Dr. Antonio R. Damasio, der er professor i neurologi, siger: „Det er muligt for ældre at leve et meningsfyldt liv og beholde deres forstandsevner.“ Hvad er mekanismen bag hjernens fortsatte fleksibilitet hos ældre?

Hjernen består af 100 milliarder hjerneceller, eller neuroner, hvorimellem der er trillioner af forbindelser. Disse forbindelser fungerer som telefonlinjer der gør det muligt for neuronerne at „tale“ med hinanden for blandt andet at etablere hukommelse. Efterhånden som hjernen ældes, dør neuronerne. (Se rammen „Ny viden om hjerneceller“, side 9.) Men hjernen hos ældre er i stand til at kompensere for dette tab af neuroner. Når et neuron dør, danner de omkringliggende neuroner nye forbindelser med andre neuroner og overtager det mistede neurons arbejde. På den måde flytter hjernen ansvaret for en bestemt opgave fra et område til et andet. Mange ældre kan derfor rent mentalt klare de samme opgaver som unge kan, men de bruger blot andre dele af hjernen for at gøre det. I nogle henseender reagerer hjernen hos ældre som en ældre tennisspiller der kompenserer for sin manglende hurtighed ved at bruge færdigheder som unge spillere måske mangler. Til trods for at den ældre spiller benytter andre teknikker end de yngre, kan han stadig opnå point.

Hvad kan ældre gøre for at bevare denne evne til at ’opnå point’? Efter at have foretaget en undersøgelse blandt mere end 1000 ældre mellem 70 og 80 år fandt dr. Marilyn Albert at hjernearbejde er en afgørende faktor for om man kan bevare sine forstandsevner i alderdommen. (Se rammen „Bevar en fleksibel hjerne“.) Hjernearbejde holder hjernens ’telefonlinjer’ i live. Ifølge eksperter begynder de mentale funktioner at forringes „når folk går på pension, beslutter sig til at tage den med ro eller siger at de ikke længere behøver at holde sig ajour med hvad der sker i verden“. — Inside the Brain.

Gerontologen dr. Jack Rowe siger derfor at den opmuntrende nyhed er at „faktorer som vi har kontrol over og kan ændre, skulle kunne hjælpe os til at få en god og meningsfyldt alderdom“. Det er desuden aldrig for sent at tillægge sig sunde vaner. En forsker siger: „Selv om man har haft dårlige vaner det meste af sit liv og først ændrer dem når man er kommet op i årene, kan man stadig høste i hvert fald en del af belønningen ved en sund livsstil.“

Miljøets betydning

Hvis man i dag kunne føre en pige der er født i London, tilbage til middelalderen, ville hendes middellevetid blive mere end halveret. Ikke som følge af en pludselig forandring i pigens fysiske tilstand, men af en brat forandring i højden på to andre forhindringer — miljøet og lægehjælpen. Lad os først se på miljøet.

Det fysiske miljø. I tidligere tider udgjorde menneskets miljø, eksempelvis hjemmet, en stor sundhedsfare. Inden for de sidste årtier er sundhedsfarerne forårsaget af miljøet imidlertid blevet reduceret. Bedre sanitære forhold, bedre drikkevand og færre skadedyr i hjemmet har skabt et bedre miljø, fremmet sundheden og øget levealderen. Det har medført at man i mange dele af verden kan være med i ’løbet’ længere tid end før.c Men at gøre det lettere at klare denne forhindring indebærer mere end at installere sanitære faciliteter. Det kræver også at man har et godt socialt og religiøst miljø.

Det sociale miljø. Vores sociale miljø udgøres af mennesker — dem vi bor, arbejder, spiser, dyrker vores tro og leger sammen med. Ligesom vores fysiske miljø forbedres hvis vi har adgang til rent drikkevand, kan vores sociale miljø også blive bedre hvis vi har gode venner, blot for at nævne én vigtig faktor. At man kan dele sine glæder og sorger og sine drømme og bekymringer med andre, ’sænker’ den forhindring som vores miljø kan udgøre, og hjælper os til at løbe længere.

Det modsatte er imidlertid også tilfældet. Mangel på venner kan føre til at man bliver ensom og isoleret fra omverdenen. Man er tilbøjelig til at sygne hen hvis man ikke får omsorg i hverdagen. En kvinde der bor på et plejehjem, skrev følgende til en bekendt: „Jeg er 82 år, og jeg har boet på dette plejehjem i 16 lange år. Vi bliver godt behandlet, men ensomheden er undertiden ikke til at bære.“ Denne kvindes situation er sørgeligt nok typisk for mange ældre, især i den vestlige verden. Ofte bor de i et socialt miljø hvor de tolereres, men ikke ligefrem værdsættes. Derfor „er ensomhed en af de største trusler mod de ældres velfærd i de industrialiserede lande,“ siger James Calleja fra Det Internationale Institut for Alderdomsforskning.

Det er sandt at man ikke altid kan fjerne de omstændigheder der ofte medfører ensomhed, eksempelvis nedsat bevægelighed, tabet af årelange venskaber, ens ægtefælles død eller det at man tvinges til at gå på pension. Man kan imidlertid selv gøre noget for lettere at kunne komme over denne forhindring. For det første skal man huske at ensomhed ikke skyldes at man er gammel; også unge kan føle sig ensomme. Årsagen til problemet er ikke alderdom, men social isolation. Hvad kan man gøre for at bekæmpe ensomhed?

„Gør det til en fornøjelse for andre at være sammen med dig,“ råder en ældre enke. „De færreste bryder sig om at være sammen med en der er sur og gnaven. Bestræb dig for at være glad og opmuntrende. Det kræver ganske vist en indsats, men den er alle anstrengelserne værd. Venlighed avler venlighed.“ Hun tilføjer: „For at have noget at snakke om med dem jeg møder, både unge og ældre, prøver jeg at holde mig orienteret ved at læse oplysende tidsskrifter og følge med i nyhederne.“

Andre forslag: Lær at interessere dig for hvad andre kan lide. Stil spørgsmål. Vær gavmild i den udstrækning dine forhold tillader det. Hvis du har begrænsede midler, kan du give af dig selv. Det er en glæde at give. Man kan også skrive breve eller dyrke en hobby. Tag imod indbydelser til at besøge andre eller til at gå i byen med dem. Gør dit hjem til et rart sted som folk har lyst til at komme i. Tilbyd andre din hjælp og støtte.

Det religiøse miljø. Stadig flere vidnesbyrd peger på at religiøse aktiviteter hjælper ældre til at erfare lykke, „en følelse af at man er nyttig“, „større tilfredshed ved livet“, „en følelse af fællesskab og velvære“ samt til at finde „mening og indhold i tilværelsen“. Hvorfor? Bogen Later Life — The Realities of Aging forklarer: „Religiøs tro giver folk en livsfilosofi og en række holdninger, værdinormer og anskuelser som hjælper dem til at tolke og forstå verden omkring sig.“ Religiøse aktiviteter bringer desuden ældre i kontakt med andre og „mindsker risikoen for at de bliver isolerede og ensomme“.

Disse undersøgelser er kun med til at bekræfte hvad Louise og Evelyn, to 80-årige enker som begge er Jehovas vidner, har vidst i årtier. „I vores rigssald nyder jeg at tale med andre, både unge og ældre,“ fortæller Louise. „Møderne er undervisende. Når vi taler sammen efter programmet, er der altid en god og munter stemning. Det er meget velgørende.“ Evelyn får også gavn af sine religiøse aktiviteter. „At gå ud for at tale med andre om Bibelen hjælper mig til ikke at blive ensom. Det gør mig desuden glad. Det er et tilfredsstillende arbejde at hjælpe andre til at lære livets sande mening at kende.“

Det er tydeligt at Louise og Evelyn har en mening med livet. Den følelse af velvære de opnår, ’sænker’ den anden forhindring — miljøet — og hjælper dem til ikke at give op i løbet. — Jævnfør Salme 92:13, 14.

Billig lægehjælp med høj helbredelsesprocent

Dette århundredes lægevidenskabelige fremskridt har drastisk ’sænket’ den tredje forhindring — lægehjælp — men ikke på globalt plan. „Middellevetiden [i mange fattige lande] faldt faktisk mellem 1975 og 1995,“ oplyser The World Health Report 1998. WHO’s generaldirektør har udtalt at „3 ud af 4 i de mindst udviklede lande dør inden de bliver 50 år, hvilket var hvad middellevetiden i hele verden lå på for et halvt århundrede siden“.

Men et voksende antal ældre og unge i fattige lande er i færd med at ’sænke’ denne forhindring ved at gøre brug af tilgængelig og billig lægehjælp. Som eksempel kan nævnes en ny behandlingsmetode mod tuberkulose (tb).

På verdensplan kræver tb flere ofre end aids, malaria og tropiske sygdomme tilsammen, nemlig 8000 menneskeliv om dagen. Femoghalvfems ud af 100 tb-patienter bor i verdens mindre udviklede lande. I dag lider cirka 20 millioner af aktiv tuberkulose, og omkring 30 millioner risikerer at dø af sygdommen i løbet af de næste ti år. Det svarer til indbyggertallet i Bolivia, Cambodja og Malawi tilsammen.

Intet under at organisationen WHO i 1997 var glad for at meddele at den havde fundet frem til en behandlingsstrategi som kan helbrede tb-patienter i løbet af seks måneder uden hospitalsindlæggelse og højteknologisk lægehjælp. WHO-publikationen The TB Treatment Observer har skrevet: „For første gang har verden et veldokumenteret værktøj og en effektiv behandlingsstrategi til bekæmpelse af tb-epidemien, ikke kun i de velhavende lande, men også i verdens fattigste lande.“ Denne nye behandlingsmetode, der af nogle betegnes som „dette årtis vigtigste gennembrud for folkesundheden“, kaldes DOTS.e

Selv om omkostningerne ved denne metode er væsentlig mindre end ved de traditionelle behandlingsformer der benyttes mod tb, ser resultaterne lovende ud, især for dem der bor i de mindre udviklede lande. „Ingen andre tb-kontrolprogrammer har vedvarende haft så høj en helbredelsesprocent,“ siger dr. Arata Kochi, der er leder af WHO’s globale tuberkuloseprogram. „DOTS-behandlingen medfører en helbredelsesprocent på helt op mod 95, selv i de fattigste lande.“ Mod slutningen af 1997 anvendte 89 lande DOTS-behandlingen. I dag er tallet steget til 96. WHO håber at dette behandlingsprogram vil nå ud til mange flere millioner fattige i de mindre udviklede lande og sætte dem i stand til at passere denne tredje forhindring i livets løb.

Ved at ændre vaner og forbedre miljøet og lægehjælpen er det lykkedes mennesket at øge gennemsnitslevealderen og middellevetiden. Spørgsmålet er om mennesket en dag også vil kunne øge den maksimale levealder — måske endda leve uendeligt, uden en mållinje!

[Fodnoter]

[Ramme/illustration på side 6]

Motion — hvor meget, og hvilken slags?

„Tredive minutters moderat motion om dagen er et godt mål at sætte sig,“ siger Det Nationale Institut for Alderdomsforskning (NIA). Men man kan godt dele de 30 minutter op i tre korte afsnit a 10 minutter, hvilket siges at have den samme gavnlige effekt. NIA-pjecen Don’t Take It Easy: Exercise! giver følgende forslag til hvilke former for motion man kan udføre: „Moderat motion som for eksempel det at tage trapperne i stedet for elevatoren eller at gå i stedet for at køre, kan resultere i 30 minutters motion om dagen. At rive blade sammen, lege med børn, udføre havearbejde eller huslige gøremål kan alt sammen gøres på en måde så man når op på den daglige mængde motion man bør have.“ Det er naturligvis klogt at rådføre sig med sin læge før man begynder på et motionsprogram.

[Illustration]

Moderat motion kan hjælpe ældre til at genvinde deres styrke og vitalitet

[Ramme/illustration på side 7]

Bevar en fleksibel hjerne

Videnskabelige undersøgelser der omfatter tusinder af ældre, viser at der er adskillige faktorer som hjælper folk til at forblive åndsfriske i en høj alder. Nogle af de faktorer der nævnes, er „aktivt engagement i forbindelse med læsning, rejser, kulturelle begivenheder, uddannelse, klubber og foreninger“. „Foretag dig så mange forskellige ting som muligt.“ „Behold dit arbejde længst muligt. Hold aldrig op med at være aktiv.“ „Sluk for fjernsynet.“ „Tag et kursus.“ Sådanne aktiviteter skærper ikke blot sindet, men danner også nye synapser i hjernen.

[Illustration]

Hjernearbejde hjælper ældre til at bevare deres mentale færdigheder

[Ramme/illustration på side 8]

Sundhedsråd til ældre

Det Nationale Institut for Alderdomsforskning, som er en underafdeling af den amerikanske sundhedsstyrelse, siger at „chancerne for at bevare et godt helbred og at leve længe kan blive forbedret“ ved at følge disse fornuftige råd:

● Spis en varieret kost der omfatter frugt og grøntsager.

● Hvis du drikker alkoholiske drikke, gør det da med måde.

● Lad være med at ryge. Det er aldrig for sent at holde op.

● Få regelmæssig motion. Rådfør dig med din læge før du begynder på et motionsprogram.

● Bevar kontakten med familie og venner.

● Forbliv aktiv gennem arbejde, leg og fællesskab med andre.

● Hav et positivt livssyn.

● Foretag dig ting som gør dig glad.

● Få regelmæssige lægeundersøgelser.

[Ramme på side 9]

Ny viden om hjerneceller

„Vi har tidligere ment at man hver dag livet igennem mister hjerneceller i alle områder af hjernen,“ siger dr. Marilyn Albert, der er professor i psykiatri og neurologi. „Men sådan forholder det sig ikke. Det er rigtigt at nogle hjerneceller går tabt i alderdommen, men tabet er langt mindre end hidtil antaget, og det foregår i meget begrænsede områder af hjernen.“ Nye undersøgelser antyder desuden at selv den længe anerkendte opfattelse at mennesket ikke danner nye hjerneceller, mildt sagt er „for generaliserende,“ oplyser Scientific American for november 1998. Neurologer siger at de nu har beviser for at selv ældre „danner i hundredvis af nye neuroner“.

[Ramme på side 11]

Ældre og klogere?

„Er der ikke visdom hos oldinge og forstand i en lang række dage?“ spørges der i Bibelen. (Job 12:12) Hvad er svaret? Forskere har studeret ældre mennesker for at vurdere egenskaber som „indsigt og dømmekraft foruden evnen til at se tingene i deres rette perspektiv, vurdere modstridende normer og løse problemer“. Ifølge U.S.News & World Report viser undersøgelsen at „de ældre som oftest overgår de unge i visdom og er i stand til at give mere velovervejede og nuancerede råd“. Undersøgelser viser også at „selv om ældre ofte er længere tid om at træffe en afgørelse end unge, er den som regel bedre“. Ja, som det fremgår af Jobs Bog, kommer kundskab og visdom med alderen.

[Illustration på side 5]

Et menneskes liv er som et løb fyldt med forhindringer

[Illustration på side 9]

„Gør det til en fornøjelse for andre at være sammen med dig,“ råder en enke

[Illustration på side 10]

„Det er et tilfredsstillende arbejde at hjælpe andre til at lære livets sande mening at kende.“ — Evelyn

[Illustration på side 10]

„I vores rigssal nyder jeg at tale med andre, både unge og ældre.“ — Louise